Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
3.147 resultater for emneord "menneskeligt"
Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af spørgsmål nr. S 135 af 21. oktober 2014, hvor ministeren svarer, at »det er vigtigt at erindre, at disse midler også går til at hjælpe mennesker, der er flygtet fra død og ødelæggelse«, bekræfte, at dette også gjorde sig gældende i 2010, da aktstykke 150 om merudgifter til indkvartering af asylansøgere blev behandlet?
Mener ministeren, at det er rimeligt, at mennesker med livstruende sygdomme, som ellers var stillet i udsigt, at varighedsbegrænsningen for sygedagpenge er afskaffet for deres vedkommende, ikke kan få sygedagpenge, hvis de sygemeldes igen efter en arbejdsperiode, og hvad har ministeren i givet fald tænkt sig at gøre for at rette op på dette problem?
Har statsministeren planer om i samarbejde med Grønlands landsstyreformand at anvende den nu nedlagte Flådestation Grønnedal ved Arsukfjorden i Sydgrønland til indkvartering af flygtninge, idet det bemærkes, at Flådestation Grønnedal igennem årene har været et velfungerende hjem for op til 250 mennesker, at boligerne er velholdte, og at der er kantiner, bibliotek, lægeklinik, undervisningslokaler, idrætsanlæg, kajanlæg, helikopterterminal samt en pragtfuld, uovertruffen natur?
Synes ministeren, det er i orden, at syge mennesker bliver behandlet, som det er tilfældet med Charlotte Poffler (omtalt i Avisen.dk den 25. juli), hvor hun skal i ressourceforløb medbringende sin seng for at kunne udføre 2 x 18 minutters arbejde om ugen, og synes ministeren, at kommunen i den pågældende sag har efterlevet intentionerne med reformen af førtidspension og fleksjob, der trådte i kraft 1. januar 2013?
Hvordan vil ministeren sikre, at Region Hovedstaden overholder behandlings- og udredningsgarantien for mennesker med en mulig svulst (cancer) i hjernen?
Agter ministeren set i lyset af det forhold, at antallet af anmeldte romalejre er fordoblet i forhold til sidste år, og at politiet har brugt mange forgæves ressourcer på at rydde disse lejre for blot at antræffe de samme personer på et senere tidspunkt, at rejse sagen i kredsen af EU-ministre for derved at få mulighed for at udvise de pågældende under henvisning til opretholdelse af den offentlige orden, og hvilke initiativer agter ministeren i øvrigt at tage for at sikre, at reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed ikke bliver anvendt til at subsistensløse og kriminelle fra andre lande opholder sig i Danmark uden at kunne forsørge sig selv, slår lejr i parker, offentlige anlæg m.v. og generer almindelige mennesker?
Er ministeren enig i, som oplyst i artiklen »Hver tredje flygtning i Danmark har psykiske men« i Jyllands-Posten den 27. juli 2016, at ca. hver tredje asylansøger lider af traumer eller psykiske lidelser, svarende til ca. 7500 personer, og mener ministeren, at det giver anledning til at afsætte flere ressourcer til behandling af de pågældende, således at vi forebygger, at asylansøgeres svære personlige problemer medfører desperate handlinger, der skader dem selv og andre mennesker?
Hvad er ministerens holdning til Institut for Menneskerettigheders forslag om, at uregistrerede gravide og børn skal have ret til graviditetsundersøgelser og mere sundhedspleje, og at manglende sundhedstilbud til disse mennesker, der de facto lever i Danmark, kan være i strid med menneskerettighederne?
Vil ministeren redegøre for rimeligheden i, at kun 700 mennesker forventes at komme i arbejde som konsekvens af kontanthjælpsloftet, mens 11.000 børn forventes at komme til at leve under fattige vilkår?
