Vil ministeren i lyset af besvarelsen af spørgsmål nr. S 456 uddybe, om ministeren mener, at andelen af bosatte i landdistrikterne bør være udslagsgivende for, om en kommune kan indgå i LAG-puljen uden skelen til det faktiske antal bosatte, og vil ministeren på den baggrund give dispensation, så Randers Kommune fortsat indgår i LAG-puljen? 2. mar. 2022 Sag · S 522
Mener ministeren, at kriterierne for adgang til oprettelsen af Lokale Aktionsgrupper (LAG), jf. ministerens brev til landdistriktsordførerne vedrørende udpegningen af de geografiske områder, hvor der kan oprettes LAG, er de rette, når en såkaldt storbykommune som Randers Kommune, der har et meget stort opland og dermed titusindevis af borgere, der bor i landdistrikter, nu ikke kan få adgang til puljen? 14. feb. 2022 Sag · S 455
Mener ministeren, at den nye fordelingsnøgle til LAG-midlerne er både rimelig og hensigtsmæssig, når fordelingen af midlerne ikke længere tager højde for befolkningstilbagegang i de respektive kommuner? 4. maj 2022 Sag · S 800
Hvad er ministerens holdning til, at den nye fordelingsnøgle til LAG-midlerne vil betyde, at de mest udsatte landdistriktskommuner fremover vil få tildelt færre midler end hidtil? 4. maj 2022 Sag · S 799
Ønsker ministeren at genoverveje sin beslutning om at udelukke Randers Kommune fra LAG-midler, når en tredjedel af kommunens indbyggere er bosatte i landdistrikter og med tanke på indkomstgrundlaget, og at Randers Kommune er en geografisk stor kommune? 14. feb. 2022 Sag · S 457
Hvordan forholder ministeren sig til, at Randers Kommune, der har dobbelt så mange borgere bosat i landdistrikterne, et lavere indkomstgrundlag pr. indbygger, og som geografisk gennemskæres af en fjord, i LAG-puljerne nu erstattes af Frederikssund Kommune, der har S-tog til hovedstaden og to broer uden brugerbetaling? 14. feb. 2022 Sag · S 456