Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
Flere filtre 1 aktive
Resultater
4.745 resultater for emneord "grunde"
Har Udenrigsministeriet sikret sig adgang til den irakiske domstolsafgørelse om, at den danske statsborger, der tilbageholdes af USA i Irak, skulle sættes fri på grund af mangel på beviser?
Vil ministeren endvidere redegøre for, hvilke initiativer han vil tage for at sikre, at DR fortsat kan være medlem af EBU og ikke bliver ekskluderet af EBU på grund af de seneste nedskæringer på DRs virksomhed?
Vil udenrigsministeren forklare baggrunden for, at Udenrigsministeriet har givet Jacob Andersen et konsulentjob i tilknytning til det arabiske initiativ efter, Connie Hedegaard blev valgt til miljøminister, herunder nævne de kriterier der blev lagt til grund for valget af Jacob Andersens konsulentfirma?
Kan ministeren bekræfte, at en række af Folketingets partier har et medansvar for DRs økonomiske problemer på grund af deres medansvar for beslutningen om udflytningen af DR til Ørestaden, udpegningen af en række medlemmer af DRs bestyrelse, som har haft det løbende ansvar for de økonomiske beslutninger vedrørende DRs udflytning til Ørestaden samt indgåelsen af en public-service kontrakt, som er underfinansieret med 80 millioner kroner om året?
Hvilke overvejelser har ligget til grund for, at Danmarks Nationalbank har valgt temaet »broer« til de nye danske pengesedler, og finder ministeren det ikke betænkeligt, at det er det samme tema, som går igen på eurosedlerne?
Hvordan vil ministeren forsvare, at regeringen igen og igen skyder skylden på landets kommuner, når det handler om de voldsomme stigninger i antallet af lejere, herunder familier med børn, der sættes ud af deres lejlighed på grund af fattigdom, når denne fattigdom i høj grad skyldes regeringens socialpolitik, hvor de fattigste i samfundet reduceres i kontanthjælp, boligsikring og øvrige ydelser – altså en politik, landets socialminister og regering må siges selv at have meget af ansvaret for?
Vil ministeren oplyse, hvad der ligger til grund for, at ministeren ikke har valgt at inddrage Aalborg Universitet Esbjerg og Esbjerg Offshore Center Danmark i processen omkring arbejdet med en ny forsknings- og uddannelsesstrategi inden for olie- og gasområdet set i lyset af, at Aalborg Universitet Esbjerg har landets eneste kandidatuddannelse inden for olie- og gasteknologi, og at Aalborg Universitet er landets tredjestørste uddannelsessted?
Vil ministeren oplyse, hvad der ligger til grund for, at ministeren ikke har valgt at inddrage Aalborg Universitet Esbjerg og Esbjerg Offshore Center Danmark i processen omkring arbejdet med en ny forsknings- og uddannelsesstrategi inden for olie- og gasområdet set i lyset af, at Aalborg Universitet Esbjerg har landets eneste kandidatuddannelse inden for olie- og gasteknologi og at Aalborg Universitet er landets tredjestørste uddannelsessted?
Når der i publikationen »Medborger i Danmark« fra Integrationsministeriet blandt andet står, at »Samfundet kan [ikke] acceptere, at nogen diskrimineres på grund af deres køn, etniske oprindelse, hudfarve, overbevisning, seksuelle orientering eller handicap, ligesom samfundet ikke kan acceptere, at nogen udsættes for vold« vil ministeren da redegøre for, hvorledes det hænger sammen med det faktum, at mange homoseksuelle føler sig diskrimineret i Danmark?
Vil ministeren for årene 2001 til og med 2006 oplyse et estimat for, hvor mange timer brugerne af DSB blev forsinket i de enkelte år som følge af sporproblemer eller andre driftsproblemer?
Vil ministeren kommentere den i begrundelsen nævnte artikel og komme med sin holdning til, at Københavns Kommune diskriminerer danske elever på grund af deres etnicitet?
Er ministeren enig i, at stoffer, der på grund af deres akutte effekter på menneskets nervesystem, er under mistanke for at have kroniske effekter og påvirke fostres udvikling, bør forbydes, indtil deres kroniske effekter og påvirkning af fostres nervesystemer er undersøgt?
Hvilke sundhedsvidenskabelige undersøgelser ligger til grund for at godkende de typer tåregas, som af Rigspolitichefen er godkendt i Danmark?
Er ministeren enig i, at ministerens beslutning om at rejse tiltale mod fire mænd i terrorsagen i Odense kan give anledning til kritik og principielle retssikkerhedsmæssige betænkeligheder på grund af den politiske indblanding i anklagemyndighedens opgaver og svække den almindelige tillid til, at anklagemyndigheden fungerer upartisk og uafhængig af politiske hensyn, og hvilke overvejelser giver det i givet fald ministeren anledning til?
Vil ministeren oplyse, hvorledes beregningsforudsætningen, der ligger til grund for IT- og Telestyrelsens Teleguide, og hvoraf det følger, at prisguiden omfatter abonnementer, som skal være tilgængelig for mindst 10 pct. af befolkningen, styrker muligheden for synliggørelse af nye udbydere på teleområdet?
Vil ministeren under henvisning til sit svar på spørgsmål nr. S 2976, hvor ministeren bl.a. nævnte, at situationen ikke er en normal situation, og allerede af denne grund fandt den omtalte § 2, stk. 6, i bekendtgørelsen om tjenestepligt ikke anvendelse oplyse, om han dermed mener, at den unormale situation hermed skal tillægges de nyuddannede piloter og ikke forsvaret, som efter spørgerens opfattelse er ansvarlig for at piloterne ikke kan typeomskoles på F-16 inden for den i bekendtgørelsen nævnte tidsramme, og vil ministeren forklare, hvorfor man fra forsvarets side fralægger sig ethvert ansvar?
Under henvisning til besvarelsen af spørgsmål nr. S 2978, hvori ministeren oplyser, at bestemmelsen i § 2, stk. 6, i bekendtgørelsen om tjenestepligt eventuelt kunne anvendes, når den ansatte ikke senest et år efter uddannelsens afslutning er blevet beskæftiget med arbejde, hvor den gennemgåede uddannelse er relevant, vil ministeren da oplyse, hvilket tidspunkt efter endt pilotuddannelse eleven får »påsat« sin vinge som symbol på, at han/hun er færdiguddannet pilot, hvilket tidspunkt eleven bliver ansat som tjenestemand samt hvad der ligger til grund for, at ministeren evt. ikke mener, at piloteleven er færdiguddannet som pilot efter endt uddannelse ved flyveskolen i henholdsvis USA eller Canada?
Vil ministeren oplyse, hvorfor den nye og forbedrede trafikinformation med bl.a. bedre skærme og højttaleranlæg kun skal komme de rejsende til gode på visse udvalgte strækninger i Nordsjælland og mellem København og Århus, samt hvornår ministeren kan love, at de samme forbedrede forhold indføres på for eksempel den sjællandske regionaltrafik, der de sidste fem år har oplevet et fald af togpendlere netop på grund af forsinkelser og dårlig information?
Hvis ministeren fastholder, at der er juridiske grunde til, at der ikke kan undervises på andet end dansk – med mindre det, som ministeren foreslår, sker som led i samarbejde mellem fagene – vil ministeren så ændre folkeskoleloven, så dette kan lade sig gøre?
Viser 1.321-1.340 af 4.745 resultater