Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
243 resultater for emneord "forhandlinger"
Velfærd er at være noget for nogen. Mennesket er og skal altid være et mål i sig selv. Men de seneste 20 års styring gennem dokumentation og økonomiske incitamenter har skabt trange vilkår for værdigheden i ældreplejen: Vi har gjort mennesker til en opgave, der skal løses og tjekkes af i et skema. Det vil vi lave om på. Folketinget ønsker, at ældreplejen skal være god, og ønsker derfor en klar prioritering. Vi vil lave en ny generationskontrakt med gode rammer for alle børn og unge og til gengæld differentiere i tilbuddene til ældre. Fremover skal flere ældre betale dele selv for at kunne sikre en ordentlig hjælp til dem, der har brug for det. Folketinget ønsker samtidig, at regeringen indkalder til forhandlinger om at sætte medarbejdere fri til at udfolde deres faglighed. Det er ikke gjort med hensigtserklæringer, men kræver en helt anden politik baseret på tillid.
Folketinget bemærker, at det snart er 2 år siden, at den forhenværende regering med den nuværende statsminister, Mette Frederiksen, i spidsen lovede, at en ny ældrelov med få, men klare værdier og færre dokumentationskrav skulle sikre mere tid til kerneopgaverne, omsorg og nærvær i ældreplejen. Siden er meget lidt sket, mens presset på medarbejderne og eksemplerne på omsorgssvigt fortsat fylder. Derfor opfordrer Folketinget regeringen til at indkalde til forhandlinger med henblik på at frisætte og fremtidssikre ældreplejen, så kvalitet, nærvær og omsorg for borgerne er i højsædet. Samtidig bemærkes det, at det er nødvendigt, at der skabes et fair konkurrencegrundlag gennem øget økonomisk gennemsigtighed. Det skal sikres, at borgerne har kendskab til deres frie valg og rettigheder, samt at det offentlig-private samarbejde forbedres, så flere kan byde ind på service-, omsorgs- og plejeopgaver og ressourcerne i form af midler og medarbejdere dermed står mål med opgaverne i ældreplejen.
Folketinget anerkender, at ældreplejen er udfordret af bl.a. arbejdskraftmangel. Folketinget konstaterer samtidigt, at regeringen prioriterer, at pengene følger med, når vi bliver flere børn og ældre (det demografiske træk). Regeringen har med aftalen om kommunernes økonomi for 2024 tilført kommunerne et realløft på 1,4 mia. kr. Derudover afsættes der med finanslovsaftalen for 2024 650 mio. kr. til kommunerne. Regeringen har således med økonomiaftalen og finanslovsaftalen prioriteret et samlet realløft af kommunernes serviceramme på 2,1 mia. kr. i 2024, som kommunerne bl.a. kan prioritere til ældreområdet. Yderligere er der i finanslovsaftalen for 2024 afsat en ramme på 695 mio. kr. i 2024-2027 til en værdig ældrepleje. Folketinget anerkender, at flere penge ikke alene løser udfordringerne på ældreområdet og tilslutter sig derfor regeringens ambitioner om at gennemføre en omfattende frisættelse af ældreområdet. Derfor opfordrer Folketinget til, at ældreministeren fremlægger et udspil til en ældrereform og indkalder til politiske forhandlinger.
Vil ministeren redegøre for, hvorfor partierne bag finanslovsaftalen for 2022 endnu ikke er indkaldt til forhandlinger om handlingsplanen mod racisme, og hvorfor handlingsplanen mod racisme endnu ikke er lanceret?
