Forslag til folketingsbeslutning om, at udlændinge i Danmark skal arbejde på danske løn- og ansættelsesvilkår.
…Folketinget regeringen at sikre, at udlændinge, der tog arbejde i Danmark, gjorde det på almindelige danske løn- og ansættelsesvilkår…
Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
44 resultater for emneord "løn- og ansættelsesvilkår"
Finder ministeren det problematisk, at udenlandske arbejdere fra tredjelande, der mister deres opholds- og arbejdstilladelse på grund af arbejdsgiverens brud på gældende regler om løn-og ansættelsesvilkår, udvises af landet uden nogen form for kompensation for grov underbetaling, mens det offentlige alene sanktioner med bøder fra arbejdsgiveren til statskassen?
Vil regeringen sikre, at de ansattes løn- og ansættelsesvilkår ikke forringes efter det tidspunkt, hvor virksomhedsoverdragelsesloven ikke længere sikrer de ansattes hidtidige vilkår?
Hvorfor bruger ministeren strukturreformen som afsæt til at ændre på de nyansatte læreres løn- og ansættelsesvilkår, herunder arbejdstiden?
Mener ministeren, at det er i orden, at kvinder, der søger ud af prostitution, tilbydes nedværdigende løn- og ansættelsesvilkår, der ifølge kvinderne selv er ringere end de vilkår, de havde på bordellet, og hvad vil ministeren gøre for at sikre, at sådanne kvinder tilbydes ordentlige løn- og ansættelsesvilkår?
Hvordan vil regeringen sikre, at arbejdet på den danske del af den kommende Femern Bælt-forbindelse sker efter danske løn- og ansættelsesvilkår, dvs. efter danske overenskomster, og vil regeringen udbrede det til andre områder?
Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsorden for Folketinget. (Elektronisk Folketingstidende, prøvelse af valgene, Folketingets valg til kommissioner, råd og nævn samt løn- og ansættelsesvilkår i Statsrevisorernes Sekretariat m.v.).
…omdeling i salen« til: »offentliggørelse på hjemmesiden«), - ændringer vedrørende godkendelse af folketingsvalg og - ændringer vedrørende løn- og ansættelsesvilkår i Statsrevisorernes Sekretariat…
Vil ministeren svare konkret på spørgsmål nr. S 71, folketingsåret 2022-23 (2. samling), og dermed på, om ministeren er enig med sin partifælle og fhv. beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, som tidligere har sagt: »Jeg vil gerne minde om, at det er et centralt element i den danske aftalemodel, at Folketinget og den til enhver tid siddende regering overlader den løbende regulering af løn- og ansættelsesvilkår til arbejdsmarkedets parter. Det gælder f.eks. også spørgsmål om frihed med og uden løn på helligdage. Der er således ikke lovregulering om helligdage og fridage. Derfor hører spørgsmålet om valgfrie helligdage til i den danske aftalemodel. Det mener jeg ikke, vi skal bryde med, og vi som regering og Folketing bør fastholde, at emner som dette forhandles af og mellem arbejdsmarkedets parter«?
Er ministeren enig med ministerens partifælle, den tidligere beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, der på et skriftligt § 20-spørgsmål, spørgsmål nr. S 1310, folketingsåret 2020-21, svarede: »Jeg vil gerne minde om, at det er et centralt element i den danske aftalemodel, at Folketinget og den til enhver tid siddende regering overlader den løbende regulering af løn- og ansættelsesvilkår til arbejdsmarkedets parter. Det gælder f.eks. også spørgsmål om frihed med og uden løn på helligdage. Der er således ikke lovregulering om helligdage og fridage. Derfor hører spørgsmålet om valgfrie helligdage til i den danske aftalemodel. Det mener jeg ikke, vi skal bryde med, og vi som regering og Folketing bør fastholde, at emner som dette forhandles af og mellem arbejdsmarkedets parter«, og mener ministeren dermed, at en mulig afskaffelse af en helligdag, f.eks. store bededag, ikke bør være et anliggende for Folketinget, men et anliggende mellem arbejdsmarkeds parter?
