Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
34 resultater for emneord "mennesker"
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kvalitets- og sikkerhedsstandarder for substanser af menneskelig oprindelse bestemt til anvendelse i mennesker og om ophævelse af direktiv 2002/98/EF og 2004/23/EF (EØS-relevant tekst) {SEC(2022) 304 final} - {SWD(2022) 189-91 final}
Mener ministeren, at det er et udtryk for et samfundsproblem, at der er så mange mennesker, der bliver syge med arbejdsrelateret stress, og hvad skal der til, før ministeren vil indkalde til trepartsforhandlinger med fokus på mental trivsel og vi får mindsket, at alt for mange mennesker bliver syge i deres arbejdsliv?
Mener ministeren, at det bør være et succesparameter i regeringens ældrelovsudspil, at brugen af antipsykotisk medicin til mennesker med demens nedbringes, og hvad er ministeren holdning til at gøre det til et krav, at best practice på området for nedbringelse af antipsykotisk medicin udbredes til samtlige kommuner, og samtidig at gøre det til et kvalitetsparameter i evalueringen af ældreloven, at det samlede forbrug af antipsykotisk medicin til mennesker med demens er nedbragt med 50 pct., når reformen er fuldt indfaset?
Forslag til folketingsbeslutning om at nedsætte en arbejdsgruppe med henblik på at sikre ordentlige forhold for mennesker i prostitution.
Folketingets partier bemærker, at sorg er en naturlig reaktion, når man oplever, at pårørende går bort, bliver ramt af alvorlig sygdom eller på anden måde bliver ramt af en tragedie – ventet eller uventet. Det er ikke alle, der har behov for sorginterventioner, men for nogle mennesker udvikler sorgen sig på en måde, hvor den intensiveres og bliver invaliderende. Folketingets partier noterer sig, at Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en retningslinje med anbefalinger til arbejdet med at forebygge komplicerede sorgreaktioner hos børn, unge, voksne og ældre, men at denne ikke bruges i praksis. Derfor opfordrer partierne regeringen til at iværksætte de nødvendige initiativer, der kan sikre en systematisk opsporing og sammenhængende indsats af høj kvalitet for mennesker, som er i risiko for at udvikle komplicerede sorgreaktioner.
Vil regeringen oplyse, hvad regeringen agter at gøre for at sikre bedre hjælp og støtte til mennesker i ventesorg, familier, der pludseligt mister et barn eller en forælder, og mennesker i risiko for kompliceret sorglidelse?
Hvilke overvejelser gør ministeren sig i forhold til at sikre nemmere og mere tillidsbaseret adgang til hjælpemidler for mennesker med handicap set i lyset af ældreministerens ambitioner om en forenklet og mere tillidsbaseret visitation til hjælpemidler for ældre i en kommende ældrelov?
Mener ministeren, at de nye data, der indikerer, at 4.900 mennesker uberettiget har fået tilskud til diabetesmedicinen Ozempic i 2023 uden at have type 2-diabetes, bør give anledning til, at man genovervejer Medicintilskudsnævnets anbefaling om at fjerne det generelle tilskud til bl.a. Ozempic, som både Diabetesforeningen og de praktiserende læger kraftigt har advaret mod?
Forslag til lov om ændring af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. (Ændring af den tilladte opbevaringsperiode for menneskelige æg, der udtages uden medicinsk indikation).
Hvad er ministerens holdning til, at man på Bakkebo Omsorgscenter i Gilleleje har låst en 92-årig beboer med demens inde i sin bolig, og mener ministeren, at det er i orden at låse et menneske inde i sin bolig?
Mener ministeren, at der kan være behov for at udvide varslingsbestemmelserne, så flere mennesker med handicap kan blive varslet i god nok tid, hvis deres hjælp fjernes eller sættes ned?
