Udforsk Folketinget

Søgeresultater

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.

97 resultater for emneord "grundlæggende rettigheder"

Folketinget konstaterer, at en fri og åben debat er fundamental for et stærkt og levende demokrati. Danmarks tradition for magtkritik, satire og humor skal beskyttes. Derfor er retten til magtkritik, at citere, parodiere og lave satire fundamental for den offentlige debat, herunder i undervisning, underhold m.m. Også offentligt ansattes ytringsfrihed skal sikres bedre. Folketinget skal værne om ytringsfriheden som den mest grundlæggende frihedsværdi, og religiøse dogmer og politiske autoriteter må til enhver tid tåle kritik og satire og skal ikke fredes, som der sker med koranloven. Danmark skal bevare racismeparagraffen og bekæmpe trusler og forhånelser rettet mod individer og grupper på grund af f.eks. deres tro eller etnicitet. Folketinget konstaterer med stor alvor, at der siden terrorangrebet i Israel den 7. oktober 2023 er sket en markant stigning i antallet af antisemitiske hændelser, hvorfor Folketinget har taget nødvendige initiativer mod antisemitisme, herunder at skærpe straffen for hadforbrydelser.

Sag · V 44

Folketinget konstaterer, at indvandringen fra særligt lande i Mellemøsten og Nordafrika udfordrer de danske værdier. En stram, ansvarlig og konsekvent udlændingepolitik, hvor der er styr på antallet af flygtninge og indvandrere, som kommer til Danmark, er derfor afgørende for at bevare og beskytte sammenhængskraften i Danmark. Folketinget bifalder, at der stilles krav til indvandrere og flygtninge, mens de er i Danmark, og at flere skal bidrage til fællesskabet. Folketinget konstaterer samtidig, at ægte integration ikke alene opnås gennem beskæftigelse, uddannelse og danskkundskaber, men gennem en fuld tilslutning til grundlæggende demokratiske og danske værdier. Folketinget noterer sig vigtigheden af, at der gøres op med negativ social kontrol, så piger og kvinder med indvandrerbaggrund nyder samme rettigheder og frihed som danske kvinder og mænd.

Sag · V 35

Mener udenrigsministeren, at den beslutning, som Kommissionen traf den 21. december sidste år om at give særlige handelspræferencer til en række lande herunder Colombia, Moldova og Georgien, lever op til EU's erklærede politik om at bruge positive incitamenter til at få handelspartnere til at respektere faglige rettigheder, og at beslutningen lever op til GSP-systemets krav om, at de lande, der tilgodeses, skal respektere grundlæggende arbejdstagerrettigheder?

Sag · S 2005

Vil udenrigsministeren redegøre for den udvikling, som unionsborgerskabet har undergået siden dets indførelse i 1993, herunder den betydning, som unionsborgerskabet har haft for udviklingen af de sociale og udlændingeretlige regler, der kan afledes af EU-retten og må sidestilles med de nationale regler, samt hvordan ministeren mener at dette harmonerer med hensigten bag det danske forbehold for unionsborgerskabet.

Sag · F 15

langsomt bliver nedbrudt. Således udtalte Domstolen i C224-98 D'Hoop, at unionsborgerskabet udgør »borgernes grundlæggende, af EU-retten afledte, personlige adkomst til inden for traktaternes anvendelsesområde, men uanset deres nationalitet, at nyde samme rettigheder

Kan ministeren bekræfte, at der i Domstolsstyrelsen arbejdes med forslag til regler, der indebærer, at dommere skal kunne bære tørklæde i retten, og i bekræftende fald, hvad er ministerens holdning til dette i betragtning af svaret på S 4905, hvor ministeren udtaler, at »bæres tørklædet eller nægter man at give hånd som led i et ønske om at udtrykke en grundlæggende uenighed i den måde vores samfund og vores retssystem fungerer på, ja så er det min klare holdning, at man ikke skal kunne ansættes som dommer ved de danske domstole«?

Sag · S 5353

Folketinget konstaterer, at en stram, ansvarlig og konsekvent udlændingepolitik, hvor der er styr på antallet af flygtninge og indvandrere, som kommer til Danmark, er nøglen til at bevare og beskytte sammenhængskraften i Danmark. Folketinget bifalder, at der stilles krav til indvandrere og flygtninge, mens de er i Danmark, og at flere skal bidrage positivt til fællesskabet. Folketinget ønsker, at alle respekterer grundlæggende værdier, og konstaterer, at ægte integration ikke kun opnås gennem beskæftigelse, uddannelse og danskkundskaber, men gennem en fuld tilslutning til danske værdier. Folketinget deler ønsket om et større og vedholdende fokus på, hvordan vi som samfund gør op med negativ social kontrol, så både mænd og kvinder med indvandrerbaggrund nyder rettigheder og frihed som danske kvinder og mænd.

