Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
Mener ministeren, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er kompetent til at vurdere forhold som de økonomiske konsekvenser af et sprøjteforbud, og hvorfor har ministeren i så fald ikke inkluderet eller adresseret Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris kritik i sin rapport eller kommunikationen omkring rapporten?
Er ministeren enig i den kritik der fra forskerside er rejst, hvorefter bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise ikke lever op til §§ 1-3 i dyrevelfærdsloven?
Hvad er ministerens holdning til den kritik af Trafikstyrelsens praksis for at kræve fuld journalindsigt ved piloters medicalansøgninger, som luftfartsjurist og EU-retsforsker Torkell Sætervadet fremfører i artiklen »Luftfartsjurist: Trafikstyrelsens fortolkning af loven er samlet set ikke overbevisende« bragt på nordicgliding.com den 13. november 2025, og vil ministeren tage initiativ til at undersøge, om den danske fortolkning er i overensstemmelse med GDPR’s dataminimeringsprincip og den praksis, der anvendes i de øvrige EASA-lande?
Er ministeren enig i, at den norske statsminister Jonas Gahr Støre er »antisemitisk«, eller mener ministeren, at Israel og andre bruger urigtige beskyldninger om »antisemitisme« til at imødegå berettiget kritik af den israelske regerings politik ud fra en misvisende brug af begrebet antisemitisme?
Vil ministeren forholde sig til kritikken fra KL i artiklen »KL raser over finanslov: Efterlader kommuner med ubetalt regning« fra nb-økonomi.dk den 24. oktober 2025, hvor det fremgår, at finansloven ikke bragte yderligere finansiering til at overholde de nye minimumsnormeringer til kommunerne?
Med henvisning til ministerens udtalelser i det fælles debatindlæg i Altinget den 18. september 2025, »Fremtrædende Venstre-kvinder: LA taler igen og igen kvinder ned. Det hører hjemme i 1950'erne«,samt i sit opslag og de dertilhørende kommentarer herom på Facebook, vil ministeren så redegøre for sin holdning til, om de hjemmepasningsordninger, der er gældende i henholdsvis Allerød, Assens, Billund, Brønderslev, Esbjerg, Faxe, Greve, Gribskov, Haderslev, Hedensted, Herning, Hjørring, Ikast-Brande, Jammerbugt, Kalundborg, Lejre, Lemvig, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Norddjurs, Nordfyns, Nyborg, Rebild, Ringkøbing-Skjern, Ringsted, Skive, Slagelse, Struer, Thisted, Varde, Vejle, Vesthimmerlands og Viborg kommuner, er »u-liberale«, ligesom ministeren anklager Liberal Alliances forslag om ret til hjemmepasning for at være, eller handler kritikken i virkeligheden mere om, at ministeren er desperat for at miste vælgere til Liberal Alliance, fordi Venstre ikke fører liberal politik?
Mener ministeren ikke, at statsrevisorernes alvorlige kritik angående mangler ved sikkerheden på Danmarks militære områder giver anledning til, at ministeren med det samme skal igangsætte et arbejde med at forbedre sikkerheden markant og ikke afvente en storstilet strategi i marts 2026?
Mener ministeren på baggrund af den alvorlige kritik, statsrevisorerne er kommet med angående mangler ved sikkerheden på Danmarks militære områder, at det er trygt for danskerne, at vi ikke kan beskytte os og forsvare den nationale sikkerhed, og hvorfor er der ikke sket den nødvendige forbedring?
Hvordan forholder ministeren sig til den kritik, der er rejst af beslutningen om at lukke Asylcenter Jelling – en beslutning, som Røde Kors’ generalsekretær, Anders Ladekarl, har kaldt »gak«, »tudetosset« og »Det er en ommer«, og som kritiseres, fordi Asylcenter Jelling betegnes som Danmarks bedst fungerende asylcenter med over 30 års erfaring, med et stort frivilligt netværk, et godt samarbejde med skolerne og kommunen?
Mener ministeren, at det er udtryk for faktabaseret og lødig journalistik, når DR ukritisk formidler en rapport om, at 83 pct. af de dræbte i Gaza skulle være civile, uden at anføre den substantielle kritik af dette, der er rejst, herunder primært, at antallet kun kan være de dræbte, som Israel kender navnet på, hvilket af indlysende grunde kun er et meget begrænset antal?
Hvordan vil ministeren undgå samme kritik fra FN’s Børnekomité, som Norge netop har fået for udvidelsen af lærernes muligheder for at anvende fysisk magt over for elever, og vil ministeren prioritere forebyggende tiltag, herunder uddannelse af lærere i f.eks. konfliktforebyggelse og konflikthåndtering, som FN’s Børnekomité anbefaler Norge?
