Udforsk Folketinget

Søgeresultater

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.

491 resultater for emneord "fortsættelse"

Danmark bevæger sig fortsat mod en grønnere og grønnere energisektor. Det er et resultat af årtiers vedholdende investeringer i vedvarende energi og særligt de mange grønne aftaler, som kom efter klimavalget i 2019. Folketinget ønsker at fortsætte det høje tempo i den grønne omstilling af vores energisektor. Flere vindmøller og solceller er afgørende for, at Danmark kan sikre nok grøn strøm til at nå klimamålene. Folketinget ønsker derfor, at vilkårene for – og incitamenterne til – opstilling af særligt vindmøller fremmes mere. Fjernvarme og varmepumper skal erstatte gasfyr i de danske hjem. Folketinget konstaterer, at omstillingen væk fra gasfyrene går for langsomt. Folketinget opfordrer derfor regeringen til at tage yderligere tiltag til at få udskiftet gasfyr. Træbiomasse fylder en uforholdsmæssigt stor del af den danske energiforsyning. Folketinget opfordrer derfor regeringen til at tage yderligere tiltag til at få nedbragt forbruget samt fremmet elektrificeringen.

Sag · V 77

Når ministeren har udtalt, at det er fuldstændig uacceptabelt, at så mange ph.d.-studerende har oplevet nedværdigende kommentarer, uønsket fysisk kontakt eller forskelsbehandling på baggrund af deres køn på de danske universiteter, sådan som VIVE har dokumenteret, hvilke tiltag mener ministeren så det vil være hensigtsmæssig at igangsætte fra politisk hold for at løse problemerne med, at særligt yngre kvindelige ph.d.-studerende udsættes for sexisme på universiteterne og ikke fortsætter forskerkarrieren?

Sag · S 988

Det er godt, at der er væsentlig flere ansøgere til professionsuddannelserne til f.eks. lærer og pædagog og på sundhedsområdet, hvor Danmark vil mangle arbejdskraft om få år. De skal modtages af uddannelser med høj kvalitet, og frafaldet skal bremses. Det er bekymrende, at nedskæringerne på professionshøjskolerne bl.a. fører til ugentlige timetal på 9-10 timer på lærer- og pædagoguddannelserne. Derfor opfordrer Folketinget regeringen til at - annullere de kortsigtede og væksthæmmende nedskæringer på uddannelsesområdet i regeringens såkaldte genopretningspakke, - sikre, at globaliseringsmidlerne fortsætter efter 2012, - gennemføre en taxameterreform, der dels tager sociale og geografiske hensyn, dels giver en mere stabil økonomi trods udsving i søgetal, f.eks. ved afskaffelse af færdiggørelsestaxameteret, og - bruge ovenstående initiativer som løftestang for en dialog med professionshøjskolerne om, hvordan vi sikrer en høj kvalitet i undervisningen af de studerende.

Sag · V 40

Folketinget konstaterer, at der i det sidste år har været 339 skudepisoder, at bandekrigen fortsætter, og at rekrutteringen af nye bandemedlemmer er bekymrende høj. Den intensive politiindsats mod organiseret kriminalitet og væbnede opgør skal opretholdes, men politiindsatsen kan ikke stå alene. Regeringen pålægges derfor at indkalde bidrag fra politi, kriminalforsorg, sociale myndigheder, Det Kriminalpræventive Råd, KL og civilsamfundet og på baggrund heraf udarbejde og fremlægge en handlingsplan for Folketinget senest 1. maj 2010. Forslaget til handlingsplan skal indeholde en bred vifte af tiltag med henblik på at sikre de nødvendige ressourcer til at forebygge, at unge kommer ud i kriminalitet, mindske markederne for organiseret kriminalitet, mindske mængden af våben, støtte vidner og andre tiltag, der kan styrke trygheden i berørte områder. Regeringen pålægges at afgive kvartalsvise redegørelser for indsatsen mod bandekrigen.

Sag · V 12

Folketinget konstaterer, at beboerne på Udrejsecenter Kærshovedgård ikke har ret til at opholde sig i Danmark og derfor skal rejse hjem. Det forhold, at regeringen ikke har til hensigt at løse problemerne med utryghedsskabende adfærd og kriminalitet på Udrejsecenter Kærshovedgård, viser, at regeringen ikke tager indsatsen med beboerne på Udrejsecenter Kærshovedgård alvorligt. Det er ubegribeligt, at den omfattende lovløshed og kriminalitet på Udrejsecenter Kærshovedgård, som også går ud over lokalsamfundet og resten af landet, blot har fået lov til at fortsætte, uden at regeringen foretager sig noget. Folketinget vil derfor opfordre regeringen til at bekæmpe kriminaliteten på Udrejsecenter Kærshovedgård, således at der kan sikres en mere effektiv overvågning og kontrol af beboerne, der har opholds- og underretningspligt på Udrejsecenter Kærshovedgård, og afsøge muligheden for at etablere et nyt udrejsecenter, som er så afsondret som muligt.