Hvordan kan ministeren forsvare, at regeringen og aftalepartierne i den grønne trepart bruger 420 mio. kr. på at fremme plantebaserede fødevarer såsom mandelbøffer og havremælk, mens ældre mennesker på danske plejehjem ikke kan få den service, hjælp og støtte, som de har brug for?
Hvad gør regeringen for at vende udviklingen på handicapområdet, som er blevet alvorligt kritiseret af FN’s Handicapkomité, der bl.a. beskriver indtrykket af, at der er tilbageskridt for mennesker med handicap på vej?
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET om gennemførelsen af meddelelsen ”Mennesket i centrum, sikring af bæredygtig og inklusiv vækst og udnyttelse af potentialet i EU's regioner i den yderste periferi” {SWD(2024) 227 final}
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Den europæiske sundhedsunion: En fælles indsats for menneskers sundhed
Når det er ministerens vurdering, »at det høje danske niveau af offentlige serviceydelser er med til at sikre lige muligheder for alle i Danmark«, og at ydelsessystemet sikrer, »at alle, som ikke kan forsørge sig selv eller sin familie, har et rimeligt forsørgelsesgrundlag«, hvordan vil ministeren så forklare, at hjælpeorganisationerne melder om tusindvis af danskere, som lider basale afsavn, og at Danmarks Statistiks Levevilkårsundersøgelse anslår, at 139.000 husstande oplever ikke at have råd til kød, kylling, fisk eller tilsvarende vegetarret hver anden dag, og at 240.000 husstande oplever ikke at have råd til at holde deres hjem tilstrækkeligt opvarmet, og mener ministeren, at alle disse mennesker har »et rimeligt forsørgelsesgrundlag«?
Synes regeringen, at mennesker med handicap har ret til et værdigt og aktivt liv i Danmark, når nu alle undersøgelser viser, at dette ikke er tilfældet, og hvordan kan det så være, at regeringen ikke mener, at der må bruges yderligere penge på handicapområdet?
Folketinget anerkender, at mennesker, der rammes af ventesorg og sorg, ofte har behov for hjælp og støtte, og at der også i dag er borgere, der ikke oplever at få den hjælp, de har behov for. Sorg er kompleks og opleves individuelt, hvorfor det er forskeligt, hvordan den enkelte bedst mødes i sorgen, eksempelvis gennem forskellige støtteinitiativer som psykologhjælp, lokale fællesskaber, initiativer, der løftes af frivillige eller civilsamfundet, eller eventuelt frihed fra arbejdet. Folketinget bifalder, at der allerede findes mange forskellige tilbud til sorgramte, samt at der de senere år er afsat midler med eksempelvis SSA til relevante organisationer og foreninger, som gør en vigtig indsats for personer i sorg. Folketinget noterer, at man på de enkelte arbejdspladser også kan bistå med målrettede løsninger, og anerkender samtidig arbejdsmarkedets parters rolle i det arbejde. Individuelle løsninger udarbejdes allerede i dag på mange arbejdspladser, og det skal arbejdsgivere og kollegaer roses for.
Folketinget bemærker, at pårørende i alt for høj grad slides ned og selv bliver svækkede eller syge, mens de drager omsorg for og hjælper deres kære. Folketinget ønsker, at pårørende til børn og unge, syge, mennesker med handicap, socialt udsatte og ældre i højere grad ses som en ressource og inddrages i det omfang, de og deres kære ønsker. Folketinget ønsker samtidig, at rammerne klarlægges for, hvordan de relevante fagpersoner kan hjælpe og samarbejde med pårørende med henblik på at forbedre indsatserne for de berørte borgere og aflaste de pårørende. Med henblik på at forbedre og skabe kvalitet og kontinuitet i indsatserne på pårørendeområdet pålægger Folketinget regeringen, inden året er omme, at iværksætte og gennemføre en analyse af perspektiverne ved at implementere ny lovgivning på området, for eksempel inspireret af lovgivningen i Norge.
Viser 1-20 af 34 resultater