Udforsk Folketinget

Søgeresultater

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.

64 resultater for emneord "kritik"

Deler udenrigsministeren den kritik, som Socialdemokratiets udlændingeordfører, Frederik Vad, retter mod Mellemfolkeligt Samvirke i dette citat: »Når jeg kigger på den aktivistiske rolle, de spiller på udlændinge- og integrationsområdet, kan jeg ikke forstå, at vi skal betale for, at de bekæmper vores udlændingepolitik«, og er udenrigsministeren enig med Frederik Vad i, at Mellemfolkeligt Samvirke på den baggrund skal have skåret deres støtte til udviklingsarbejde uden for Danmark?

Sag · S 1244

Folketinget bemærker, at Rigsrevisionen retter skarp kritik af indsatsen for at sikre sammenhængende forløb for borgere ved indlæggelser i psykiatrien og efterfølgende ophold på sociale botilbud. I mange tilfælde får borgere ikke den lovpligtige koordinerede indsats mellem region og kommune, som ellers var et centralt formål med ændringen af psykiatriloven i 2019. Folketinget ønsker, at borgerne visiteres til tilbud, der modsvarer deres behov, og at kommuner og regioner forpligtes på at samarbejde om den bedste behandling, hjælp og støtte for borgere, der har tværsektorielle forløb. I den forbindelse er det en forudsætning, at udskrivningsaftaler, der klart definerer ansvaret for behandling, hjælp og støtte, udarbejdes og følges. Folketinget noterer sig, at de kommende forhandlinger om en ny struktur i sundhedsvæsenet også bør adressere, hvordan der kan sikres en bedre sammenhæng mellem sundheds- og socialfaglige indsatser i hele landet.

Sag · V 65

Mener ministeren, at det er godt for bandekriminelle at få eftergivet deres gæld, og hvorfor er der så ikke flere end tre rocker- og bandemedlemmer, der har fået eftergivet deres gæld til det offentlige, og hvorfor har ministeren i interviewet »Skatteministeren vil eftergive gæld til flere bandekriminelle trods kritik« bragt i Berlingske den 2. februar 2024 betonet, at der er »tale om et meget begrænset antal på tre rocker-bandemedlemmer, der har fået eftergivet gæld«?

Sag · S 545

Folketinget bemærker, at Rigsrevisionen i 2020 rettede en skarp kritik af manglen på adgang til specialiseret palliation. I forlængelse heraf har Sundhedsministeriet og regionerne iværksat en række initiativer. Folketinget noterer sig med tilfredshed, at der i 2023 er etableret en ny fagområdeuddannelse i palliation i Danmark, så flere speciallæger tilegner sig palliative kompetencer. Det er nødvendigt, hvis vi skal nå i mål med at sikre flere medarbejdere til flere specialiserede palliative enheder. Folketinget noterer sig også, at Rigsrevisionen har fulgt op på sin beretning og finder, at målsætningerne om rettidig og lige adgang til specialiseret palliation ikke er indfriet. I den forbindelse forpligter Folketinget regeringen til at indkalde til forhandlinger inden årets udgang med henblik på at få fastlagt de nødvendige skridt, som sikrer, at der fremover bliver lige adgang til palliative indsatser af høj kvalitet i hele landet.

Sag · V 33

Er ministeren bekymret for, at Danmarks manglende støtte til FN-resolutionen om en humanitær våbenhvile i Gaza risikerer at underminere vores indsats i forhold til Ukraines frihedskamp som følge af kritik af dobbeltstandarder og selektiv anvendelse af folkeretten, og hvordan mener ministeren, at Danmark bør indgå i dialog med det overvældende flertal af FN’s medlemslande, som støttede op om en øjeblikkelig humanitær våbenhvile, for at understrege Danmarks principfaste støtte til folkeretten, respekt for menneskerettigheder og fredelig sameksistens?

Sag · S 257

Folketinget konstaterer, at vi kan gøre det danske samfund bedre og beklager, at regeringspartierne har store udfordringer med at nå til enighed, så intet sker, eller så det tager unødig lang tid. Folketinget opfordrer regeringen til at lytte til kritikken af regeringens lovforslag om såkaldt utilbørlig behandling af religiøse symboler og trække lovforslaget tilbage. Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde for et velfærdssamfund med værdig plejer af de svage, mere frit valg, konkurrerende serviceleverandører samt lavere skat på arbejde og virksomheder, og hvor familierne og vores frivillige fællesskaber styrkes. Folketinget opfordrer regeringen til at gøre mere for at få flere modtagere af overførselsindkomst i arbejde i en tid, hvor efterspørgslen på arbejdskraft er stor. Folketinget opfordrer regeringen til at efterleve klimalovens målsætninger om en ambitiøs grøn omstilling i respekt for erhvervslivet og miljøet samt sætte tempo på implementering af fælles aftaler. Folketinget opfordrer regeringen til at føre en fast udlændingepolitik.

Sag · V 3

Hvad er ministerens holdning til den tidligere skolebestyrelsesformand Mustafa Sayeghs påstand om negativ religiøs og social kontrol, udbredt fritagelse fra at bade efter idræt og faste hos elever under ramadanen på Munkevængets Skole i Kolding og det forhold, at Kolding Kommunes skolechef, Karen Albrechtsen, og formanden for Kolding Kommunes børne- og uddannelsesudvalg, Hans Holmer, mener, at denne kritik ikke bør fremsættes i offentligheden, og mener ministeren, at det er foreneligt med folkeskolens formål i folkeskolelovens § 1 om at gøre eleverne »fortrolige med dansk kultur og historie«, at juletraditioner udvandes, at muslimske piger fritages fra at gå i bad, eller at undervisningen i hjemkundskab forvandles til teori under den muslimske ramadan?

Sag · S 511

Viser 41-60 af 64 resultater