Mener ministeren, som har udtalt, at der ikke er noget tiltag, han ikke vil gøre for at redde miljøet i de danske kystvande, at det er forsvarligt at starte en forhandling med EU med det formål at kunne forlænge kvægundtagelsen, der giver kvæglandbrug mulighed for at anvende mere kvælstof på markerne, i en situation, hvor Danmark står i alvorlige problemer med at leve op til EU’s vandrammedirektiv om at sikre god miljøtilstand i alle danske farvande i 2027, hvilket senest understreges af second opinion-rapporten fra et uafhængigt internationalt ekspertpanel, der herudover udtrykker bekymring, fordi Danmark har tabt et helt årti ved ikke at nedbringe kvælstofudledningerne i 2010-erne, og peger på, at fokus nu skal være på implementering af indsatser, der nedbringer udledningerne i tråd med anbefalingerne fra Aarhus Universitet og DHI, dvs. til maksimalt 38.000 tons kvælstof om året?
Vil ministeren indkalde til forhandlinger angående smågrisetransporterne og i bekræftende fald hvornår?
Anerkender ministeren, at gymnasier i udkantsområder risikerer at lukke på sigt, hvis ikke der findes en varig løsning på elevfordelings- og taxametermodeller, og hvad er ministerens holdning til hurtigst muligt/allerede i år at indkalde til forhandlinger om de modeller?
Folketinget konstaterer, at det er afgørende, at Danmark får en ægte borgerlig regering. Det stigende asylpres på Europa kræver, at Danmark fører en stram udlændingepolitik, og Folketinget beklager i forlængelse heraf, at regeringen uddeler checks til arbejdsløse indvandrere. Folketinget konstaterer et markant øget økonomisk råderum frem til 2030 og opfordrer regeringen til hurtigst muligt at indkalde til forhandlinger med henblik på at sænke skatten markant på arbejde og annullere indførelsen af den planlagte kilometerafgift på lastbiler, der truer et helt erhverv. Folketinget opfordrer regeringen til at have fokus på, at frisættelsen af den offentlige sektor ikke kun kommer de offentligt ansatte til gode, men i særdeleshed har fokus på borgernes ret til frit valg. Folketinget understreger desuden, at der fortsat er et behov for, at klimaindsatsen prioriteres højt af hensyn til kommende generationer, og at landdistriktspolitikken bør få et større fokus for at sikre et Danmark i en bedre balance.
Vil regeringen redegøre for, hvordan den bl.a. i lyset af de bebudede nedskæringer af jobcentrene på 3 mia. kr., administrationsbesparelser på 3 mia. kr., finansiering af Arnepension og fortsat stigende udgifter på det specialiserede socialområde ser på lokaldemokratiet og kommunernes fremtid, herunder også hvad regeringen lægger op til i forhandlingerne om den kommunale økonomi, så man fortsat kan sikre et bæredygtigt kommunestyre uden kraftige nedskæringer på de kommunale kerneområder på børne-, skole- og ældreområdet i budgettet for 2024 og i overslagsårene?
Den nyeste klimarapport fra IPCC viser, at konsekvenserne af den globale opvarmning er endnu værre end hidtil antaget. Det gør det endnu mere afgørende, at alle lande skærper deres klimamål, og også at de overholder dem. Det vil skade klimaet, Parisprocessen og troværdigheden, hvis et land ikke overholder sine mål, og det gælder i særdeles for et land som Danmark, der markedsføres som et grønt foregangsland. Så med udsigten til, at Danmark ikke når vores 2025-mål for reduktion af vores klimaforurening, opfordrer Folketinget regeringen til inden sommerferien at indkalde til forhandlinger og snarest fremlægge og søge at få vedtaget virkemidler, der skal sikre, at vi når målet, og at det sker gennem reelle reduktioner. Samtidig understreger Folketinget, at regeringen har handlepligt til at sikre, at 2030-målet nås.
