Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
143 resultater for emneord "hjælpepakker"
Hvad vil ministeren – med afsæt i erfaringerne fra det seneste års hjælpepakker og initiativer på kultur- og kunstområdet – tage af initiativer for at sikre, at Danmark stadig har et stærkt og levende kultur- og kunstliv, når samfundet åbner efter coronakrisen og vi igen kan udnytte det fulde potentiale af kulturens fællesskaber?
Hvad vil ministeren – med afsæt i erfaringerne fra det seneste års hjælpepakker og initiativer på kultur- og kunstområdet – tage af initiativer for at sikre, at Danmark stadig har et stærkt og levende kultur- og kunstliv, når samfundet åbner efter coronakrisen og vi igen kan udnytte det fulde potentiale af kulturens fællesskaber?
Hvad er ministerens holdning til de sager, hvor virksomheder modtager lønkompensation til delvis dækning af de ansattes løn, og hvor medarbejderne påtager sig andet arbejde samtidig og dermed både får del af statens hjælpepakke, samtidig med at de får løn fra et andet arbejde?
Hvad mener ministeren om, at 12 pct. af de danske musikere overvejer at forlade branchen som en konsekvens af coronarestriktionerne, og mener ministeren, at hjælpepakkernes sikkerhedsnet har været bredt og fintmasket nok, når så mange overvejer at forlade musikbranchen?
Har ministeren intentioner om at straksudbetale de hjælpepakker, man skylder fra efteråret 2020, på samme måde som man gjorde i foråret?
Mener ministeren, at det er rimeligt, at erhvervsdrivende bliver tvunget til at låne penge privat for at betale A-skat og AM-bidrag, fordi kompensationen for tabt fortjeneste, kompensationen for faste omkostninger samt lønkompensationen ikke kommer frem i tide, samtidig med at lovbehandlingen af vedtagne hjælpepakker om lånemulighed ikke bliver gennemført, før betalingsdeadline for indbetaling indtræffer?
Har ministeren intentioner om at lave hjælpepakker, som er egnet til nystartede virksomheder?
Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik. (Yderligere forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som led i udfasningen af hjælpepakker i forbindelse med covid-19).
Hvordan vil ministeren sikre, at et friluftsteater som Jels Vikingespil ikke risikerer at måtte lukke som følge af coronakrisen, når de ikke er berettiget til de økonomiske hjælpepakker?
Hvordan vil ministeren hjælpe de kulturelle institutioner, der fortsat mangler hjælp som følge af covid-19, og som falder uden for de allerede vedtagne hjælpepakker?
Det er i Danmarks og EU’s interesse, at alle medlemslande hjælpes igennem de økonomiske konsekvenser af coronakrisen, men kan ministeren sikre, at kommende hjælpepakker ikke betyder, at Danmark kommer til at hæfte for enten nuværende eller fremtidig offentlig gæld fra andre EU-lande?
Hvad mener ministeren om, at flere selvstændige fysioterapeuter ikke kan leve op til beskæftigelseskravene i forbindelse med anmodningen om barselsdagpenge som følge af Covid-19, og hvad mener ministeren om, at man ændrede reglerne således, at man som selvstændig automatisk opfylder beskæftigelseskravene i forbindelse med anmodning om barselsdagpenge, hvis man har modtaget en hjælpepakke?
Er ministeren enig med den socialdemokratiske erhvervsordfører, som i Berlingske Business den 6. januar udtrykker bekymring for, om dokumentationskravet til underleverandører afskærer eksempelvis producenter af souvenirs for at gøre brug af hjælpepakkerne?
Vil ministeren forklare, hvorfor freelancere med B-indkomst uden cvr-nr. fortsat er afskåret fra at søge på Virksomhedsguiden, hvis de er ramt af »det lille« forsamlingsforbud på 50 deltagere eller er leverandører til virksomheder, der har fået forbud mod at holde åbent efter kl. 22, når aftalen om forlængelse af hjælpepakker fra den 27. oktober slog fast: »Følgende kompensations- og garantiordninger forlænges til og med den 31. januar 2021: Kompensationsordningen for selvstændige, freelancere og kombinatører mv., herunder kunststøtteordning for kunstnere med kombinationsindkomst og sæsonafhængige (inkl. kompensation for leverandører til virksomheder ramt af forbud mod at holde åbent og begrænsning i åbningstid samt for leverandører til private fester og sociale begivenheder med mindst 50 deltagere afholdt uden for private hjem). Herunder er aftalepartierne enige om, at freelancere, kombinatører og kunstnere uden CVR-nr., fx professionelle musikere, lys- og lydudstyrsleverandører mv., omfattes også af de i dette punkt nævnte kompensationsordninger«?
Hvad er ministerens holdning til den megen positive omtale, der var internationalt af, at Danmark med aftalen om at nægte skattelyselskaber hjælpepakker, havde lavet et væsentligt bidrag til kampen mod skattely, og mener ministeren i forlængelse heraf, at den måde, som regeringen har implementeret det aftalte på, giver grund til international anerkendelse, når implementeringen betyder, at det aftalte reelt ikke har nogen effekt?
Vil ministeren understøtte de foreningsbaserede udvekslingsorganisationer i Danmark, som risikerer konkurs som konsekvens af covid-19, eventuelt ved at lægge udvekslingsorganisationerne under hjælpepakken til efterskolerne, de frie fagskoler og øvrige skoler med kostafdeling?
Mener ministeren, at virksomheder, som modtager donationer fremskaffet ved offentlig indsamling og givet til virksomheder som økonomisk støtte i forbindelse med nærværende coronakrise, skal beskattes af denne donation, og bør denne donation kunne udbetales til virksomheder uden modregning i udbetalinger fra statens coronarelaterede hjælpepakker?
Mener ministeren, at der med hjælpepakkerne er gjort nok for at styrke likviditeten i erhvervslivet på den korte bane?
Kan ministeren oplyse, hvilke forbedringer af Europa-Kommissionens forslag til hjælp til landbrugs- og gartnerierhvervet, som bl.a. inkluderede forslag til hjælp til producenter af potteplanter og afskårne blomster, som regeringen arbejdede for, og hvordan ministeren vil arbejde for, at danske gartnerier kan blive hjulpet i en kommende EU-hjælpepakke?
Viser 41-60 af 143 resultater