Udforsk Folketinget

Søgeresultater

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.

1.646 resultater for emneord "minister"

Da jeg onsdag den 24. juni spurgte: »Mener ministeren ikke, at det ville være rimeligt, at man fra Udlændingestyrelsens side, når man har begået en fejl, bør lade sagen omgå på de vilkår, som var gældende, da ansøgeren søgte om opholdstilladelse?«, hvortil ministeren svarede: »Jo, det mener jeg, når det handler om opholdstilladelser«, bedes ministeren venligst oplyse, hvad ministeren agter at gøre i denne forbindelse, hvornår ministeren agter at foretage sig noget, og om ministeren også mener, at tidligere opståede fejl bør behandles efter de vilkår der fandt sted, da den pågældende person søgte om opholdstilladelse?

Sag · S 1538

Vil ministeren konkretisere, hvordan borgerne efter ministerens overbevisning skal kunne generhverve trygheden, hvis det ender med, at de fremover ikke må erhverve sig en peberspray, og mener ministeren, at f.eks. folk i Løgstør vil kunne finde tryghed i »mere nærhed og mere synlig politi«, som ministeren skriver i sit svar på spørgsmål nr. S 57 (2020-21), særligt set i det perspektiv at Løgstør er et af de steder, hvor der er længst responstid fra politiet?

Sag · S 557

Den 1. september 2019 sagde ministeren til Avisen Danmark, at ministeren ville »gå langt« for at hjælpe sunde virksomheder i landdistrikter, der havde svært ved at skaffe finansiering, men at ministeren på daværende tidspunkt ikke ville tages til indtægt for »konkrete løsninger udover en politisk holdning om at man er nødt til at gå langt«, men hvilke konkrete initiativer har ministeren siden da taget for at forbedre virksomhedernes adgang til finansiering, når der ikke medtages corona-relaterede initiativer?

Sag · S 1637

Henset til, at ministeren ved førstebehandlingen den 9 januar 2020 af B 19, forslag til folketingsbeslutning om bedre og enklere regler for klimatilpasning i kommuner, sagde, at »derfor glæder jeg mig meget til at drøfte klimatilpasninger med partierne om kort tid, så vi sikrer en solid langsigtet løsning på området«, samt at der ville blive indkaldt til forhandlinger »ganske snart«, vil ministeren da oplyse, hvornår ministeren agter at indkalde til disse drøftelser om klimatilpasning?

Sag · S 712

Vil ministeren, jf. artiklen »Minister sejlede tur/retur til Fejø« fra Folketidende den 24. september 2019, forholde sig til den problematik, fejøboerne fremhæver om deres færgesituation, og redegøre for, hvilke overvejelser ministeren gør sig for at imødekomme, at landevejsprincippet effektueres i dets fulde form, herunder at tilskuddet til de enkelte øer reguleres, og vil ministeren indkalde til evaluering af landevejsprincippet allerede i år, så vi sammen kan justere de steder, hvor det er bydende nødvendigt?

Sag · S 523

Vil ministeren svare konkret på spørgsmål nr. S 64 (2020-21), om ministeren mener, at det er seriøs argumentation for en afskaffelse af pebersprayordningen, at ministeren fremhæver hjemmerøverier som den primære årsag til indførslen af pebersprayordningen, som det fremgår af REU Alm. del bilag 596 (2019-20), hvilket der ifølge politiet kun har været et tilfælde af, når den egentlige årsag til indførslen af pebersprayordningen var tryghed, hvilket ligeledes præciseres i bilagets afsnit 2.2, i stedet for at henvise til rapport fra justitsministeren om erfaringerne med pebersprayordningen?

Sag · S 559

Viser 1-20 af 1.646 resultater