Pædagogik gør en afgørende forskel for mennesker. Pædagoguddannelsen skal bygge på mangfoldige former for viden og kunnen, som sigter på situationsfølsomme indsatser med vilje til (selv)kritisk eftertanke og passende ydmyghed og selvindsigt i bidraget til andres liv, trivsel, udvikling og dannelse. Det kræver udvikling af fagprofessionel dannelse og dømmekraft. Uddannelsen bør byde på mangfoldige indsigter og erfaringer med tilegnelse af, udvikling og refleksion over forskellige former for viden, bl.a. fra pædagogisk praksis, teori og forskning, og med undersøgende og udviklende praktiske, musisk-æstetiske og demokratiske processer. Pædagoguddannelse skal have et formål, som afspejler et klart værdigrundlag som fagligt og etisk kompas – en overskuelig, meningsfuld og gennemgående fagrække samt frihed og forpligtelse til lokal tilpasning i demokratisk samspil med studerende, undervisere og aftagere. Pædagoguddannelsen skal sikre stærke socialpædagogiske kompetencer i en tid med stigende antal unge med udfordringer. Folketinget pålægger regeringen at indkalde til forhandlinger om ny pædagoguddannelse inden udgangen af 2023.
Folketinget konstaterer, at asylsystemet i Europa ikke fungerer, hvilket man særligt ser i øjeblikket med et enormt pres på EU's ydre grænser, hvor flere flygtninge og migranter strømmer ind i Europa. Derfor er der grundlæggende behov for et bedre og mere sikkert asylsystem, der har det formål, at færre tager på en livsfarlig rejse over Middelhavet for at komme til Europa, så vi får færre spontane asylansøgninger til Europa og dermed også Danmark. Folketinget vil derfor opfordre regeringen til at genoptage de forhandlinger, som man startede med Rwanda kort før valget, så et dansk modtagecenter i Rwanda kan realiseres.
Vil ministeren indkalde til snarlige politiske forhandlinger, således at bekendtgørelse om udfasning af buræg kan nå at træde i kraft den 1. juli i år, som ministeren tidligere har udtalt, at den skal?
Hvis ministerens intimiderende fremfærd over for Folketingets Indfødsretsudvalg skal ses som udtryk for, at ministeren i virkeligheden foretrak, at indfødsret blev tildelt i fortrolighed, hvorfor har han så ikke efter grundlovens § 49 begæret forhandlingen om sin indfødsretslov lukket for offentligheden?
Alle ni partier i Folketinget uden for regering og på tværs af fløjene konstaterer, at en regering, der kom til verden på løfter om et bredt samarbejde hen over midten, indleder sin praksis med det stik modsatte. Partierne finder regeringens trusler om at lade accepten af afskaffelsen af store bededag være en betingelse for deltagelse i forsvarsforligsforhandlingerne både urimelig og uklog, ligesom de samlet protesterer over regeringens beslutning om at lade finansieringen af fremrykkede forsvarsinvesteringer blive forhandlet helt uafhængigt af det kommende forsvarsforligs indhold. De ni partier konstaterer, at den alvorlige sikkerhedspolitiske situation, ikke mindst i lyset af Ruslands aggressioner, kræver den allerhøjeste bevågenhed og kalder på den allerstørste alvor. Partierne konstaterer derfor også, at den nye danske regering er kommet ualmindelig uheldigt fra start ved at tage den alvorlige forsvars- og sikkerhedspolitiske situation som gidsel inden forsvarsforhandlingerne, og de appellerer til regeringen om at indlede forhandlingerne på et seriøst grundlag.
Vil ministeren oplyse, hvornår ministeren påtænker at indkalde til forhandlinger om en ny ældrelov, set i lyset af at det faglige oplæg snart har ligget klar i et halvt år?
Hvilken viden mener ministeren at man mangler for at tage hul på forhandlinger om psykiatrien, og hvornår forventer ministeren at præsentere regeringens psykiatriudspil og indkalde til psykiatriforhandlinger med Folketingets øvrige partier?
Hvornår forventer ministeren at være klar til at række ud til ordførerne bag aftalen »Børnene Først« og påbegynde den videre proces med politiske forhandlinger?
Mener ministeren ikke, at det ville have været hensigtsmæssigt, at aftaleparterne blev orienteret om, at udvidelsen af ordningen med varsling ved kommunernes afgørelse om frakendelse eller nedsættelse af hjælp er forsinket pga. DUT-forhandlingerne med KL?
Viser 161-180 af 243 resultater