Udforsk Folketinget

Søgeresultater

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.

15 resultater for emneord "ministerierne"

Vil statsministeren redegøre for sin holdning til, at regeringens ministre i stigende omfang styrker den politiske betjening ved at ansætte personer med tætte bånd til ministeren eller Socialdemokratiet som partipolitisk neutrale embedsmænd i ledende stillinger, og er statsministeren enig i, at det udfordrer tilliden til de partipolitisk neutrale embedsmænd, når syv ud af ni presse- og/eller kommunikationschefer, som er blevet ansat i ministerierne efter folketingsvalget i juni måned, har en særlig tilknytning til Socialdemokratiet eller ministrene, og vil ministeren oplyse, hvorfor statsministeren har afvist at møde op i et samråd i Folketingets Udvalg for Forretningsordenen om bl.a. de ansættelser, som de ministre, statsministeren er chef for, har foretaget, og som statsministeren derfor har en tilsynspligt over for?

Sag · F 29

Med baggrund i følgende uddrag fra artiklen »Patent på sandheden« fra Weekendavisen, 16. april 2020: »Men allerede umiddelbart efter at han var tiltrådt som direktør, havde Mads Melbye haft sit første alvorlige sammenstød med departementschefen. Ministeriet var med Okkels for bordenden indstillet på at slanke instituttet voldsomt. I departementet mente man, at nogle af Seruminstituttets opgaver kunne lægges ud til universiteterne, regionerne, Beredskabsstyrelsen og så videre. Ifølge Melbye ville det true instituttets eksistens og være til skade for den centrale overvågning af sygdomme, og under et møde, uden Okkels, overbeviste han den daværende minister, Ellen Trane Nørby. Instituttet blev reddet og fik endnu større betydning, da det senere lykkedes Melbye og hans stab også at få det veterinære beredskab lagt ind under instituttet. Ifølge kilder var departementschefen ikke indstillet på, at Seruminstituttet skulle byde på opgaven.« vil ministeren så oplyse, hvorvidt ministeren ønsker, at Statens Seruminstitut fortsat skal have den nuværende struktur og varetage de nuværende opgaver?

Sag · S 996

Vil ministeren kommentere følgende uddrag af artiklen »Patent på sandheden« fra Weekendavisen, 16. april 2020, omhandlende Sundhedsministeriet og Statens Seruminstitut: »Spørgsmålet er, om disse forhold er den virkelige årsag, som har ført til direktørens suspension? Hvis man i Sundhedsministeriet virkelig gerne ville have beholdt den succesfulde Mads Melbye som direktør, kunne begge »fodfejl« nok være klaret med en kammeratlig samtale i ministeriets departement.«?

Sag · S 997