Udforsk Folketinget

Søgeresultater

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.

3 resultater for emneord "frigørelse"

Folketinget konstaterer, at domstolene i dag ekspederer flere sager end før domstolsreformen. Imidlertid har der været en stigende sagstilgang. Sammen med den sagspukkel, der opstod i reformens første år, har det betydet en ophobning af sager ved domstolene. Folketinget noterer sig derfor med tilfredshed, at domstolene ud over den 3-årige tilførsel på i alt 88 mio. kr., som er indeholdt på finansloven for 2009, nu tilføres yderligere en merbevilling på 110 mio. kr. i 2009 til bl.a. administrative medarbejdere, som kan sikre en hurtigere sagsbehandling og frigøre dommere og øvrige jurister til det egentlige retsarbejde. Folketinget noterer sig ligeledes, at justitsministeren til efteråret vil tage initiativ til indgåelse af en flerårig politisk aftale om domstolenes økonomi.

Sag · V 88

- Folketinget konstaterer, at retsreformen har medført, at domstolenes medarbejdere på trods af deres dygtige arbejdsindsats ikke har kunnet behandle sagerne tilfredsstillende hurtigt. De længe sagsbehandlingstiderne på op til flere år har sat retsikkerheden under pres. Borgere har ikke kunnet få sager behandlet, og der har været bortfald af straf på grund af forældelse. Situationen har været uacceptabel for borgere såvel som ansatte. - Folketingt konstaterer derfor med tilfredshed, at der endelig er afsat en midlertidig ekstra bevilling til domstolene og pålægger regeringen til efteråret at indgå en flerårig politisk aftale om domstolenes økonomi, så sager ved domstolene fremover vil blive behandlet tilfredsstillende. - Folketinget pålægger desuden regeringen at intensivere arbejdet med at nytænke arbejdsgange ved domstolene, så faggrænser flyttes, og HK-personalets kompetencer bedre anvendes, så flere sager kan komme hurtigere gennem systemet, fordi dommere og jurister frigøres for administrative opgaver. Desuden skal domstolene sikres moderne teknologi.

Sag · V 87