Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
20 resultater for emneord "grøn politik"
Om regeringens grønne politik.
Mener ministeren, at det kan betegnes som grøn politik, at regeringen fra dag et har modarbejdet Togfonden DK, der giver et massivt løft til den kollektive trafik og dermed bidrager til den grønne omstilling af transportsektoren?
Er det et udtryk for, at statsministeren har mere travlt med grønne overskrifter end med grøn omstilling, når ministerens udsagn om, at der i 2030 vil være over 1 million grønne biler, viser sig at dække over en politik, der blot giver 1000 ekstra el- og plug-in hybridbiler?
Danmarks mulighed for at føre en selvstændig økonomisk politik er blevet dramatisk forringet gennem tilslutningen til sixpack, europluspagt og finanspagt. Dette er sket i klar modstrid med den danske befolknings afvisning af at deltage i den Økonomiske og Monetære Unions tredje fase. Samtidig kan vi konstatere, at der i EU er igangsat en proces, hvor målsætningen er at flytte alle afgørende beslutninger om landenes økonomiske politik over til EU-instanser. På den baggrund opfordrer Folketinget regeringen til at meddele EU, at vi ikke ønsker at deltage i denne proces, og tage initiativer, der kan sikre Danmarks muligheder for at indgå i et europæisk samarbejde, hvor muligheden for at træffe selvstændige politiske beslutninger udvides, og hvor der fokuseres på en politik, der kan øge beskæftigelsen gennem en grøn omstilling, hvor demokratiet udvikles, og hvor lønmodtagernes rettigheder sikres, sådan at social dumping forhindres.
Vil ministeren udnytte Danmarks bevægelsesfrihed i forhold til, at vi ikke er bundet til at følge EU-Kommissionens krav om nedskæringer, da vi ikke er med i euroen, til at tilrettelægge en økonomisk politik, der sikrer velfærden og den nødvendige grønne omstilling i Danmark i stedet for at fokusere på at overholde EU's konvergenskrav?
Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at der ikke er økonomisk råderum til at sikre energieffektiviseringer i de nye sygehusbyggerier, således at regionerne tvinges til at vælge kortsigtede løsninger, der på langt sigt kan vise sig at være dyre, jf. Politiken den 17. februar 2011: »Supersygehuse uden grøn energi«?
Folketinget konstaterer, at det vil kræve nye initiativer og hurtig handling, hvis de danske klimamål skal indfries. At klimaforandringerne er den største krise, vi står over for, med betydning for bl.a. energipolitik, sikkerhedspolitik, migration, fødevareproduktion, vejr, byggeri, havvandstand, er hinsides diskussion. Derfor er det påkrævet, at Danmark allerede i år skruer tempoet i den grønne omstilling op samt internationalt presser på for langt mere ambitiøse og grundlæggende klimaomstillinger. Uligheden vokser både i Danmark og globalt. Det vil kræve aktive og målrettede politiske beslutninger både nationalt og internationalt, at fordele fremskridt, fremtidstiltro og reelle muligheder mere ligeligt og aktivt mindske den stadig mere ulige fordeling af rigdomme. Det er påkrævet at Danmark allerede i indeværende år påbegynder arbejdet, nationalt og internationalt, med at mindske uligheden og dermed fremme sammenhængskraft og fredeligere sameksistens. Partierne konstaterer, at en politik, der svarer på de udfordringer, føres bedst med en rød-grøn blok.
Anerkender ministeren, at Danmark har fordel af en relativt god dialog mellem politikere, erhverv og civilsamfund sammenholdt med andre lande, og hvordan vil regeringen sikre, at denne dialog fortsætter, når den udelukker grønne organisationer fra stadig flere udvalg og paneler, herunder Det Nationale Bioøkonomipanel?
Klimakrisen nødvendiggør en omstilling af vores samfund. Det er samfundsændringer, der har stor betydning for danskernes hverdag. Folketinget anerkender, at Danmark med regeringsgrundlaget og de seneste års aftaler om f.eks. danmarkshistoriens største havvindsudbud, aftalen om energiparker på land, styrkelse af rammevilkårene for ccs og afholdelse af Danmarks første ptx-udbud er rykket tættere på at indfri klimamålene og skabe et grønnere Danmark, der er mindre afhængig af fossile brændsler. Regeringen vil indfri klimamålene og har præsenteret politik, der kan lukke den nuværende 2025-manko, bl.a. ved at hæve dieselafgiften fra 2025. 2030-målet skal bl.a. nås ved at realisere reduktionsmålet for land- og skovbrugssektoren. Regeringen vil fremlægge et forslag til en klimaafgift på landbruget på baggrund af anbefalingerne fra ekspertgruppen for en grøn skattereform og grøn trepart. Regeringen arbejder desuden for et ambitiøst 2040-klimamål i EU og for at fremme danske grønne løsninger i EU og globalt.
