Udforsk Folketinget

Søgeresultater

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.

7 resultater for emneord "klimahandling"

Danmark skal sætte et nyt klimamål, som kan sikre klimahandling frem mod 2035. Partierne opfordrer regeringen til at få elimineret usikkerheder vedrørende opfyldelsen af 2030-målet og fremlægge et ambitiøst klimamål, som sikrer rettidig klimahandling i relation til de indenlandske CO2-udledninger og Danmarks globale klimapåvirkning. Mere vedvarende energi er afgørende for, at Danmark kan sikre nok grøn strøm til at nå klimamålene. Resultatet af det seneste havvindsudbud kræver nye tiltag for at sikre havvindsudbygningen. Folketinget pålægger derfor regeringen at udarbejde en plan for fremtidig dansk havvindsudbygning. Træbiomasse fylder en uforholdsmæssig stor del af den danske energiforsyning. Folketinget opfordrer regeringen til at tage yderligere tiltag til at fremme elektrificeringen, så forbruget af træbiomasse nedbringes. Transportsektoren står fortsat for en stor del af CO2-udledningerne, og Folketinget opfordrer derfor regeringen til at tage yderligere skridt for at sikre omstillingen til nulemissionsdrivmidler, herunder elektrificering af bilparken, den tunge transport og den kollektive transport.

Sag · V 13

Danmarks historiske klimalov og ambitiøse klimamål har understøttet den grønne omstilling, der er nødvendig for at imødegå klimakrisen. Vi skal samles om en positiv grøn fremtid for alle. Klimaindsatsen skal fortsætte. Folketinget anerkender, at vejen til 2030-målet er vist med grønne resultater og politiske aftaler. Vi er langt med omstillingen af energisektoren, har vedtaget CO2-afgift på industrien, set store fremskridt i transportsektoren, og med den politiske aftale om den grønne trepart og en CO2-afgift er landbruget også med. Alle sektorer bidrager, og aftalerne skal realiseres, så vi når 2030-målet. Ambitiøs klimahandling i EU er en prioritet for regeringen, også under dansk EU-formandskab i 2025. Regeringen arbejder for et ambitiøst 2040-mål i EU på mindst 90 pct. og presser på for ambitiøs klimahandling globalt. Den danske klimaindsats skal pege frem mod de langsigtede mål i 2045 og 2050. Som næste skridt vil regeringen fremsætte et ambitiøst mål for 2035 i 2025.

Sag · V 12

Folketinget konstaterer, at Danmark står over for en alvorlig og undervurderet risiko for ødelæggende konsekvenser i Norden på grund af ændringer i havcirkulationen. Folketinget noterer sig opråbet fra 43 klimaforskere i et åbent brev til Nordisk Ministerråd i oktober 2024 om det mulige kollaps af Golfstrømmen, som appellerer til, at de nordiske regeringer tager markant lederskab og internationalt presser mere på for at reducere drivhusgasudledningerne så hurtigt som muligt. Folketinget appellerer til, at et potentielt havstrømskollaps og en affødt fødevarekrise inkluderes i de nationale beredskabsplaner, og at Danmark tager lederskab for at sikre tilstrækkelig klimahandling for at afværge krisen. Dette indbefatter udarbejdelsen af en fælles nordisk tilbundsgående risikovurdering af fænomenet og handleplaner for forebyggelse og krisehåndtering, der på et beredskabsniveau forbereder de nordiske lande på de sandsynlige konsekvenser af et markant koldere klima. Folketinget understreger, at tidsrammen for handling er presserende, og regeringen opfordres til at igangsætte de nødvendige indsatser straks.

Sag · V 32

Det ser ud til, at der er en væsentlig manko for at nå CO2-reduktionsmålet i 2025, og at det bliver vigtigt at gennemføre mere klimahandling, som virker hurtigt, derfor er det interessant, at der i regeringsgrundlaget står, at regeringen vil have stort fokus på implementeringen af landbrugsaftalen, herunder udtag af lavbund, som går for langsomt, så kan ministeren uddybe, hvordan ministeren og regeringen vil sikre, at der sker hurtigere og mere udtagning af lavbundsjorde?

Sag · S 123