Sag · V 20

Folketinget konstaterer, at det går godt for dansk økonomi, og at der er styr på de offentlige finanser. Men verden står et farligt sted, der kalder på sammenhold. Der skal derfor i kommende folketingssamling føres en samlende, ansvarlig og socialt retfærdig politik, som målrettet holder hånden under dem, der rammes hårdt af stigende priser, men ikke forværrer inflationen. Folketinget ønsker at intensivere den nødvendige grønne omstilling, hvilket er påtrængende af hensyn til klimaet og behovet for at blive uafhængig af russisk energi. Folketinget ønsker som minimum, at den sidste del af Danmarks klimamål bliver indfriet, samt at vores natur og biodiversitet styrkes. Folketinget er enig om at mindske den økonomiske ulighed, styrke rekrutteringen til den offentlige og private sektor, samt bekæmpe børnefattigdom og børns og unges mistrivsel. Partierne bestræber sig på at fortsætte det konstruktive og brede samarbejde efter valget.

Sag · V 1

Hvad er ministerens holdning til udtalelserne fra Israels FN-ambassadør, Gilad Erdan, der efter vedtagelsen af en resolution, der adresserer den stigende humanitære krise for civile i Gaza, i FN’s Sikkerhedsråd 15. november 2023, og som opfordrede til »påtrængende nødvendige og langvarige humanitære pauser«, sagde, at resolutionen »ikke vil have betydning i praksis«, og at Israel uagtet resolutionen vil »fortsætte med at handle, indtil Hamas er tilintetgjort og gidslerne vendt tilbage«, og vil ministeren foretage sig noget for at gøre den israelske regering opmærksom på, at Sikkerhedsrådets resolutioner er juridisk bindende for FN’s medlemslande?

Sag · S 225

Mener ministeren, at det er forsvarligt ikke at udstede et påbud mod fortsat udledning af miljøfarlige stoffer i koncentrationer over miljøkvalitetskravene fra RGS Nordic til Agersø Sund, således at forureningen af Agersø Sund fortsætter uhindret, mens Miljøstyrelsen revurderer RGS Nordics miljøgodkendelse, selvom ministeren har både mulighed for og pligt til at lave et sådant påbud, og at det potentielt kan være i strid med Danmarks EU-retlige forpligtelser?

Sag · S 209

Folketinget konstaterer, at dansk økonomi er stærk, men Folketinget anerkender samtidig, at der er behov for tiltag, der sikrer flere medarbejdere med de rette kompetencer til både den offentlige og private sektor. Derfor vil Folketinget lette skatten og gennemføre et lønløft på de offentlige områder, hvor rekrutteringsudfordringerne er størst. Derudover vil Folketinget forbedre vilkårene for danske iværksættere. Folketinget ønsker desuden at frisætte den offentlige sektor fra unødvendig bureaukrati, så der bliver mere tid til kerneopgaven, samtidig med at borgerens frie valg udvides og den faglige frihed styrkes. Folketinget mener, det er nødvendigt at investere i de danske uddannelser, herunder at løfte erhvervsuddannelserne markant. Folketinget finder det nødvendigt at fortsætte opprioriteringen af vores sundhedsvæsen, herunder en ambitiøs plan for psykiatrien og på kræftområdet. Folketinget bakker op om en grøn omstilling, der indfrier vores ambitiøse klimamål og gør os uafhængige af russisk gas.

Sag · V 1

Folketinget understreger, at seniorer er en værdifuld ressource på arbejdsmarkedet, der stadig i for høj grad er uudnyttet og for ofte oplever aldersdiskrimination. Det er væsentligt, at alder ikke er en barriere i arbejdslivet, men at de seniorer, der kan og vil, får de bedste muligheder for at fortsætte med at arbejde. Folketinget udtrykker tilfredshed med nylig gennemførte økonomiske incitamenter for beskæftigelse, bl.a. ved at afskaffe modregningen i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg for egen arbejdsindtægt, men bemærker, at der er et væsentligt beskæftigelsespotentiale i at skabe et bedre og mere rummeligt arbejdsmarked for seniorer – eksempelvis i form af kortere arbejdsuger som alternativ til tilbagetrækning. Folketinget noterer sig i den forbindelse, at der er behov for en indsats på de enkelte arbejdspladser, og at arbejdsmarkedets parter og de relevante ældreorganisationer også gøres til en del af løsningen.

Sag · V 32

Er ministeren enig i, at der som anført af STAR i besvarelsen den 3. maj 2023 af en borgerhenvendelse »er gode grunde til ikke at regulere offentlige ydelser i takt med inflationen, særlig, når den er høj, som vi har set på det seneste; det vil forværre inflationen, hvis forbrugerne fortsætter med det samme efterspørgselsmønster«, og finder ministeren det i så fald rimeligt, at det bliver fattige folkepensionister, der skal holde inflationen nede, når folkepensionen ikke PL-reguleres løbende.

Sag · S 600

Viser 61-80 af 491 resultater