Folketinget konstaterer, at EU i stigende grad blander sig i reglerne om arbejdsmarkeds-og velfærdsydelser, og at denne indblanding fremmer social dumping og på sigt kan medfører underminering af den danske overenskomst- og velfærdsmodel. Folketinget konstaterer, at reglerne om fri bevægelighed forhindrer os i at sikre, at borgere fra andre EU-lande arbejder her i landet på normale danske løn- og ansættelsesvilkår. Folketinget konstaterer, at udenlandske arbejdere er velkomne her i landet, hvis de arbejder på lige vilkår, og at de, hvis de betaler skat her i landet, også skal have ret til velfærdsydelser på lige fod med danske statsborgere. Folketinget konstaterer, at skiftende danske regeringer har lovet, at EU-medlemskabet ikke ville få negative konsekvenser for den danske overenskomst- og velfærdsmodel. Folketinget opfordrer derfor regeringen til at sikre, at det danske Folketing selv bestemmer over reg- lerne for velfærds- og arbejdsmarkedspolitikken, evt. i form at en dansk undtagelse fra EU's regler.
Vil ministeren redegøre for, hvilke tiltag regeringen vil gennemføre for at sikre, at der ikke sker udnyttelse af ukrainske flygtninge i form af f.eks. arbejde på løn- og ansættelsesvilkår, der er markant lavere end de sædvanlige vilkår på det danske arbejdsmarked?
Hvorfor er det vigtigt for ministeren at tage kampen om lærernes arbejdstid nu og ikke vente til de ordinære overenskomstforhandlinger i 2008, hvor lærerne alligevel skal have ny overenskomst?
Kan ministeren bekræfte, at Personalestyrelsen er blevet tilbudt en midlertidig overenskomst, som udløber 1. april 2008, og hvorfor er det et problem at indgå en overenskomst, som Personalestyrelsen kan komme ud af 1. april 2008?
Kan ministeren bekræfte, at erhvervsskolernes faglige organisationer er utilfredse med den arbejdstidsaftale, som de fik på trods af, at de stemte nej ved urafstemningen?
Hvis Personalestyrelsen har været så forhandlingsvillig, som ministeren påstår, kan ministeren så pege på, hvilke tilbud ud over erhvervsskoleoverenskomsten, Personalestyrelsen ellers er kommet med?
Kan ministeren bekræfte, at LC i forhandlingsforløbet har tilbudt Personalestyrelsen såvel den gamle VUC-overenskomst som den aftale, Gymnasieskolernes Lærerforening har med staten og bekræfte, at Personalestyrelsen kun har haft et tilbud, nemlig erhvervsskolernes overenskomst?
Kan ministeren forklare, hvorfor ansatte ved Statens Bilinspektion, som hidtil har udført opgaven som køreprøvesagkyndige til store køretøjer og en række andre opgaver, som pr. 1. januar 2006 overføres til Rigspolitiet efter salget af Statens Bilinspektion til private, ikke er omfattet af virksomhedsoverdragelseslovens regler, hvor de ansatte er berettiget til at følge med opgaven på de løn- og ansættelsesvilkår, der gælder på overdragelsestidspunktet?
Hvori består Udlændingestyrelsens hjemmel til at fastsætte rent administrative minimumssatser for lønninger, som skal udgøre et dækkende udtryk for de almindelige løn- og ansættelsesvilkår for individuelle jobs som ingeniører og IT-specialister i den såkaldte jobkortordning?
Vil ministeren oplyse, hvad der er det statistikmæssige grundlag for, at ministeriet har fastsat, at lønnen i beskæftigelse som IT-specialist i jobkortordningen i maj 2006 skal være mindst 25.000 kr. pr. måned for at svare til de almindelige løn- og ansættelsesvilkår for sådanne personer i samme jobfunktioner?
Hvad vil ministeren gøre for at lukke det hul i den danske skattelovgivning, der gør, at tyskere kan komme til Danmark og arbejde fast til danske løn- og ansættelsesvilkår, men uden faktisk at betale skat?
Viser 1-20 af 44 resultater