Hvorfor ønsker ministeren ikke at forlænge dispensationen fra rimelighedskravet, indtil arbejdsmarkedets parter finder en løsning, så virksomheder som Rosenbedet i Brande ikke risikerer lukning i 2016, og hvilke andre tilbud mener ministeren, at de mennesker, der nu mister deres tilknytning til arbejdsmarkedet som følge af ministerens beslutning om ikke at forlænge dispensationen, kan gøre brug af?
Vil ministeren i lyset af, at flere hjertestartere hen over nytåret blev vandaliseret eller sprængt i luften, tage skridt til at sikre, at hærværk mod netop hjertestartere fremover vil kunne straffes hårdere end hærværk i al almindelighed, idet hjertestartere jo er placeret i det offentlige rum med det formål at kunne genoplive mennesker, hvorfor hærværk mod disse kan udgøre forskellen mellem liv og død for nødstedte borgere?
Mener ministeren, at det er rimeligt, at de mennesker, der går fra sygedagpenge til ressourceforløbsydelsen, får modregnet den arbejdsskadeforsikring, som de i mange år har betalt til, når det ikke er tilfældet, hos dem der er på sygedagpenge?
Når ministeren tidligere har oplyst, at af personer, der har mistet dagpengeret i perioden 2013-2015, er 40,3 pct. på enten arbejdsmarkedsydelse, kontanthjælp eller uddannelseshjælp eller uden forsørgelse, jf. svar på BEU, Alm. del 2015-16 spørgsmål 52, mener ministeren så, at det er et problem, og hvad vil ministeren i givet fald gøre for at sikre, at disse mennesker ikke skal leve i økonomisk utryghed?
Såfremt ministeren fortsat mener, at formidling og forskning i forhold til udviklingshæmmede mennesker med psykisk lidelse er vigtig, finder ministeren det da tilfredsstillende, at denne store opgave skal løses ved hjælp af frivillig ulønnet arbejdskraft og de begrænsede ressourcer, den velgørende organisation Oligofreniforeningen råder over, og hvilke initiativer agter ministeren i modsat fald at iværksætte for at lette byrden i forhold til den opgave, Oligofreniforeningen har fundet det nødvendigt at påtage sig?
Finder ministeren fortsat, at formidling af viden og forskning »i forhold til en gruppe mennesker, som er meget udsatte ved at være udviklingshæmmede og samtidigt lide af en psykisk sygdom«, er en vigtig opgave?
Mener ministeren, at det var hensigten med førtidspensionsreformen at få meget syge mennesker til at gennemgå ressourceforløb, og vil ministeren undersøge, om man anvender lovgivningen korrekt?
Finder ministeren, at det er befordrende for danskernes tillid til Danmarks to nationale tv-stationer, når førende journalister misbruger en landsindsamling til mennesker i nød i den tredje verden til at udstille politikere, hvis syn på flygtninge og migrationskrisen de åbenbart ikke deler, og hvordan mener ministeren, at det flugter med forventningerne om, at man som journalist på et public serviceorgan bør tilstræbe sig på at være politisk objektiv?
Finder ministeren, at det er befordrende for en indsamling til et vigtigt formål, nemlig at hjælpe mennesker i nød, at man som kendt tv-ansigt på en national public service-station misbruger indsamlingen til partipolitiske forhånelser, velvidende at både DF og Venstre i øvrigt støttede indsamlingen, og kan ministeren oplyse om, hvor grænsen går for journalisters partipolitiske drillerier, når de og deres medie velsagtens af seerne skal opfattes som partipolitisk neutrale?
Har ministeren planer om i samarbejde med Grønlands landsstyreformand at anvende den nu nedlagte Flådestation Grønnedal ved Arsukfjorden i Sydgrønland til indkvartering af flygtninge, idet det bemærkes, at Flådestation Grønnedal igennem årene har været et velfungerende hjem for op til 250 mennesker, at boligerne er velholdte, og at der er kantiner, bibliotek, lægeklinik, undervisningslokaler, idrætsanlæg, kajanlæg, helikopterterminal samt en pragtfuld, uovertruffen natur?
Viser 1.221-1.240 af 3.147 resultater