Udforsk Folketinget

Søgeresultater

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.

7.333 resultater for emneord "land"

I Storbritannien pågår et arbejde med at udrede landets relation til EU og muligheden for, at EU kan rumme lande, der ønsker deltagelse i et slankere samarbejde. Folketinget ønsker, at Danmark aktivt skal støtte Storbritanniens bestræbelser på at skabe en demokratisk zone i EU med fokus på fred, frihed og et indre marked. Folketinget konstaterer, at den danske befolknings nej til euroen er blevet krænket ved en række overdragelser af suverænitet og kompetence til EU. Konkret slår den danske protokol fast, at vi »ikke agter at deltage i Den Økonomiske og Monetære Unions tredje fase«. Alligevel har Danmark tiltrådt sixpacken, europluspagten og finanspagten. Næste skridt kan blive, at Danmark tiltræder en bankunion. Folketinget pålægger regeringen at respektere danskernes nej til euroen samt at tilbagerulle aftaler, der ikke lever op til Edinburghaftalen.

Sag · V 21

Folketinget konstaterer, at Danmark står over for betydelige økonomiske udfordringer, bl.a. fordi befolkningsudviklingen presser arbejdsudbuddet, fordi væksten er for lav, og fordi vores konkurrenceevne ikke er god nok. Løsningen på Danmarks økonomiske udfordringer er reformer og mådehold, ikke skatte- og afgiftsstigninger. Derfor skal den aftalte tilbagetrækningsreform gennemføres uændret. Nye skatte- og afgiftsstigninger vil presse erhvervslivet, udflytte arbejdspladser, forringe konkurrenceevnen og skabe utryghed for danske familier. Ødelæggende gældskriser som dem, der har ramt andre lande, skal undgås i Danmark. Det sikrer vi kun ved at føre en ansvarlig økonomisk politik samt sikre tillid til den demokratiske beslutningsproces. Hvis politikerne lover ufinansierede tiltag for siden at løbe fra dem, så skabes der en tillidskløft mellem befolkningen og lovgiverne. Sådanne tillidskriser har været ødelæggende for den politiske beslutningskraft i mange lande og vil føre til politikerlede og handlingslammelse. Det skal vi undgå i Danmark.

Sag · V 1

Folketinget noterer sig, at årtiers lempelig asylpolitik har resulteret i et meget stort antal indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere fra ikkevestlige lande i Danmark. Dette udgør et stort problem, da indvandrere og efterkommere fra en række af de største asyllande er massivt overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikker og underrepræsenteret i beskæftigelsesstatistikker. Meningsmålinger om holdninger hos udlændinge og efterkommere viser desuden, at fundamentale danske værdier er under pres. Det er f.eks. opbakningen til ytringsfriheden, et frit kvindesyn og opbakning til seksuelle minoriteters rettigheder. Folketinget ser på den udfordring med stor bekymring og opfordrer regeringen til mere konsekvent at kæmpe for danske værdier i stedet for at give efter for et ydre og indre pres fra islamiske lande, som tilfældet var det med koranloven.

Sag · V 47

Hvad er ministerens holdning til den lokale V-kandidat Iben Krogs meldinger i Lolland-Falsters Folketidende den 5. februar 2024 om at sikre en bedre lægedækning i hele landet ved at give praktiserende læger et større økonomisk incitament til at praktisere uden for de store byer, og agter ministeren på den baggrund at iværksætte initiativer, der kan sikre, at flere stillinger som praktiserende læge og uddannelsesstillinger som speciallæge i almen medicin besættes i Region Sjælland, Syddanmark og Nordjylland?

Sag · S 512 4 taler matcher i folketingsdebatten

Folketinget ønsker, at de videregående uddannelser på velfærdsområdet bliver mere attraktive, så flere søger mod uddannelserne og færre falder fra undervejs i studierne. Fra 2016 til 2023 er førsteprioritetsansøgningerne til uddannelserne til pædagog, sygeplejerske, lærer og socialrådgiver samlet set faldet med 33 pct. Samtidig er manglen på uddannet personale inden for centrale velfærdsområder kritisk flere steder i landet, og vi ser ind i en fremtid med flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder. Derfor opfordrer Folketinget regeringen til at fremlægge et udspil til en reform af professionsuddannelserne, som løfter kvaliteten af uddannelserne og understøtter, at flere fremover vælger en fremtid i velfærdsfagene. Folketinget noterer sig i den forbindelse de gode erfaringer med lokale uddannelsesudbud, som er med til at sikre den nødvendige arbejdskraft i lokalområdet og tilgængeligheden af gode velfærdstilbud i hele landet.

Sag · V 32

Klimakrisen nødvendiggør en omstilling af vores samfund. Det er samfundsændringer, der har stor betydning for danskernes hverdag. Folketinget anerkender, at Danmark med regeringsgrundlaget og de seneste års aftaler om f.eks. danmarkshistoriens største havvindsudbud, aftalen om energiparker på land, styrkelse af rammevilkårene for ccs og afholdelse af Danmarks første ptx-udbud er rykket tættere på at indfri klimamålene og skabe et grønnere Danmark, der er mindre afhængig af fossile brændsler. Regeringen vil indfri klimamålene og har præsenteret politik, der kan lukke den nuværende 2025-manko, bl.a. ved at hæve dieselafgiften fra 2025. 2030-målet skal bl.a. nås ved at realisere reduktionsmålet for land- og skovbrugssektoren. Regeringen vil fremlægge et forslag til en klimaafgift på landbruget på baggrund af anbefalingerne fra ekspertgruppen for en grøn skattereform og grøn trepart. Regeringen arbejder desuden for et ambitiøst 2040-klimamål i EU og for at fremme danske grønne løsninger i EU og globalt.

Sag · V 29

Folketinget ønsker, at gymnasiet er tilgængeligt for unge i hele landet. I den forbindelse er Folketingets partier enige om at holde hånden under de små institutioner i landets yder- og landkommuner, som udfordres af svingende elevtal. I forlængelse heraf noteres det, at regeringens ambitioner om en ny elevfordelingsmodel og økonomisk styringsmodel skal understøtte dette. Samtidig ønsker Folketinget, at gymnasiet bevarer sit formål og høje faglige niveau, men at fagpakken udvikles, så praksisrettede fag f.eks. bidrager til, at flere unge finder ud af, hvad der motiverer dem, og hvad de er gode til, og får mulighed for at dyrke det. Folketinget er i den forbindelse enige om, at skærpede adgangskrav til gymnasiet ikke må føre til en lukket dør for dem, der kan og vil.

Sag · V 17

Gymnasiet udvikler faglig indsigt og studiekompetence hos unge over hele landet. Uddannelsen har et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed og ansvar over for omverdenen: medmennesker, natur og samfund. Folketingets partier er enige om, at der er brug for løbende at udvikle gymnasierne. Folketinget har som ambition, at de næste generationer skal være dygtige, selvstændige, gode til at samarbejde og have tillid til egne muligheder. Folketinget vil bekæmpe den stigende mistrivsel blandt unge og det faldende mod til at turde drømme og tænke anderledes. Folketinget vil sikre, at der også fortsat skal være gymnasier over hele landet, så alle unge har en uddannelse tæt på, hvor der er gode muligheder for at vælge fag på højt niveau. Derfor ønsker Folketinget, at regeringen indkalder til forhandlinger om gymnasiet, herunder udvikling af fag og klassefællesskab.

Sag · V 15

Viser 521-540 af 7.333 resultater