Udforsk Folketinget

Søgeresultater

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.

39 resultater for emneord "mennesker"

Velfærd er at være noget for nogen. Mennesket er og skal altid være et mål i sig selv. Men de seneste 20 års styring gennem dokumentation og økonomiske incitamenter har skabt trange vilkår for værdigheden i ældreplejen: Vi har gjort mennesker til en opgave, der skal løses og tjekkes af i et skema. Det vil vi lave om på. Folketinget ønsker, at ældreplejen skal være god, og ønsker derfor en klar prioritering. Vi vil lave en ny generationskontrakt med gode rammer for alle børn og unge og til gengæld differentiere i tilbuddene til ældre. Fremover skal flere ældre betale dele selv for at kunne sikre en ordentlig hjælp til dem, der har brug for det. Folketinget ønsker samtidig, at regeringen indkalder til forhandlinger om at sætte medarbejdere fri til at udfolde deres faglighed. Det er ikke gjort med hensigtserklæringer, men kræver en helt anden politik baseret på tillid.

Sag · V 14

Folketinget konstaterer, at det ikke fører noget godt med sig at koncentrere en gruppe desperate mennesker, hvoraf nogle er psykisk syge, på udrejsecentre langt fra byerne, pålægge dem opholds-, melde- og underretningspligt og fratage dem ethvert fremtidsperspektiv. Forholdene på Udrejsecenter Kærshovedgård er utålelige, og det skaber utryghed for både beboerne og borgerne omkring Udrejsecenter Kærshovedgård. Folketinget opfordrer til at skille de udvisningsdømte fra de afviste og dem på tålt ophold for at imødegå den unødvendige utryghed for både beboerne og borgerne i lokalområdet. Folketinget opfordrer også regeringen til at udarbejde en model for brug af fodlænke som alternativ til opholds- og meldepligt. Endelig opfordrer Folketinget til, at der iværksættes en række tryghedsskabende initiativer for at imødegå utrygheden i området omkring Udrejsecenter Kærshovedgård.

Sag · V 21

Folketinget konstaterer, at regeringen i regeringsgrundlaget har tilkendegivet at ville styrke forebyggelsesindsatsen og sikre, at mennesker med svær overvægt kan få bedre hjælp til et varigt vægttab. Folketinget konstaterer endvidere, at regeringen ønsker, at flere får adgang til forebyggelse og behandling af svær overvægt. Folketinget opfordrer regeringen til at identificere og igangsætte egnede tiltag i den forbindelse. Folketinget noterer, at tildeling af medicintilskud beror på faglige vurderinger inden for de lovgivningsmæssige rammer. Et af hovedkriterierne er, om lægemidlets behandlingsmæssige værdi står i et rimeligt forhold til prisen. Folketinget konstaterer i den forbindelse, at Lægemiddelstyrelsen aktuelt vurderer en ansøgning om tilskud til vægttabspræparatet Wegovy. Ansøgningen behandles som en del af forsøgsordningen med risikodeling i medicintilskudssystemet, som blev vedtaget af Folketinget den 21. april 2022. Såfremt Lægemiddelstyrelsen godkender ansøgningen, vil patienter inden for målgruppen kunne få offentligt tilskud til køb af Wegovy.

Sag · V 23

Viser 1-20 af 39 resultater