Sag · V 61

Folketinget konstaterer, at der fortsat er behov for at føre en stram, ansvarlig og konsekvent udlændingepolitik, hvor der er styr på antallet af flygtninge og indvandrere, som kommer til Danmark. Folketinget finder det afgørende, at vi ikke svækker sammenhængskraften i Danmark. Folketinget bifalder, at regeringen ønsker, at samfundet skal stille krav til indvandrere og flygtninge, og at flere skal bidrage til fællesskabet og være selvforsørgende. Folketinget noterer sig, at regeringsgrundlaget understreger, at alle skal respektere vores grundlæggende værdier om frihed, demokrati og ligestilling mellem kønnene, at der skal være lighed for loven, og at den danske lov altid skal stå over religiøse love. Folketinget deler ønsket om et større og vedholdende fokus på, hvordan vi som samfund gør op med negativ social kontrol, så piger og kvinder med indvandrerbaggrund nyder samme rettigheder og frihed som danske kvinder og mænd, og vigtigheden af at bekæmpe parallelsamfund – også før de opstår.

Sag · V 8

Finder statsministeren ikke, at det vil vanskeliggøre Danmarks arbejde som EU-formandsland at vedtage en lov, der efter flere juridiske eksperters opfattelse bevæger sig på kanten af såvel ytringsfriheden som EU-retten gennem en de facto-blokering for, at danskere kan abonnere på udenlandske magasiner, og finder statsministeren ligeledes ikke, at det er et problem, at dette tilsyneladende brud på ytringsfriheden sker samtidig med, at statsministeren som formand for Rådet skal tage stilling til Kommissionens indsats for at sikre, at Ungarn lever op til de grundlæggende europæiske kerneværdier, herunder særligt ytringsfriheden?

Sag · S 1715

Folketinget udtrykker bekymring over de globale tilbageslag for demokrati, menneskerettigheder og civilsamfundets råderum og for konsekvenserne heraf for de mennesker, der lever i tiltagende lukkede og repressive samfund. Folketinget anerkender den vigtige rolle civilsamfundet spiller i styrkelse og beskyttelse af grundlæggende værdier som demokrati, retsstatsprincipper og menneskerettigheder. Folketinget opfordrer derfor regeringen til fortsat at arbejde for at sikre rammerne for et stærkt, uafhængigt og mangfoldigt civilsamfund – både i Danmark og i resten af verden. Folketinget konstaterer, at Danmarks udviklingspolitik skal bygge på en ambition om at imødekomme Danmarks og vores partnerlandes fælles interesser. Folketinget opfordrer regeringen til, at civilsamfundets aktører fortsat spiller en central rolle i implementeringen af udviklingspolitikken, herunder med at styrke retsstatsprincipper, menneskerettigheder og demokrati, samt at stærke mangfoldige civilsamfund har værdi i sig selv. Videre opfordres til at indtænke styrkelse af rettigheder og civilsamfund med øvrige danske interessenter, herunder erhvervslivet, i implementeringen af udviklingspolitikken.

Sag · V 78

Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love. (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.).

Sag · L 180

straffefuldbyrdelsesloven, der har til formål at skabe de retlige rammer for, at udvisningsdømte kan afsone fængselsstraf eller forvaring i et fængsel i Kosovo under afsoningsforhold, der grundlæggende svarer til forholdene i danske fængsler. Lovforslaget indeholder

Er ministeren enig i konklusionerne og anbefalingerne i Integrationsministeriets tænketanks rapport om udlændinges værdier fra marts 2007, og vil ministeren tage initiativ til, at der udarbejdes et sæt grundlæggende danske værdier f.eks. om ligestilling mellem kønnene, til brug for pædagoger, lærere, sagsbehandlere og andre personer, der har daglig kontakt med indvandrergrupper, således at de i deres arbejde kan stille direkte og tydelige krav til udlændinge og efterkommere om, at de må tilslutte sig grundlæggende værdier og normer i Danmark?

Sag · F 37

skal vi værne om danske grundlæggende værdier og frihedsrettigheder. Det at være dansk kan være mange ting, og der er heldigvis ingen facitliste. At være dansk statsborger giver rettigheder, men det forpligter også. Rettigheder

Hvad kan ministeren oplyse om den kønsdiskriminering, der i stigende omfang finder sted i Danmark, fordi visse herboende mænd og drenge mangler forståelse for, at mænd og kvinder er ligeværdige i alle forhold, og herunder oplyse, hvilke initiativer regeringen vil tage med henblik på at sikre ligeværd, tolerance og rettigheder kønnene imellem.

Sag · F 8

ligestilling er en grundlæggende værdi i det danske samfund, og iværksætte oplysning og debat herom, herunder særlig debat med unge piger/kvinder og drenge/mænd fra etniske minoritetsmiljøer, og oplysning om kvinders rettigheder i Danmark

Viser 61-80 af 97 resultater