Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
79 resultater for emneord "offentlig beskæftigelse"
Mener statsministeren, at VK-regeringen har et ansvar for stigningen i den offentlige beskæftigelse frem til og med 1. kvartal 2002, og hvilket tiltag tænker statsministeren i bekræftende fald præcis på?
Vil statsministeren oplyse, hvor meget den sæsonkorrigerede offentlige beskæftigelse er faldet fra 1. kvartal 2002 til den senest foreliggende opgørelse (3. kvartal 2004) ved brug af hver af følgende opgørelsesmetoder. ATP-statistikken, nationalregnskabets tal for antal ansatte og nationalregnskabets opgørelse af arbejdstimer?
Vil ministeren oplyse, om han er enig i, »at større offentlig beskæftigelse medfører færre ansatte i det private og vigende finansieringsgrundlag«, jf. præsentationspjecen til budgetredegørelsen 2007 s. 5, og oplyse, om det i så fald betyder, at regeringen ikke har nogen målsætning om at udvide den samlede arbejdsstyrke?
Vil ministeren udarbejde tabeller, der år for år beskriver dels grundforløbet, dels reformforløbet, dels forskellen mellem disse to forløb, således at der for hvert år indgår den offentlige beskæftigelse, den private beskæftigelse, arbejdsløsheden (antal og procent), arbejdsstyrken, antal på efterløn (fordelt på aldersgrupperne 60-61 år, 62 år, 63-65 år, 66-67 år, 68 år og derover), det offentlige forbrug, den offentlige sektors overskud, udgiften til indkomstoverførsler, skatte- og afgiftsindtægter og nettorenteudgift/indtægt?
Er statsministeren vidende om, at hans regering ved sin tiltrædelse indførte et statsligt ansættelsesstop, efter kort tid skrev til amter og kommuner med opfordring til at beskære deres budgetter samt begyndte at fyre statsligt ansatte, og vil statsministeren oplyse kvartal for kvartal i 2002, hvordan disse tiltag påvirkede den offentlige beskæftigelse?
Hvad kan ministeren i forbindelse med den regionalpolitiske redegørelse 2009 oplyse om udviklingen in Danmark med hensyn til levevilkår, omfanget af offentlig service, beskæftigelse og økonomiske vilkår særlig i de egne af Danmark, som ikke har del i væksten, men som lider under stagnation og befolkningstilbagegang, og hvilke initiativer vil regeringen tage, for at alle kommuner i Danmark får ordentlige økonomiske vilkår, del i beskæftigelsen og god offentlig service?
Finder statsministeren det tilfredsstillende, at antallet af beskæftigede i den offentlige sektor ifølge Danmarks Statistik er faldet med 2.700 i den periode, hvor VK-regeringen har haft ansvaret for den økonomiske politik?
Mener ministeren, at de midlertidige job, der skabes ved fremrykkede offentlige investeringer, mere end opvejer de negative konsekvenser af regeringens politik på beskæftigelsen i form af afskaffelse af starthjælp, kontanthjælpsloft, 450-timers-regel, forhøjelse af NOx-afgift, ekstra afgifter på grænsehandelsfølsomme varer, stramninger i den såkaldte pengetanksregel, afgift på reklamer m.v.?
Om forskellen mellem at være i arbejde og modtage offentlig forsørgelse.
Om forskellen mellem at være i arbejde og modtage offentlig forsørgelse.
Når det fremgår af landbrugsaftalen fra 2021, at »Aftaleparterne har en fælles ambition om, at udledningen af drivhusgasser for land- og skovbrugssektoren skal reduceres med mindst 8 mio. t. CO2e i 2030 under hensyntagen til principperne i klimaloven, herunder bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser og beskæftigelse«, vil regeringen så holde fast i denne ambition og sikre den indfriet med en aftale om en CO2-afgift for landbruget?
Hvad var grunden til, at statsministeren på Venstres landsmøde brystede sig af, at der fra 1. kvartal 2001 til 1. kvartal 2002 blev ansat 14.000 flere i den offentlige sektor til løsning af en række velfærdsopgaver, når beslutningerne, der førte til det stigende antal offentligt ansatte, var truffet før VK-regeringen overtog regeringsansvaret, og var det ikke mere ærligt her forud for valget at stå ved sin egen politik, som har ført til et fald i antallet af offentligt beskæftigede?
Kan ministeren garantere, at regeringens klima-/landbrugsplan går hånd i hånd med klimaaftalen fra 2019, hvoraf det fremgår, at »indfrielsen af Danmarks klimamål skal ske så omkostningseffektivt som muligt, under hensyntagen til både den langsigtede grønne omstilling, bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser og beskæftigelse. Dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke afvikles. Danmark skal vise, at vi kan lave en grøn omstilling og samtidig bibeholde et stærkt velfærdssamfund, hvor sammenhængskraften og den sociale balance sikres. De tiltag, vi skal anvende for at reducere udledningen af drivhusgasser, skal medføre reelle, indenlandske reduktioner, men vi skal samtidig sikre, at danske tiltag ikke blot flytter hele drivhusgasudledningen uden for Danmarks grænser«?
Vil ministeren skønne over effekten på de offentlige finanser og beskæftigelsen af en ophævelse af kontanthjælpsloftet, 450-timers-reglen og starthjælpen?
Om at arbejde frem for at modtage en offentlig ydelse.
Vil ministeren forklare, hvordan regeringens velfærdsudspil påvirker den offentlige saldo i 2040 med en opdeling (i det omfang det er muligt) i virkning af øget beskæftigelse, af højere uddannelsesniveau, af et højere offentligt forbrug, renteeffekter mv.?
Er det et udtryk for regeringens holdning, når der i et notat fra Skatteministeriet (j.nr. 2012-641-0039), som blev udleveret i forbindelse med Skatteudvalgets studietur til OECD, står følgende »Øget offentligt forbrug i form af eksempelvis fremrykkede investeringer i bygninger eller anlægsarbejde kan være med til på kort sigt at holde hånden under beskæftigelsen i tilfælde af generelle tilbageslag i økonomien. De vil dog typisk ikke indebære nogen permanente forbedringer af den strukturelle beskæftigelse. Ligesom det kan være svært på økonomisk vis at argumentere for, at øget offentligt forbrug i kraft af støtte til særlige brancher skulle kunne generere en mervækst fremover frem for at sikre generelle gode og lige rammevilkår for alle brancher. Med undtagelse af, når der direkte er tale om store påviselige markedsfejl«?
Om nulvækst og beskæftigelse.
Om antallet af offentligt ansatte, der arbejder med administration.
Viser 1-20 af 79 resultater