Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
66 resultater for emneord "klinik"
Hvad er ministerens holdning til, at børn og unge må vente i over tre måneder på hjælp i børne- og ungdomspsykiatrien i regionerne, når der samtidig er ledig kapacitet hos private klinikker?
Mener ministeren, at det er i overensstemmelse med lov om kommunal tandpleje, at en kommune udliciterer den kommunale tandpleje til private klinikker, der ligger i en afstand på 50 km. eller mere fra patientens bopæl?
Vil ministeren forklare, hvordan pengene til bedre tilgængelighed for handicappede er blevet udmøntet og i forlængelse heraf rede-gøre for, hvilke initiativer ministeren har tænkt sig at tage i kon-sekvens af Amtsrådsforeningens rapport om emnet fra maj 2005, der viser, at 71 pct. af alle klinikker i hovedstadsområdet ikke er tilgængelige for handicappede, hvorfor handicappede må have foretaget blodprøver og lign. på parkeringspladser?
Er det efter ministerens opfattelse rimeligt, at en kommune skal betale for udgifterne til helbredelse af en af kommunens borgere, når amtets tre år lange behandling af patienten ikke resulterer i bedring af patientens tilstand, eller skal amtet selv svare omkostningerne herved?
Vil ministeren oplyse, om han har tænkt sig at gøre noget for at forhindre, at speciallæger dobbeltarbejder ved dels at være ansat i det offentlige og her udstede henvisninger til, at patienter skal have høreapparater, og samtidig arbejder som privat i en klinik, der selv sælger høreapparater, og dermed modtager det offentlige tilskud?
Kan ministeren begrunde det valgte takstniveau og i givet fald også, hvorfor de store privathospitaler skal have en højere takst pr. behandling, end det gælder for de 100 private sygehuse og klinikker, som Amtsrådsforeningen har indgået aftale med, og forventer ministeren, at dette forhold vil få indflydelse på de allerede indgåede aftaler?
Vil ministeren i forlængelse af sit svar på spørgsmål nr. S 5283 oplyse, hvilke initiativer han vil tage, efter at Sundhedsstyrelsen har afgjort, at det ikke er ulovligt for private hospitaler og privatklinikker at betale speciallæger og al-ment praktiserende læger for at henvise patienter netop til deres hospital eller klinik?
Hvilke initiativer vil ministeren tage for at få sat en effektiv stopper for den praksis, der har bredt sig i Nordjylland, hvor private hospitaler og privatklinikker betaler speciallæger og alment praktiserende læger for at henvise patienter netop til deres hospital eller klinik?
Vil ministeren medvirke til at indføre maksimumsfrister for behandling af DNA-prøver i forbindelse med grove forbrydelser på eksempelvis fjorten dage, eventuelt ved at betale udenlandske klinikker for assistancen, hvis kapaciteten ikke er tilstrækkelig i Danmark, og ved at øge bevillingerne således, at dansk politi kan få hastebehandlet vigtige DNA-prøver?
Vil ministeren oplyse, hvad årsagen er til, at det kun er klinikkerne i København og Århus, der må behandle sklerosepatienter med den nye sklerosebehandling Tysabri, hvilket medfører gener for sklerosepatienter, som må bruge kræfter på at rejse en lang vej for at få behandlingen?
Hvordan vil ministeren sikre, at der for den specialiserede og højt specialiserede behandling ikke opstår to forskellige kvalitetsniveauer på den samme private klinik eller hospital afhængig af, om man behandler offentligt henviste patienter, for hvem Sundhedsstyrelsens sundhedsfaglige kernekrav gælder, eller behandler selvbetalere og sundhedsforsikringshenviste, hvor der alene gælder reglerne for »omhu og samvittighedsfuldhed«, da netop disse to begreber ikke var nok til at standse f.eks. lægerne på Bornholm i at operere brystkræftpatienter i 2003?
Vil ministeren sikre, at private hospitaler og klinikker fremover vurderes i forhold til fastsatte kvalitetsparametre, og at disse data offentliggøres på www.sundhedskvalitet.dk på lige fod med de offentlige hospitalers data?
Deler ministeren den bekymring, at når man lægger hovedparten af behandlinger inden for f.eks. fedme ud til privathospitaler, så bliver det offentlige sundhedsvæsen unødigt sårbart og afhængigt af, om det fortsat kan betale sig for privathospitalet at behandle folk i fremtiden, jf. konflikten mellem Danske Regioner og Brancheorganisationen for Privathospitaler og Klinikker (BPK) om afregning af patienter?
Da det i Annonce-Bladet Salling & Fur hedder således i artiklen »Lyt til fuglenes kvidren med Spalding Hørecenter«: »Man kan henvende sig til Spalding Hørecenter uden henvisning fra egen læge eller ørelæge, og derfor kommer man ikke til at opleve lang ventetid. Klinikken har tilknyttet en ørelæge og overlæge i medicinsk audiologi«, mener ministeren så, at det er hensigtsmæssigt, at lægefunktionen smelter sammen med de private høreklinikker, og at ørelægerne f. eks. også kan drive denne form for virksomhed samt selvstændig virksomhed som sælgere af høreapparater?
Vil ministeren på baggrund af Ekstra Bladets artikler »Luk ham ned og straf ham« og »Her sælger fusker-læge farligt medicin« af 21. maj 2012 vil ministeren tage initiativ til at oprette en hjemmeside, hvor borgerne kan tjekke de forskellige klinikker, så de kan føle sig mere sikre, inden de opsøger alternativ behandling?
Hvordan vil ministeren sikre sig, at de såkaldt »brodne kar« tvinges til selv at betale for en patientforsikring, og hvordan vil en klinik blive sanktioneret i fald den ikke ved lovens ikrafttrædelse er forsikret?
Mener ministeren, at det er rimeligt, at der i de seneste år er der lukket privat psykiatriske klinikker bl.a. på grund af manglende henvisninger fra regionerne, når faktum er, at der især i børne- og ungdomspsykiatrien ofte ses meget lange ventertider på behandling?
Hvad er ministerens holdning til oplysningerne i Fyens Stiftstidende den 12. februar 2012 om, at der i Odense kun er én uafhængig ørelæge, som ikke sælger høreapparater, og mener ministeren, at den danske ordning, hvor ørelæger kan henvise patienter til egne klinikker og derefter tjene penge på at sælge dem høreapparater, er rimelig, og påtænker ministeren at forbyde denne ordning, ligesom man har gjort i Tyskland?
Er det ministerens opfattelse, at ordningen for så vidt angår behandling af transkønnede er tilfredsstillende set ud fra den vinkel, at hormon- og kirurgisk behandling af transkønnede over 18 år foregår på Sexologisk Klinik på Rigshospitalet, mens de praktiserende læger og gynækologer har mulighed for at behandle patienter under 18 år, dog uden tilbud om psykologhjælp, og vil ministeren i så fald oplyse, hvorvidt ministeren mener, at de to ordninger komplementerer hinanden?
Viser 21-40 af 66 resultater