Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
702 resultater for emneord "løsninger"
Mener ministeren ikke, at det mest logiske ville være, at regeringen udskyder lovændringen vedrørende børnechecken, til man har fundet en løsning, og derved ikke vedtager ændringen af børne- og ungeydelsen, som efter spørgerens mening er ren lovsjusk?
Agter ministeren i forhold til de mange farlige bunkers, der ligger langs Jyllands vestkyst, at iværksætte tiltag, som kan afhjælpe de store problemer, der er med farlige pigge, indtil der kommer en endelig og langtidssikret løsning?
Med henvisning til svar på spørgsmål nr. S 3533, hvoraf fremgår det så i svaret efter ministerens opfattelse, om ministeren mener, at regeringen med økonomiaftalen for kommunerne for år 2013 lever op til det løfte, som Socialdemokraterne og SF afgav før folketingsvalget i planen »Fair Løsning« i forhold til den økonomiramme, som kommunerne kunne forvente, hvis Socialdemokraterne og SF kom til magten efter valget?
Hvorfor er de andre alternativer til løsninger på den ødelagte jernbanebro over Limfjorden blevet droppet, og finder ministeren, at dette er tilfredsstillende for de nordjyske togpassagerer?
Vil ministeren, i de kommende drøftelser med Kommissionen vedrørende den danske implementering af artikel 8 i Tobaksdirektivet (2001/37/EF), som annonceret i svar på spm. 421 (alm. del), arbejde for, at man afventer den kommende revision af tobaksdirektivet og i stedet heri finde en løsning, der fortsat giver mulighed for salg af løs snus i Danmark?
Kan ministeren bekræfte den socialdemokratiske arbejdsmarkedsordførers udtalelser til TV 2 søndag den 13. maj 2012, hvor Leif Lahn Jensen udtalte, at såfremt regeringen ikke finder en løsning på spørgsmålet om supplerende dagpenge i trepartsforhandlingerne, så vil der sidenhen komme et initiativ fra regeringen i forhold til de supplerende dagpenge?
Hvad vil ministeren gøre for at nye, smartere og mere intelligente løsninger undersøges til reduktionen af kvælstofudvaskningen?
Vil statsministeren oplyse, hvilke initiativer i Fair Løsning 2020, der styrker henholdsvis »fedtlaget« og »muskelmassen« i dansk økonomi?
Vil ministeren tage initiativ til at få ændret mark- og vejfredslovens § 14, og agter ministeren i den henseende at indkalde de politiske partier i Folketinget til forhandling for at finde en løsning med bred opbakning, så vi ikke fremover oplever sager som hunden Balder, som blev skudt af naboen?
Da 20 pct. af 400 adspurgte psykiatere fortæller, at psykisk syge enten bliver bæltefikseret eller tvunget til at tage beroligende medicin, fordi psykiaterne ikke har tid behandle patienterne, vil ministeren så oplyse, om ministeren finder det tal rimeligt både i forhold til den faglige behandling og patienternes tryghed, og hvis ikke, hvilke initiativer ministeren påtænker i forhold til en løsning?
Mener ministeren, her 17 år efter, at barmarksværkerne blev etableret, at det var en hensigtsmæssig løsning på sikring af energiforsyningen til boligejere i tyndt befolkede dele af Danmark?
Agter ministeren at tage kontakt til lægeorganisationerne og Region Sjælland for at få et overblik over situationen med den nye ordning, hvorefter paramedicinere har erstattet læger i akutbilerne og derved sikre, at man i regionen gør det, der er bedst for borgerne, og sikre en fremtidsholdbar løsning?
Hvornår vil regeringen, efter ministerens vurdering, gennemføre løftet om etablering af et bioraffinaderi i Kalundborg, jf. Fair Løsning 2020 side 34 samt fremsat af ministeren på Socialistisk Folkepartis hjemmeside?
Er ministeren indstillet på at finde en løsning, så der i fremtiden kan skiltes til Djurs Sommerland fra østjyske motorveje?
Mener ministeren, at en VVM-undersøgelse af betalingsringen, inklusiv den krævede grundige behandling af alternative løsninger med tilhørende høringsfaser, kan gennemføres forsvarligt inden den af regeringen bebudede behandling af et lovforslag i foråret 2012?
I forlængelse af ministerens svar på spørgsmål nr. S 366, hvorledes vil ministeren da sikre, at den omtalte analyse af afgiften på flybilletter ikke resulterer i et »politisk smædeskrift«, som ifølge Socialdemokraternes daværende finanspolitiske ordfører var resultatet af embedsmændene i Finansministeriets hidtidige analyse af »Fair Løsning 2020«, hvori afgiften på flybilletter indgår som et finansieringselement?
I forlængelse af ministerens svar på spørgsmål nr. S 366, mener ministeren da – i lighed med Socialdemokraternes daværende finanspolitiske ordfører – at den af Finansministeriets embedsmænd udarbejdede analyse af det politiske oplæg Fair Løsning 2020, hvori den i spørgsmål nr. S 366 omtalte afgift på flybilletter indgår som et finansieringselement, er et »politisk smædeskrift«?
Kan ministeren forklare, hvordan han mener, at øgede skatter og afgifter for 5 mia. kr. er løsningen på en lav forbrugertillid og et lavt privatforbrug, som bl.a. vismændene mener er en af de største udfordringer for dansk økonomi?
Hvilken forskel i serviceniveau i kommunerne vurderer ministeren, at det kan få, når regeringen viderefører nulvækst i kommunernes økonomi i 2012 i forhold til det af S-SF afgivne løfte i »Fair Løsning« om en økonomisk vækst på 1,4 pct.?
Viser 441-460 af 702 resultater