Anvender ministeren ikke armslængdeprincippet temmelig selektivt, når der i besvarelsen af spørgsmål nr. S 1349 henvises til princippet som begrundelse for ikke at kommentere konkrete sager i pressen, mens ministeren tidligere har rettet hård kritik mod DR-dokumentarerne »Grønlands hvide guld« og »Forfulgt af politiet«?
Hvordan forholder ministeren sig til den kritik, som generalsekretær for Red Barnet Johanne Schmidt-Nielsen rejser af myndighedernes indsats vedrørende mindreårige flygtningebørn, og hvilke skridt overvejer ministeren at tage for at sikre tryghed og bedre beskyttelse af mindreårige flygtningebørn?
Hvad er ministerens holdning til Varde Kommunes praksis med anbringelse af børn hos kommunens ansatte i familieafdelingen, og er ministeren enig i den kritik der rejses?
Branden på »Scandinavian Star« var en tragisk hændelse. Det er forfærdeligt, at den mordbrand, der fandt sted, aldrig er blevet opklaret. Folketinget mener, at ofrene, de overlevende og de efterladte fortjener, at der bliver gjort alt, hvad der er muligt, for at få en afslutning. Folketinget noterer sig konklusionerne i de to uafhængige undersøgelser fra henholdsvis 2022 og 2024, og regeringen vil invitere Folketingets partier til en opfølgende drøftelse heraf og af den kritik, der indgår heri. Folketinget noterer sig desuden, at der i øjeblikket verserer to retssager ved domstolene, og i det lys vurderes det rigtigst at afvente resultaterne heraf. Når dommene er endeligt afsagt, vil regeringen indkalde Folketingets partier til en drøftelse af, hvad de giver anledning til.
Hvad er ministerens holdning til den kritik, der fremsættes i artiklen »»Mystisk røgslør« og »brøler«: Forskere og arkitekter langer ud efter minister i sag om favorisering af megasommerhuse« bragt på Byrumsmonitor.dk den 21. maj 2025, hvori det bl.a. anføres af Steffen Petersen, professor ved Institut for Byggeri og Bygningsdesign på Aarhus Universitet, at ministeren »svarer udenom« og kalder svaret til Boligudvalget om klimakrav til store sommerhuse for »et mystisk røgslør«?
Hvordan kan ministeren forsvare, at man med den nye bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter eksplicit udelukker sygeplejersker, jordemødre, fysioterapeuter og andre sundhedsprofessionelle fra at opnå titler som klinisk adjunkt, lektor og professor, når man derved risikerer at fjerne grundlaget for mange faggruppers kliniske forskning, hvilket møder massiv kritik fra både universiteter, regioner og ledende medarbejdere i sundhedsvæsenet?
Folketinget konstaterer, at en fri og åben debat er fundamental for et stærkt og levende demokrati. Danmarks tradition for magtkritik, satire og humor skal beskyttes. Derfor er retten til magtkritik, at citere, parodiere og lave satire fundamental for den offentlige debat, herunder i undervisning, underhold m.m. Også offentligt ansattes ytringsfrihed skal sikres bedre. Folketinget skal værne om ytringsfriheden som den mest grundlæggende frihedsværdi, og religiøse dogmer og politiske autoriteter må til enhver tid tåle kritik og satire og skal ikke fredes, som der sker med koranloven. Danmark skal bevare racismeparagraffen og bekæmpe trusler og forhånelser rettet mod individer og grupper på grund af f.eks. deres tro eller etnicitet. Folketinget konstaterer med stor alvor, at der siden terrorangrebet i Israel den 7. oktober 2023 er sket en markant stigning i antallet af antisemitiske hændelser, hvorfor Folketinget har taget nødvendige initiativer mod antisemitisme, herunder at skærpe straffen for hadforbrydelser.
Hvad kan regeringen oplyse om det stadigt stigende nedrige pres, som Kommunistkina i det daglige retter dels mod danske virksomheder og mod danske kulturelle institutioner, dels mod danske myndigheder, mod regeringen og mod Folketinget – i forsøget på her til lands at lukke munden på kritikere af det kommunistiske system samt på tilhængere af et frit Tibet og på tilhængere af et frit Taiwan, og hvorledes og under hvilke former agter udenrigsministeren i den forbindelse at protestere over for Kommunistkina?
Viser 21-40 af 64 resultater