Folketinget konstaterer, at det går godt i Danmark. Økonomien er stærk, og beskæftigelsen slår rekorder. Derfor har det været muligt at investere betydeligt i bedre velfærd, den grønne omstilling, forsvaret samt at sænke skatten. Det er afgørende, at dansk økonomi forbliver sund, samt at vi i den kommende tid forbedrer vilkårene for iværksættere og styrker sundhedsvæsenet. Regeringen har sammen med partier i Folketinget leveret på ambitionen om frisættelse af den offentlige sektor. Det gælder folkeskolen, hvor der nu kommer mere lokal frihed og højere kvalitet. Det gælder ældreområdet, hvor kvalitet og mere selvbestemmelse sættes i højsædet. Og så har et bredt flertal aftalt et mere enkelt og værdigt sygedagpengesystem med større frihedsgrader. Folketinget konstaterer, at Danmark går forrest i den grønne omstilling, og bemærker, at Danmark med sikkerhed når det ambitiøse 2025-klimamål. Politik gør en forskel.
Klimaforandringer er vor generations største udfordring og kræver en gennemgribende omstilling af samfundet på tværs af sektorer. Folketinget anerkender, at med regeringsgrundlaget og de seneste års aftaler er Danmark rykket tættere på at indfri sine klimamål, og at regeringen har præsenteret politik, der kan lukke den nuværende 2025-manko. Folketinget pålægger regeringen at sikre hastighed i klimaindsatsen og den grønne omstilling, så der træffes yderligere beslutninger de kommende år. Folketinget noterer, at regeringen bl.a. har indledt forhandlinger om udbudsbetingelser for 6 GW havvind og Energiø Bornholm samt igangsat ptx-udbuddet på 1,25 mia. kr. Folketinget noterer, at første udbud af CCUS-puljen vil sikre CO2-reduktioner på mindst 0,4 mio. t i 2026, og at regeringen har nedsat en national energikrisestab (NEKST), der skal identificere løsninger på grønne udfordringer. Folketinget pålægger regeringen at fremme danske grønne løsninger i EU og global samt arbejde for ambitiøs og omkostningseffektiv klima- og energiregulering i EU.
Folketinget konstaterer, at det går godt for dansk økonomi, og at der er styr på de offentlige finanser. Men verden står et farligt sted, der kalder på sammenhold. Der skal derfor i kommende folketingssamling føres en samlende, ansvarlig og socialt retfærdig politik, som målrettet holder hånden under dem, der rammes hårdt af stigende priser, men ikke forværrer inflationen. Folketinget ønsker at intensivere den nødvendige grønne omstilling, hvilket er påtrængende af hensyn til klimaet og behovet for at blive uafhængig af russisk energi. Folketinget ønsker som minimum, at den sidste del af Danmarks klimamål bliver indfriet, samt at vores natur og biodiversitet styrkes. Folketinget er enig om at mindske den økonomiske ulighed, styrke rekrutteringen til den offentlige og private sektor, samt bekæmpe børnefattigdom og børns og unges mistrivsel. Partierne bestræber sig på at fortsætte det konstruktive og brede samarbejde efter valget.
At Danmark bevæger sig mod en grønnere energisektor, er resultatet af årtiers vedholdende investeringer i vedvarende energi. Folketinget konstaterer dog, at tempoet i udbygningen er for langsomt, særligt VE på land, hvor ambitionen om en firdobling i 2030 er urealistisk med den vedtagne politik. Folketinget ønsker at intensivere udbygningen af sol- og vindenergi på land og snarest muligt igangsætte arbejdet med fremtidige udbud af havvind. Folketinget konstaterer, at omstillingen fra gasfyr går for langsomt. Folketinget opfordrer regeringen til at respektere aftalen om udfasning af gasfyr i husstande i 2035 og tage yderligere tiltag for at realisere dette. Træbiomasse fylder uforholdsmæssigt meget i energiforsyningen. Folketinget opfordrer regeringen til at iværksætte yderligere tiltag, der kan nedbringe forbruget heraf, og fremme elektrificeringen og energibesparelser. Regeringen opfordres til snarest muligt at indkalde til forhandling om revision af klimaloven, herunder fastsættelse af Danmarks 2035-mål. Endelig opfordres regeringen til at igangsætte initiativer, der kan sikre forsyningssikkerheden.
Folketinget er fast besluttet på at give et bedre Danmark og et fredeligt Europa videre til vores unge generationer. Det starter herhjemme med fuld grøn omstilling af Danmark på 5 år, med flere uddannede medarbejdere i daginstitutioner og skoler, mere leg, gratis skolemad og flere forebyggende indsatser. Folketinget vender sig mod lukningen af uddannelsespladser og nedlæggelsen af 10. klasse og hf samt indførelsen af nye adgangskrav til gymnasiet. Danske unge skal sættes fri og selv vælge deres ungdomsuddannelse som i resten af Norden. Folketinget ønsker at styrke Europa gennem en ny forsvarsunion og grøn omstilling af det europæiske energisystem. EU skal være garant for vores værdier og folkeretten, der brydes i Ukraine og Gaza med katastrofale humanitære følger. Såvel i Danmark som i EU er det tid til en ny generationskontrakt, hvor vi prioriterer vores fælles fremtid, sikrer gode rammevilkår for erhvervslivet og en ansvarlig langsigtet økonomisk politik.
