Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
126 resultater for emneord "israelske"
Vil regeringen over for de israelske myndigheder protestere over, at israelske styrker har såret en dansk fredsvagt på den besatte Vestbred, og sørge for, at den pågældende får al nødvendig hjælp, herunder til en eventuel erstatningssag mod de israelske myndigheder?
Vil ministeren i lyset af, at flere kunder til det israelske produkt Ahava, som normalt køber deres produkt i stormagasinet Magasin, har af personalet i magasinet fået besked om, at der var »kommet et påbud fra Udenrigsministeriet om, at alle israelske produkter skulle fjernes« sørge for at rette henvendelse til Magasin og andre udsalgssteder for at gøre dem klart, at Folketinget ikke har vedtaget en boykot af israelske produkter?
Mener udenrigsministeren, at det israelske lovforslag om at kriminalisere danske statsborgeres ytringsfrihed ved eksempelvis at kriminalisere det at »yde assistance til eller udbrede informationer, der har til formål at promovere en boykot« af produkter fra de folkeretsstridige israelske bosættelser på den palæstinensiske Vestbred, overtræder international lov?
Gjorde statsministeren under sig besøg i Israel og Palæstina medio marts 2005 den israelske regering opmærksom på, at israelsk tilbagetrækning fra de besatte palæstinensiske områder er påkrævet ifølge international lov?
Har de palæstinensiske myndigheder – efter regeringens opfattelse – ret til at arrestere og tilbageholde medlemmer af det israelske parlament og den israelske regering?
Hvad har udenrigsministeren gjort for at sikre, at indsættelse af en international styrke til at beskytte den israelske nordgrænse kædes sammen med en forpligtende aftale om forhandlinger, der kan føre til en israelsk tilbagetrækning fra de besatte områder, således at en international styrke ikke bare bliver en israelsk stedfortræderhær, der beskytter Israel, mens landet fortsætter sin ulovlige besættelse af Sheeba Farms, Golan Højderne, Vestbredden og Gaza?
Vil udenrigsministeren stille krav til den nye israelske regering om at anerkende den palæstinensiske stat, indstille israelske væbnede angreb og acceptere eksisterende fredsaftaler, og hvis dette ikke er tilfældet, hvilke konsekvenser vil udenrigsministeren så drage af dette?
Er ministeren bekendt med, at det israelske finansnyhedsmedie Globes den 27.-28. februar i år under overskriften »Lying on the Fence« udførligt beskriver, hvordan den israelske stat har iværksat mekanismer til at subsidiere eksporten af bosætterprodukter, der af Israel anses for at være berettiget til toldpræference, er ministeren bekendt med, om Kommissionen har informeret Danmark om denne israelske politik, og anser ministeren disse subsidier for at være tilladte ifølge EU-Israel- associeringsaftalen?
Kan udenrigsministeren oplyse status for de mange israelske forbehold i forhold til køreplanen for fred, der blev fremlagt af den israelske regering efter planens fremkomst, samt oplyse, hvorvidt disse forbehold kan siges at være en del af aftalegrundlaget for køreplanen for fred, samt hvilket syn den israelske regering, den palæstinensiske part, Danmark og kvartetten har på disse forbehold i deres helhed og enkeltvis?
Vil ministeren redegøre for, om den aftale, som ministeren har indgået med sin israelske kollega, Eliyahu Yishai, om at styrke samarbejdet mellem danske og israelske forskere og højteknologiske virksomheder også involverer forskning og produkter, der kan anvendes til militære formål?
Vil udenrigsministeren henvende sig til sin israelske kollega og fordømme Israels brug af statsterrorisme, efter den israelske højesteret nu har afgivet en erklæring, der tillader den israelske hær at gennemføre målrettede drab på formodede militante palæstinensere?
Vil udenrigsministeren i forlængelse af svaret på spørgsmål nr. S 1518 oplyse, om den danske regering vil rette henvendelse til den israelske regering med kritik, hvis der i israelsk lovgivning gennemføres hjemmel til at udstede danske statsborgere et 10-årigt indrejseforbud til Israel, hvis de udøver deres grundlovssikrede ret til at »yde assistance til eller udbrede informationer, der har til formål at promovere en boykot« af produkter fra de folkeretsstridige israelske bosættelser på den palæstinensiske vestbred?
Mener ministeren, at en eventuel israelsk overvågning og registrering af danske statsborgere, der hverken overtræder dansk eller israelsk lov, som det er i beskrevet i Haaretz, udgør en krænkelse af loven?
Mener ministeren, at en israelsk overvågning og registrering af danske statsborgere, der hverken overtræder dansk eller israelsk lov, som det er i beskrevet i Haaretz, udgør en krænkelse af grundloven?
Mener ministeren, at det er kritisabelt, at de israelske myndigheder vil nægte danske statsborgere indrejse til Israel, hvis de eksempelvis udøver deres grundlovssikrede ret til at »yde assistance til eller udbrede informationer, der har til formål at promovere en boykot« af produkter fra de folkeretsstridige israelske bosættelser på den palæstinensiske Vestbred?
Hvordan forholder udenrigsministeren sig til den seneste udvikling i den israelske eskalation mod palæstinensere i Østjerusalem, hvor Daoud al-Ghoul og fire andre aktivister fra Østjerusalem af den israelske militærdomstol er blevet udvist de næste fem måneder, og hvilke initiativer vil man gøre for at modsætte sig denne aktion fra israelernes side, som bl.a. bryder med FN-resolution 242?
Kan udenrigsministeren bekræfte, at der er eksempler på, at der er blevet affyret tåregas mod indsatte i israelske fængsler i deres lukkede celler?
Vil udenrigsministeren oplyse, hvilke forseelser begået af indsatte i israelske fængsler, der kan føre til bødestraf, samt oplyse, med hvilken lovhjemmel bødestraffene påføres de indsatte, samt om bødestraffene er i strid med Genèvekonvention IV, artikel 81 og 87?
Mener ministeren, at Folkekirkens Nødhjælp slår plat på folkekirkens medlemmer - og dermed 90 pct. af Danmarks befolkning, når de misbruger folkekirkens navn til at gennemføre vulgære anti-israelske provokationer den 6. og 7. juni 2007 i Nørregade i København, hvis eneste formål er at propagandere for araberne, og giver det ministeren anledning til at overveje fremtidige statsbidrag til Folkekirkens Nødhjælp?
Viser 1-20 af 126 resultater