Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
2.593 resultater for emneord "land"
Er statsministeren i sin egenskab af minister for pressen bevidst om, at landets transportminister med sit forslag om at afvikle postomdeling på mandage forhindrer en ikke uvæsentlig andel af dagbladenes distribution, nemlig den del, der foregår via postvæsenet?
Er ministeren enig med en række af Danmarks førende miljøprofessorer, der kalder regeringens ophævelse af braklægningsordningen for den største naturskandale i 20 år, og er det forkert, når Københavns Universitets miljøprofessor Carsten Rahbek siger »Der er sket et kolossalt tab af biologisk mangfoldighed«, og at miljøprofessor Peter Esbjerg siger »Danmark er i forvejen et ret forarmet land rent naturmæssigt, og når man så pløjer så store naturarealer op, går det altså rigtig galt«, med henvisning til regeringens ophævelse af braklægningsordningen?
Vil ministeren sikre, at Danmarks CO2- udslip hurtigt bringes ned, sådan at Danmark kan komme væk fra den ydmygende placering som nr. 32 i forhold til andre landes miljøindsats?
Mener ministeren, at det er tilfredsstillende, at Danmarks massive forbrug af kul og CO2-udslip er stærkt medvirkende til at placere Danmark som nr. 32 på en liste udarbejdet af de amerikanske universiteter Yale og Columbia over landes miljøindsats?
Vil ministeren set i lyset af det store frafald på landets universiteter søge at fremme studievejledning og brobygning imellem ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, så de studerende i stigende grad vælger den rette uddannelse fra starten?
Finder ministeren det acceptabelt, at kommunerne landet over grundet regeringens historisk stramme kommuneaftale nu er tvunget til at genåbne deres budgetter for at foretage besparelser, og hvis ja, hvor foreslår ministeren så der skal spares?
Vil ministeren set i lyset af det store frafald på landets universiteter overveje at tilføre flere ressourcer til universitetsundervisning?
Finder ministeren, at det lever op til de mål, regeringen har sat om verdensklassestatus, at Danmark er tredjelavest rangerende land, når det gælder iværksætteri, ifølge en nylig offentliggjort undersøgelse?
Hvordan harmonerer lukningen af Postcenter Midtsjælland med ønsket om, at der skal være vækst og udvikling i alle dele af landet, og vil regeringen i den forbindelse tage nogle konkrete initiativer?
Vil ministeren kommentere debatindlægget »Bibliotekerne trues igen af besparelser« af Torben Lamberth, Politiken den 19. januar 2010, samt redegøre for, hvilke tiltag ministeren tager for at sikre nyindkøb af børnelitteratur på landets biblioteker?
Mener ministeren, at det er forsvarlig omgang med skatteydernes penge at betale svimlende timelønninger til læger på privathospitalerne, mens offentligt ansatte læger og sygeplejersker fyres i hundredvis for samme arbejde?
Er ministeren parat til at påtage sig ansvaret for den frustration, de offentligt ansatte udtrykker over, at betalingen for veludført arbejde i det offentlige sygehusvæsen er en fyreseddel, mens takken på privathospitaler er et stort julegratiale?
Er ministeren klar til at påtage sig et ansvar for årsagerne til de økonomiske problemer i regionerne, som bl.a. medfører store fyringsrunder?
Mener statsministeren, at regionerne har de rette økonomiske forudsætninger for at sikre »et sundhedstilbud i verdensklasse« og bedre behandling af vores syge?
Mener statsministeren, at det er en rigtig anerkendelse af de offentligt ansattes »afgørende rolle«, at de af dem, der efterlever målet om flere behandlinger - og dermed større effektivitet - nu fyres som tak for indsatsen?
Synes ministeren, at der er tilstrækkeligt overblik over situationen med udenlandske hjemløse uden lovligt ophold, herunder hvad årsagerne er til, at de befinder sig i landet, migrationsmønstre etc.?
Er ministeren enig i, at det vil svække mulighederne for at tiltrække arbejdspladser og ressourcestærke tilflyttere til landdistrikter og yderområder, hvis Højhastighedskomiteens anbefaling om, at 50-megabit-bredbånd kun bør udbredes til 80 pct. af Danmark i stedet for hele landet, kommer til at danne grundlag for de videre tiltag på dette område?
Mener ministeren, at ernæringsindholdet i den udbragte vakuumpakkede mad til de ældre, der tilbydes denne madordning, er acceptabel i forhold til indhold af vitaminer, sporstoffer, mineraler, fedtstoffer, kulhydrater, proteiner og smag samt udseende, også på syvendedagen, hvor den efter ordninger flere steder i landet har stået på køl i borgerens køleskab?
Hvad synes ministeren om, at børneforældre landet over oplever, at normeringen i deres børns daginstitution forringes, og at taksten for børnepasning stiger, og hvordan kan ringere kvalitet og højere egenbetaling hænge sammen med de velfærdsløfter, regeringen gav før valget i 2007?
Viser 1.701-1.720 af 2.593 resultater