Udforsk Folketinget

Søgeresultater

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.

Resultater

5.529 resultater for emneord "områder"

Idet Folketinget konstaterer, at en række kommuner ikke i tilstrækkelig grad efterlever de lovpligtige krav om at udarbejde sammenhængende børnepolitikker og standarder for sagsbehandlingen, og at dette må antages – i sammenhæng med øvrige tendenser på området – at medføre en mangelfuld indsats i forhold til børn og unge, pålægges regeringen derfor følgende: • i de kommende forhandlinger med KL om kommunernes økonomi for 2008 at præcisere kommunernes ansvar samt indbygge en handleforpligtelse i aftalen • at gennemføre en kuglegravning af de økonomiske konsekvenser af såvel anbringelsesreformen som kommunalreformen, hvad angår de ændrede refusionssatser for det specialiserede sociale område • at sikre kommunerne økonomi og råderum til at løse opgaverne samt at fremsætte forslag til de nødvendige lovændringer, således at indsatsen over for såvel udsatte børn og unge som børn og unge med særlige behov forstærkes.

Sag · V 70

Folketinget konstaterer, at Miljøministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse samarbejder om indsatsen mod kemikaliers indvirkning på sundheden. Folketinget lægger vægt på, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse også fremadrettet bidrager med sundhedsfaglig rådgivning herom. Folketinget noterer sig, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i 2010 analyserer behovet for viden blandt sundhedspersonale om sammenhæng mellem kemikalier og helbredsforhold og afholder en workshop med henblik på udarbejdelse af informationsmateriale i 2011. Folketinget noterer sig, at der i aftalen om Kemikaliehandlingsplanen for 2010-2013 er afsat midler til videreførelse af de tre centre på området miljø og sundhed samt en række andre initiativer, at der er afsat midler med henblik på at tilvejebringe mere viden om kombinationseffekter af hormonforstyrrende stoffer, idet parterne bag aftalen skal drøfte den nærmere anvendelse af disse midler inden sommeren 2010, og at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse bidrager konstruktivt til arbejdet med henblik på forebyggelse på disse områder.

Sag · V 32

Mener ministeren, at det vil være relevant at gøre brug af »emergency measures/hasteforanstaltninger« som beskrevet i artikel 12 og 13 i forordningen om den fælles fiskeripolitik, som muliggør forbud mod fiskeri med bomtrawl i op til 6 måneder i den danske del af Nordsøen og Skagerrak for at beskytte grundlaget for vores levende ressourcer og særligt i områderne i og omkring udpegede Natura 2000-områder som f.eks. Store Rev, Gule Rev, Lønstrup Rødgrund, Thyborøn Stenvolde m.fl. for at beskytte udpegningsgrundlaget mod fiskeri med bomtrawl?

Sag · S 177

Adgang til specialiseret palliation er vigtig for en værdig afslutning på livet for mange patienter. Folketinget noterer sig, at regionerne efter Rigsrevisionens beretning fra 2020 har igangsat initiativer for at styrke den palliative indsats, men at der fortsat er udfordringer. Folketinget ser derfor frem til, at der i forbindelse med »Kræftplan V« skal ses på en styrkelse af det palliative område. I den sammenhæng finder Folketinget det vigtigt, at der ses på det palliative område som helhed, da behovet for palliative indsatser er til stede bredt i sundhedsvæsenet. Folketinget noterer sig med tilfredshed, at der i 2023 er etableret en ny fagområdeuddannelse i palliation i Danmark, så flere speciallæger får kompetencer i palliation. Herudover finder Folketinget det positivt, at der er nedsat Udvalget for en mere værdig død, som skal understøtte og nuancere et beslutningsgrundlag for en dansk model for en mere værdig død.

Sag · V 34

Folketinget tager statsministerens redegørelse om rigsfællesskabet 2023 til efterretning. Folketinget konstaterer, at samarbejdet mellem Danmark, Færøerne og Grønland om udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitikken er styrket og bliver styrket. Partierne opfordrer til at arbejde for et stærkt sammenhold mellem landene i den grundlæggende forandrede sikkerhedspolitiske situation som følge af Ruslands angrebskrig i Ukraine. Folketinget opfordrer regeringen til at inddrage Færøernes landsstyre, Grønlands Naalakkersuisut og de nordatlantiske folketingsmedlemmer tæt i forbindelse med forhandlinger på områder, der vedrører de to lande, i lighed med forhandlingerne om det kommende forsvarsforlig. Folketinget opfordrer regeringen til fortsat at følge landenes økonomi og styrke samarbejdet på erhvervsområdet. Folketinget konstaterer, at Danmark, Færøerne og Grønland samarbejder på en lang række områder, og opfordrer regeringen til yderligere at styrke arbejdet med at udbrede viden om hinanden i alle dele af rigsfællesskabet.

Sag · V 17

Viser 301-320 af 5.529 resultater