Folketinget erkender, at vores nuværende politik risikerer at give et dårligere Danmark videre. Det ønsker vi ikke. Vi forpligter os derfor til at arbejde for en ny generationskontrakt, der genopretter balancen mellem de ressourcer, vi bruger på os selv, og dem, vi investerer i vores børns liv og fremtid. Det skal ske ved en gennemgribende grøn omstilling inden for fem år, ved at satse markant mere på de tidlige og forebyggende indsatser i sundheden og ved at satse på bedre uddannelser til alle fra ABC til PhD. Alle disse indsatser vil vi finansiere ved at sætte den offentlige sektor fri, ved at invitere mere international arbejdskraft til Danmark og ved at bede flere udlændinge og ressourcestærke ældre i Danmark bidrage mere på arbejdsmarkedet – og give dem lov til det. Samtidig vil vi holde hånden under alle nedslidte ældre og andre udsatte grupper. Vi vil give et bedre Danmark videre.
Siden 2006 har den økonomiske politik været tilrettelagt inden for de økonomiske rammer af velfærdsaftalen, der sikrer en sammenhæng mellem levealder og pensionsalder. Som følge heraf fremsætter regeringen et lovforslag i 2025, der forhøjer pensionsalderen til 70 år i 2040. Pensionssystemet har væsentlig betydning for alle danskere. Folketinget konstaterer, at en fortsat stigende pensionsalder, i takt med at vi lever længere, er en af forudsætningerne for, at vi kan investere i vigtige områder som velfærd, forsvar og den grønne omstilling.
Folketinget er fast besluttet på at give et bedre Danmark og et fredeligt Europa videre til vores unge generationer. Det starter herhjemme. Med en fuld grøn omstilling af Danmark på 5 år, så vi i 2030 har marginal CO2-udledning, mere natur og rent drikkevand. Mere uddannet personale i vores daginstitutioner og skoler, så de kan sikre trivsel og tidlige forebyggende indsatser med mere leg og mindre skærm samt gratis skolemad. Færre adgangskrav og flere ressourcer til erhvervsskoler, gymnasier og videregående uddannelser, så de kan åbne unges drømme og fremtid. Frihed til at være den, man er, og bekæmpelse af diskrimination og negativ social kontrol. Et fuldt engagement i verden omkring os. Folketinget erkender, at alle disse tiltag kræver investeringer og ansvarlig økonomisk politik. Det kalder på en ny generationskontrakt, hvor ressourcestærke voksne kan bidrage mere, rammevilkårene for dansk erhvervsliv forbedres og det økonomiske råderum prioriteres til vores fælles fremtid.
Vil ministeren i forbindelse med regeringens landdistriktsredegørelse uddybe, om regeringen har en strategi, der sikrer vækst, herunder bedre rammer for bosætning, ervhvervsudvikling og offentlige servicetilbud i landdistrikterne, og vil regeringen herunder sikre fuld hjemtagning af landdistriktsmidlerne, og finder regeringen, at disse midler i dag på tilfredsstillende vil anvendes til at understøtte bedre rammer for bosætning, erhvervsudvikling og offentlige servicetilbud i landdistrikterne?
…hvordan de økonomiske konjunkturer påvirker den regionale udvikling i ledigheden. Folketinget anerkender, at regeringen med udspillet om »Grøn Vækst« understøtter, at der vil kunne ske fuld hjemtagning af landdistriktsmidlerne. Folketinget vurderer ligeledes, at landdistriktsprogrammets fortsatte…
Hvad kan ministeren i forbindelse med den regionalpolitiske redegørelse 2009 oplyse om udviklingen in Danmark med hensyn til levevilkår, omfanget af offentlig service, beskæftigelse og økonomiske vilkår særlig i de egne af Danmark, som ikke har del i væksten, men som lider under stagnation og befolkningstilbagegang, og hvilke initiativer vil regeringen tage, for at alle kommuner i Danmark får ordentlige økonomiske vilkår, del i beskæftigelsen og god offentlig service?
…hvordan de økonomiske konjunkturer påvirker den regionale udvikling i ledigheden. Folketinget anerkender, at regeringen med udspillet om »Grøn Vækst« understøtter, at der vil kunne ske fuld hjemtagning af landdistriktsmidlerne. Folketinget vurderer ligeledes, at landdistriktsprogrammets fortsatte…