Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
Folketinget konstaterer, at klimaforandringerne medfører højere vandstande, voldsommere vejr og flere stormfloder. Prognoserne viser, at en nutidig 100-års stormflodshændelse vil indtræffe hvert 3. år i 2100. Folketinget opfordrer derfor regeringen til i forlængelse af de allerede igangsatte initiativer i Klimatilpasningsplan I at sætte tempo på klimatilpasningen og sikre de rette reguleringsmæssige rammer og langsigtede investeringer, så Danmark bliver beskyttet. Folketinget noterer, at regeringen hurtigst muligt fremlægger en Klimatilpasningsplan II med tiltag, der beskytter Danmark mod oversvømmelser fra havet. Beskyttelsen af Danmark skal ske i tide. Folketinget opfordrer dertil til, at regeringens plan indeholder finansiering af væsentlige investeringer samt bedre regulering og organisering af kystbeskyttelsesområdet. Klimatilpasning bliver en tilbagevendende opgave, så der skal tænkes langsigtet. Folketinget opfordrer derfor til, at regeringens tiltag er strukturelle, forebyggende og kan understøtte, at vores værdier, infrastruktur m.v. bliver beskyttet og gjort modstandsdygtige i forhold til konsekvenserne af det forandrede klima.
Aktstykke om tilskud til klimatilpasning i afrikanske byer
Vil regeringen gøre noget for at undgå, at udviklingslandene bliver nødt til at optage nye lån til klimatilpasning, så folk kan fortsætte med at leve, der hvor de bor?
Finder ministeren, at Kystdirektoratets nuværende praksis med at påbyde fjernelse af beplantning, som kan forhindre erosion og styrke klimasikringen, er forenelig med regeringens målsætninger for klimatilpasning og kystsikring?
Mener ministeren, at det er rimeligt, at private grundejere på Nordkysten, der for egen regning ønsker at foretage klimasikring mod erosion gennem beplantning med hjemmehørende strandengsplanter, får afslag på dispensation, selvom metoden både styrker kystbeskyttelsen, øger biodiversiteten og bidrager til klimatilpasningen?
Hvilke nye initiativer agter regeringen at tage internationalt – herunder i forhold til FN og i den praktiske gennemførelse af dansk udviklingspolitik – på baggrund af konklusionerne fra anden delrapport i IPCC’s femte hovedrapport, der påviser en stadig mere tydelig sammenhæng mellem konsekvenserne af klimaforandringerne og udenrigs-, udviklings- og sikkerhedspolitiske problemer, med særligt fokus på at forebygge kriser i kølvandet på forandringerne og på praktisk klimatilpasning i verdens fattigste og mest sårbare regioner?
Hvilke nye initiativer agter regeringen at tage internationalt – herunder i forhold til FN og i den praktiske gennemførelse af dansk udviklingspolitik – på baggrund af konklusionerne fra anden delrapport i IPCC’s femte hovedrapport, der påviser en stadig mere tydelig sammenhæng mellem konsekvenserne af klimaforandringerne og udenrigs-, udviklings- og sikkerhedspolitiske problemer, med særligt fokus på at forebygge kriser i kølvandet på forandringerne og på praktisk klimatilpasning i verdens fattigste og mest sårbare regioner?
Folketinget konstaterer, at vi grundet klimaforandringer kan forvente hyppigere og mere ekstreme tilfælde af voldsomt vejr i Danmark, hvilket medfører øget behov for kystbeskyttelse. Senest i efteråret og vinteren 2023 blev flere steder ramt af oversvømmelser fra stormflod. Folketinget anerkender, at partierne bag finansloven for 2024 har aftalt en ekstraordinær anlægspulje på 125 mio. kr. til genopretning af kommunal infrastruktur påvirket af stormfloderne. Folketinget noterer, at partierne bag det grønne råderum har sikret midler til øget kystbeskyttelse, og at arbejdet er igangsat. De seneste voldsomme vejrhændelser giver samtidig anledning til, at Folketinget konstaterer, at der er behov for strukturelle løsninger på klimatilpasningen. Folketinget noterer, at regeringen primo 2025 vil fremlægge lovforslag om håndtering af højtstående grundvand. Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde videre mod en klimatilpasningsplan 2, med fokus på gennemførelse af langsigtede, forebyggende tiltag, så vores værdier, infrastruktur m.v. bliver modstandsdygtig i forhold til det forandrede klima.
Hvad er ministerens holdning til, at lovforslag nr. L 106 om vandsektorens økonomiske rammesætning koncentrerer mere magt hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen over vandselskaberne og kommunalbestyrelserne, og hvorfor mener ministeren, at der er behov for at centralisere magten på den måde og placere styringen af vores vandinfrastruktur hos økonomer, som ikke besidder den tekniske viden og de nødvendige kompetencer i forhold til vandkvalitet, klimatilpasning, sektorkobling, etc.?
Forslag til folketingsbeslutning om et nationalt center for klimahandling.
…lokale behov for handling med den nyeste forskningsbaserede viden inden for både reduktion af udledninger og klimatilpasning…
Forslag til folketingsbeslutning om deling af relevante skybrudsdata mellem forsikringsselskaber og kommuner.
…udveksling af data vil derfor gøre det muligt at lave en mere målrettet og effektiv klimatilpasning i kommunerne til gavn for den enkelte borger og virksomhed…