Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
111 resultater for emneord "imam"
Hvad mener ministeren om, at omstridte og radikale imamer som Abu Bilal tilsyneladende indgår i et netværk af ligesindede imamer og moskeer, der støtter hinanden med gæsteprædikener og holder forbindelserne ved lige, og frygter ministeren, at disse netværk kan være med til at styrke radikal og ekstremistisk islam i Danmark?
Vil ministeren redegøre for Kriminalforsorgens anvendelse af imamer - bl.a. de to omstridte imamer Abu Bashar og Abu Hassan – til rekruttering af aspiranter af anden etnisk herkomst end dansk til jobs i landets fængsler, er ministeren herunder enig i, at man med rette kan sætte spørgsmålstegn ved flere imamers loyalitet over for det danske samfund og demokratiet, og at man ved at lade imamer deltage i udvælgelsen af let påvirkelige unge fængselsfunktionæraspiranter kan frygte, at der i fængslerne fremover vil være yderligere risiko for en undergravning af det danske samfund, og at landets fængsler kan ende som terrorskoler?
Vil ministeren uddybe sin vurdering af samarbejdet mellem PET og imamerne, som hun ifølge udtalelser til Ritzau den 29. september 2007 mener har fungeret fantastisk godt, hvad er det eksempelvis, imamerne skal hjælpe med, og er der en form for (jævnlig) dialog med denne persongruppe eller enkelte imamer?
Hvordan forholder ministeren sig til den store lukkethed omkring sagen om den iranske ambassades formodede køb af en bolig til en imam ved Imam Ali moskéen?
Hvad mener ministeren om, at det svenske Säkerhetspolisen nu kan berette om, at den svenske Imam Ali Moské, Imam Ali Islamic Center, bruges som spionagecentral for det iranske regime, og giver disse oplysninger anledning til, at ministeren ser anderledes på den danske Imam Ali Moské i Københavns nordvestkvarter?
Er ministeren enig i, at når en forkynder, såsom en imam, bliver tildelt en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, som kan fortabes, hvis denne ikke overholder dansk lovgivning, så bør forkyndere og imamers opholdstilladelser tildelt efter et andet opholdsgrundlag også kunne føre til fortabelse, hvis de ikke overholder dansk lovgivning?
Kan ministeren oplyse, om der er rejst sigtelse mod nogle af de imamer fra Islamisk Trossamfund, som har spredt løgnagtige oplysninger i Mellemøsten og opildnet til boykot og had mod Danmark i forbindelse med Morgenavisen Jyllands-Postens offentliggørelse af 12 tegninger af profeten Muhammed, og i benægtende fald, kan ministeren oplyse begrundelsen for de manglende sigtelser, og herunder om ikke bl.a. imam Ahmad Abu Labans udtalelser på Al Jazeera d. 31. januar d.å. er i strid med straffelovens §§ 99 og 100?
Er ministeren i forlængelse af spørgsmål nr. S 3576 enig i, at de 15 integrationsforslag udsprunget af dialogmødet i Århus Kommune i februar 2007 er et eksempel på imamers forsøg på at manipulere sig frem til at få religion (dvs. islam) i centrum i det offentlige rum på bekostning af demokratiske værdier som ytringsfrihed, ligestilling og den personlige frihed, og at denne manipulation skal bekæmpes og ikke imødekommes gennem samarbejde med imamerne, der ikke er repræsentative for alle muslimer?
Vil ministeren kommentere artiklen »Radical Muslim clerics in media gag« bragt i The Australian den 9. marts 2007, hvorefter fem imamer i Australien af muslimske ledere er blevet bedt om ikke at udtale sig offentligt, og herunder redegøre for den danske regerings holdning til anvendelse af imamer i den offentlige sektor bl.a. hos politiet, PET og Kriminalforsorgen
Vil ministeren skærpe lovgivningen, således at imamer, der vier børn og unge under 18 år, bliver frataget deres vielseskompetence, og vil ministeren sørge for, at imamer uden dansk statsborgerskab bliver udvist af Danmark, hvis de har viet børn og unge under 18 år?
Er ministeren enig i, at fængselsimamens rundrejse i Mellemøsten som leder af den muslimske delegation, der har opildnet til had mod Danmark i den muslimske verden, ikke er forenelig med hans virke som imam i Nyborg Statsfængsel, og at man med imamens opførsel kan frygte, at han opildner unge indsatte muslimer til terrorisme og i bekræftende fald, hvordan vil ministeren gribe ind over for imamen?
Agter ministeren i lyset af den skibonitiske imam Mohammed Jamals udtalelser dels den 13. juni 2016 til Radio24syv, hvori Jamal tilkendegiver, at homoseksuelle ifølge islam skal straffes med døden, og at homoseksualitet skal kriminaliseres, dels den 15. juni 2016 i Skive Folkeblad, hvor Jamal sætter lighedstegn mellem homoseksualitet og seksuel omgang med henholdsvis børn og dyr, at inddrage Mohammed Jamals opholdstilladelse i Danmark og i forlængelse heraf, hvornår agter ministeren i lyset af ministerens tidligere udtalelser om, at ministeren har lyst til at sætte bulldozere ind mod rabiate stormoskéer, at anvende selv samme bulldozere i relation til Muslimernes Hus i Skive, hvor den pågældende imam har til huse?
Hvad er ministerens holdning til realismen i ministerens egne udtalelser om, at: »Der er ingen grund til at holde Grimhøjmoskéen åben eller lade imam Abu Bilal blive i landet«, og da ministeren åbenbart ikke ønsker den nævnte imam i Danmark, har ministeren så et konkret forslag til, hvordan han så kan komme ud af landet?
Hvad mener ministeren om, at Socialdemokratiets borgmesterkandidat i Haderslev, Marie Skødt, på kommunalbestyrelsesmødet den 28. oktober udtaler følgende om kommunens brug af en imam i forebyggelsesarbejdet: »Skal vi virkelig afvise sådan en hjælp, bare fordi den kommer fra en muslim? Det er ikke danske værdier – det er frygt forklædt som politik«?
Hvad mener ministeren om, at Haderslev Kommune har fået hjælp fra en imam i det kommunale forebyggelsesarbejde?
Hvad mener ministeren om, at imamer og vigtige mænd i landets ghettoer mægler i voldssager og saboterer politiets arbejde, hvilket forhindrer domstolene i at dømme?
Hvad mener ministeren om, at det iranske præstestyre har finansieret købet af ejendommen på Vibevej, der i dag huser Imam Ali Moskeen, og hvad er ministerens holdning til, at fremmede magter som det iranske præstestyre finansierer trossamfund i Danmark?
Om, at århusiansk skole har ansat en imam som vejleder.
Er den omstændighed, at Nordgårdsskolen i Århus har ansat en muslimsk imam med skæg og ankellang kjortel til at holde orden på skolen, ensbetydende med, at Nordgårdsskolen i særdeleshed og folkeskolen i almindelighed ikke længere er en dansk skole, hvor dansk kultur og danske traditioner og regler gælder, og mener ministeren ikke, at dette er en »glidebane«?
Viser 1-20 af 111 resultater