Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
197 resultater for emneord "misbrugere"
Vil udenrigsministeren i forlængelse af besvarelsen af spørgsmål nr. S 1631, hvor ministeren oplyser, at første skridt ved eventuelt misbrug af dansk luftrum vil »være at tage sagen op med den fremmede stats regering« og i forlængelse af svaret på spørgsmål nr. S 2148, hvor det fastslås, »at deltagerstaterne er forpligtet til ikke at drive civil luftfart i et øjemed, der er uforeneligt med formålene i Chicago-konventionen« undersøge, om den amerikanske stat direkte eller indirekte ejer eller driver civile fly, der bruger dansk luftrum i strid med Chicago-konventionen og vil udenrigsministeren i forlængelse heraf definere, hvad der er civile fly henholdsvis ikkecivile fly?
Vil ministeren oplyse, hvilke resultater med relevans for Danmark EU-samarbejdet om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn og udbredelse af børnepornografi har medført?
Vil ministeren redegøre for, hvor mange narkomaner der har været i Danmark i de sidste 10 år, hvor mange der er blevet behandlet, og hvor mange der er sluppet ud af misbrug, og således at dette sidste tal ikke indeholder narkomaner på metadon, men udelukkende tidligere narkomaner, der er såkaldt »helt clean«, og at dette tal henholdsvis indeholder folk, der er kommet ud af misbrug ved egen fri vilje, samt folk der er kommet ud som konsekvens af et offentligt (eller offentligt støttet) behandlingsforløb?
Hvad vil ministeren gøre for at stoppe misbruget af offentlige støttemidler i de tilfælde, hvor ørelæger i deres lægepraksis henviser patienter til egne forretninger for høreapparater?
Vil ministeren redegøre for, om sagen, hvor mangemillionæren Susie Aller og tømrer- og entreprenørfirmaet Nordsjælland Byg angiveligt har brugt illegal arbejdskraft på Susie Allers ejendom i Rågeleje, giver anledning til en skærpet indsats overfor misbrug af billig arbejdskraft fra østeuropa?
Vil ministeren oplyse, i hvor lang tid (dage, måneder, år) man ved at true med tilbageholdelse af f.eks. sygedagpenge og kontanthjælp kan tvinge mennesker til at være indskrevet i døgnbehandling for misbrug?
Vil ministeren oplyse, om det er lovligt at en kommune under trussel om fratagelse af kontanthjælp tvinger misbrugere til at indgå i aktiveringstilbud, som bygger på diverse ideologier og trosretninger, som eksempelvis 12 trins behandling efter Minnesota-modellen, og hvor der dagligt skal bedes til en højere magt, som f.eks. Scientologys NarcoNon, bibelskoler, koranskole mv., og såfremt ministeren finder det lovligt, vil ministeren så forklare, hvorledes sådanne tilbud virker beskæftigelsesfremmende?
Vil ministeren kommentere Jyllands-Postens artikel den 25. januar 2006 om »Forsikringsselskaber misbruger journaler« og vil ministeren på den baggrund tage initiativ til at få afdækket, i hvilket omfang forsikringsselskaberne handler i strid med loven, myndigheders vejledninger og indgåede aftaler?
Vil ministeren redegøre for, hvilke konsekvenser det ville have, hvis en borgmester misbrugte sit hverv til at promovere en given virksomhed via kommunens hjemmeside, alt imens at borgmesteren samtidig havde et fremtrædende hverv i virksomheden?
Mener ministeren, at der bliver udført en tilstrækkelig social indsats for at bekæmpe khat-misbruget i Århus?
Mener ministeren, at vi kan være sikre på, at der ikke foregår systematisk misbrug af au pair-ordningen i Danmark?
Vil ministeren ændre den nuværende procedure, hvor medicin til misbrugs- og alkoholbehandling købes på private apoteker frem for på offentlige sygehusapoteker, hvilket har kostet kommunerne en overbetaling på mindst 5 mio. kr. om året?
Har ministeren en klar holdning til, om forældelsesfristen i sager om seksuelt misbrug af børn skal afskaffes eller ej?
Hvornår regner ministeren med, at den »hotline«, der skal etableres for ofre for overgreb i den katolske kirke, kan åbnes, og har ministeren overvejet, at den hotline med fordel kunne etableres i forbindelse med allerede eksisterende telefonrådgivning, hvor den misbrugte kan tale med en psykolog, en psykoterapeut eller socialrådgiver, og der få hjælp med de problemer, der følger med overgrebene, samt få rådgivning om handle- og behandlingsmuligheder på kort og langt sigt?
Vil ministeren medvirke til at fjerne forældelsesfristen for sager om seksuelt misbrug af børn, sådan som et flertal i Folketinget ønsker det?
Hvad vil ministeren tage af initiativer for at undgå, at rige kommuner betaler misbrugere og socialt udsatte for at flytte ud af kommunen?
Vil ministeren sikre, at Mærsk bliver retsforfulgt for sit misbrug af flyoplysninger til at advare olieplatforme om at kontrol er på vej?
Vil ministeren straks sikre, at der bliver sat en stopper for Mærsks misbrug af flyoplysninger, som gør det muligt for de overvågede boreplatforme at vide, hvornår der er kontrol på vej?
Hvilke tiltag agter ministeren at foretage som opfølgning på den undersøgelse, som DR Syd har lavet om manglende opfølgning på læreres og pædagogers indberetninger til kommunerne om omsorgssvigt og misbrug af børn?
Viser 21-40 af 197 resultater