Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
83 resultater for emneord "kommerciel"
Er det tilsigtet, at de nye regler for private kommercielle børnehaver kan få som konsekvens, at børnepasningen i en lille kommune kan blive op imod 2 mio. kr. dyrere for at få passet de samme børn uden nogen form for serviceforbedringer, ved at børnehaver med børn, der passes inden for rammerne af de såkaldte »puljeordninger«, bliver omdannet til private kommercielle børnehaver med en kommunal merbetaling på ca. 2 mio. kr. for den samme pasning?
Vil ministeren reducere de koncessionsafgifter, som de landsdækkende kommercielle radiostationer skal betale, for at gøre det til en bedre forretning at drive kommerciel radio i Danmark?
Vil ministeren tage initiativ til at lempe de programmæssige forpligtelser, som pålægges de landsdækkende kommercielle radiostationer, for at gøre det til en bedre forretning at drive kommerciel radio i Danmark?
Mener ministeren, at det på baggrund af de hidtidige erfaringer med landsdækkende kommerciel radio i Danmark, vil være rimeligt at påføre DR udgifter på et trecifret milliardbeløb til en replanlægning af FM-båndet for at skabe bedre vilkår for landsdækkende kommerciel radiovirksomhed i Danmark?
Mener ministeren, at de hidtidige erfaringer med kommerciel landsdækkende radio i Danmark gør det meningsfuldt, at hun ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten den 1. april 2009 vil gå langt for at sikre kommerciel landsdækkende radio bedre betingelser?
Mener ministeren, at det i loven om radio- og fjernsynsvirksomhed er hensigtsmæssigt at bruge betegnelserne »kommercielle-« og »ikkekommercielle radiostationer«, idet betegnelsen »kommercielle radiostationer« spænder over radiostationer med meget forskellige opbygninger, f.eks. fra radiostationer, hvor reklameindtægter bruges udelukkende til drift, til radiostationer, hvor reklameindtægter går til ejerne, ligesom kommercielle radiostationer kan være foreningsdrevet, drevet af frivillige medarbejdere og have lokal forankring osv., på nøjagtig samme måde som ikkekommercielle?
Vil ministeren i henhold til loven om radio- og fjernsynsvirksomhed svare på, hvad hun forstår ved begreberne kommercielle og ikkekommercielle radiostationer, samt oplyse, hvorfor hun mener, at det er vigtigt at skelne mellem kommercielle og ikkekommercielle radiostationer.
Vil ministeren redegøre for, hvilke statsretslige eller andre regelsæt der er gældende i forbindelse med et ministeriums eller anden offentlig myndigheds forsøg på at udøve et politisk pres på kommercielle virksomheders lovlige økonomiske transaktioner med henblik på at sikre staten en økonomisk fordel?
Hvordan kan regeringen begrunde at pålægge kommunerne store besparelser i budgetterne for 2006, som kan indebære serviceforringelserne for borgerne, når regeringen sammen med Dansk Folkeparti samtidig har vedtaget en lov, som indebærer nye store millionudgifter for kommuner, uden nogen form for serviceforbedringer for borgerne, som vi har set det i Brovst Kommune med loven om private kommercielle institutioner, som allerede i 2006 kan koste kommunen op imod 2 mio. kr. i merudgifter uden nogen form for serviceforbedring for de børn, der allerede bliver passet?
Kan udenrigsministeren oplyse, hvilke lande der i dag og i den kommende sæson driver fangst på hvaler, der er omfattet af CITES-forbud og -begrænsninger, hhv. omfattet af moratoriet mod kommerciel hvalfangst?
Hvad kan udenrigsministeren oplyse om forhandlingssituationen med hensyn til forbud mod handel med kød og produkter fra de store hvaler (CITES) og forbud mod kommerciel hvalfangst (IWC)?
Vil udenrigsministeren oplyse, hvilke ændringer i den danske forhandlingslinje i hvalfangstkommissionen (IWC) og i konventionen om handel med truede plante- og dyrearter (CITES) det islandske stop for kommerciel hvalfangst medfører?
Skal ministerens svar på spørgsmål nr. S 1726 forstås således, at ministeren ikke ser nogen grænse for omfanget af kommerciel aktivitet, som KL kan foretage sig med skattekroner i ryggen?
Mener ministeren, at der reelt er nogen mulighed for at gøre kommerciel, landsdækkende radio økonomisk bæredygtig i Danmark?
Vil udenrigsministeren forklare, hvad baggrunden er, for at Danmark har anmodet Den Internationale Hvalfangstkommission om ret til, at Grønland fremover i tilslutning til de allerede gældende hvalfangster skal kunne fange 10 pukkelhvaler, og i forlængelse heraf, vil ministeren redegøre for den position, som Danmark indtager i forhold til at fjerne forbuddet mod kommerciel hvalfangst, som blev vedtaget i 1986?
Vil ministeren i forlængelse af svar på spørgsmål S 904 venligst oplyse Folketinget, om der i kameraordningen udelukkende er tale om, at det er discard af torsk og andre kommercielle arter, der skal bremses, eller det er alle arter, der fanges som uønsket bifangst?
Er ministeren enig med sine to forgængere som erhvervs- og vækstministre, når de – jf. svar på spm. nr. S 1892 – udtaler, at Forbrugerrådet ikke længere kan udtale sig på forbrugernes vegne, når det gælder elmarkedet, og finder ministeren, at Forbrugerrådet lever op til hans forgængers henstilling om, at Forbrugerrådet skal være eksplicit om rådets kommercielle interesser i indkøbsforeninger på elmarkedet, givet at Martin Salamon fra Forbrugerrådet i august nummeret af »Bedre Hjem« udtaler, at »de små husholdninger kan melde sig ind i indkøbsforeninger, så de samlet kan få bedre priser«, uden at sige noget om Forbrugerrådets kommercielle interesse i indkøbsforeningen Tænk Strøm?
Er ministeren enig med sin forgænger, der den 6. juni 2012 svarede, at »Forbrugerrådet begrænser sine muligheder for at udtale sig uvildigt på disse markeder, hvis de selv bliver en aktør. Jeg mener, at Forbrugerrådet nøje bør overveje fordele og ulemper ved at igangsætte denne slags aktiviteter«, og at Forbrugerrådet som statsstøttet, kommerciel aktør på elmarkedet nu ikke længere uvildigt kan tale forbrugernes sag i hverken medier eller eksempelvis det igangværende elreguleringsudvalg?
Er ministeren enig i, at en væsentlig grund til at Forbrugerrådet støttes via finansloven er, at det er et uvildigt forbrugerpolitisk talerør i den offentlige debat – og finder ministeren, at det kommercielle initiativ Tænk Strøm dermed harmonerer med, at staten støtter organisationen med 17,6 mio. kr. årligt?
Viser 1-20 af 83 resultater