Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
87 resultater for emneord "offentlighed"
I forbindelse med udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfayes Twitter-opslag om fodboldkampen mellem FCK og Manchester United den 10. august 2020 mener statsministeren så, at det er foreneligt med at være minister i en socialdemokratisk regering, når udlændinge- og integrationsministeren offentligt forhåner danske lønmodtagere ved eksempelvis at bruge nedværdigende øgenavne som ”Judas”?
I forbindelse med udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfayes Twitter-opslag om fodboldkampen mellem FCK og Manchester United den 10. august 2020 mener statsministeren så, at det er foreneligt med at være minister i en socialdemokratisk regering, når udlændinge- og integrationsministeren offentligt udtaler, at han ønsker, at det skal gå dårligt for en dansk virksomhed?
Vil ministeren redegøre for alle øvrige tilfælde, hvor ministeren har givet sundhedsmyndighederne mundkurv på og instruks om ikke at udlevere tal eller oplysninger til pressen eller offentligheden i øvrigt under covid-19?
Mener ministeren, at der er tale om brud på ligestillingsprincipper, når regeringen netop har fået behandlet en lov, som giver voldsramte kvinder adgang til psykologhjælp, men holder mænd ude fra selvsamme tilbud om psykologhjælp, og er det ministerens opfattelse, at det bør være lovligt at differentiere mellem tilbud om offentlig hjælp baseret på køn?
Da der spørgeren bekendt ikke er andre eksempler på, at man fra offentlig dansk side har taget fejl af andre landes flag eller nationaldage, hvad er så ministerens holdning til, at det gentagne gange sker, når det gælder Færøerne?
Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at alle relevante embedsmænd og politifolk bidrager af egen drift til Tibetkommissionens arbejde, i lyset af at kommissionens formand, Tuk Bagger, har tilkendegivet, at ingen embedsmænd eller politifolk selv har henvendt sig til kommissionen, og vil ministeren i lyset af dette offentligt melde ud, at der gælder et frit lejde for alle embedsmænd og politifolk til at bidrage med den viden, de er i besiddelse af, til kommissionens arbejde?
Hvad er regeringens forventninger til forhandlingerne om EU’s genopretningsfond, og hvorfor fraviger regeringen de krav, den tidligere har fremsat i offentligheden?
Hvad er ministerens holdning til, at der ved de fem største grænseovergange mellem Danmark og Tyskland efter aftale mellem regeringen, rigspolitiet og Foreningen NORDEN og på den offentliges regning flages med det danske, det islandske, det norske, det svenske og det finske flag, mens det færøske og det grønlandske flag udelades?
Hvad agter ministeren at foretage i anledning af, at et GTS-institut (DHI) for offentlige midler har udviklet et produkt, der konkurrerer med private virksomheders produkter, og fortsat markedsfører dette produkt?
Mener ministeren, at den måde, som den socialdemokratiske regering implementerer aftalen om at nægte hjælpepakker til skattelyselskaber, er i overensstemmelse med den socialdemokratiske politik for et år siden, hvor man foreslog såkaldte »fair skat« klausuler i offentligt udbud, »… for at undgå, at skattekroner ender i skattely«, jf. udspillet »Sammen tager vi kampen i EU«, og mener ministeren i forlængelse af dette, at den socialdemokratiske regering »tager kampen i EU«, når det gælder hjælpepakker og skattely?
Idet ministeren, inden han blev minister, under valgkampen i 2019 – bl.a. i Altinget den 29. maj – fremlagde et forslag om, at prædikener efterfølgende skal oversættes til dansk og gøres offentligt tilgængelige, men regeringen endnu ikke synes at have fremlagt et konkret forslag, vil ministeren så oplyse, om han stadig mener det, han sagde, inden han blev minister, og hvornår Folketinget kan regne med, at et sådant forslag fremsættes?
Mener ministeren, at man i lyset af at Danfoss og en række andre virksomheder har vist forståelse for at inddrage autisters styrker i produktionen, bør lade sig inspirere til at iværksætte et yderligere samarbejde mellem det offentlige og det private, så man i højere grad kan inddrage autister og andre personer med særlige handicap i produktionsarbejde, og hvilke initiativer påtænker regeringen at tage yderligere for at bruge de positive erfaringer fra Danfoss og andre virksomheder til glæde for autister og andre handicappede, deres pårørende og virksomhederne?
I lyset af at Danmark mangler tusinder af bofællesskaber, ældreboliger m.v., har regeringen så gjort sig overvejelser, om man kan løse en del af denne udfordring ved at iværksætte byggerier i et samarbejde mellem offentlige og private virksomheder, og hvilke yderligere initiativer mener ministeren at man bør tage på dette område for at få etableret et tilstrækkeligt antal boliger til ældre?
Vil ministeren sikre, at der bliver afholdt offentlige informationsmøder om det nye VVM-tillæg til vindmølleparken Vesterhav Syd?
Er ministeren indstillet på at åbne for en forhandling om en ændring af offentlighedsloven, så der kan blive indført reel åbenhed i den offentlige forvaltning?
Mener ministeren, at det er rimeligt, at såvel forældre som kommuner nu står med økonomiske ekstraregninger, da mange kommuner selv er nødt til at kompensere forældre, da mange dagtilbud i praksis ikke er fuldt åbne trods statsministerens udmeldinger herom, enten på grund af reducerede åbningstider eller på grund af manglende plads til alle børn, således at nogle børn må forblive hjemme, og vil ministeren kompensere kommuner og forældre i såvel private som offentlige tilbud, der stadig skal holde børn hjemme, så de kan få tilbagebetalt forældrebetalingen af staten?
I lyset af, at man i offentligheden kan konstatere, at der er et flertal i Folketinget for hurtigst muligt at afvikle renoveringskøen i Landsbyggefonden på 453 projekter til en samlet byggesum på 18,4 mia. kr., vil ministeren så snart indkalde til forhandlinger om at få afviklet renoveringskøen?
Mener ministeren, at de penge, der afsættes som en del af aftalen om udmøntning af reserven til kollektiv transport indgået den 2. april 2020 til mimrekort, skal bygges på den hidtidige forskelsbehandling af pensionister på Movias område jf. Rigsrevisionens kritik og notat om reform af pensionisttaksterne på Sjælland fra juni 2020 (TRU 2019-20, Alm. del, bilag 121), hvor pensionister i hovedstaden har fået væsentligt billigere offentlig transport end pensionister bosat uden for hovedstadsområdet?
il ministeren indkalde relevante parter i den kollektive transport med en offentlig servicekontrakt til drøftelser om en mulig hjælpepakke lig hjælpepakken til luftfarten, jf. de voldsomme og forventelige fald i passagertal og dermed billetindtægter, som branchen i øjeblikket oplever?
Viser 41-60 af 87 resultater