Udforsk Folketinget

Søgeresultater

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.

4 resultater for emneord "humanitær krise"

Folketinget fordømmer Hamas´ terrorangreb i Israel 7. oktober 2023 og opfordrer til frigivelse af alle gidsler uden forbehold. Folketinget udtrykker dyb bekymring for den humanitære krise i Gaza og den fortsatte krigsførelse. Folketinget udtrykker dyb bekymring over, at størstedelen af befolkningen i Gaza er fordrevne og ifølge internationale humanitære organisationer kæmper med sygdom og ekstrem sult. Folketinget anerkender Den Internationale Domstol i Haags kendelse 26. januar 2024 om, at det er plausibelt, at Israel begår eller har begået folkedrab i Gaza. Folketinget opfordrer regeringen til entydigt at bakke op om Den Internationale Domstol og gøre alt, hvad den kan, for at Israel og Hamas øjeblikkelig lever op til de foranstaltninger, som domstolen pålægger dem. Regeringen opfordres derfor til at arbejde for en øjeblikkelig og varig våbenhvile og styrke indsatsen for det nødvendige politiske spor, der skal føre til en fredsproces frem mod en retfærdig og varig løsning gennem en tostatsløsning.

Sag · V 41

Folketinget fordømmer på det kraftigste Hamas' fortsatte terroraktiviteter og angreb mod Israel og anerkender de alvorlige konsekvenser, disse handlinger har, for både den israelske og palæstinensiske civilbefolkning. Folketinget konstaterer, at Hamas' brug af civile områder i Gaza til militære formål ikke alene strider mod internationale humanitære love, men også direkte bidrager til den humanitære krise og den akutte fødevaremangel i området. Folketinget opfordrer til øjeblikkelig og betingelsesløs frigivelse af alle gidsler holdt af Hamas, ligesom Folketinget støtter internationale bestræbelser på at opnå en retfærdig og varig fred i regionen.

Sag · V 91