Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
1.570 resultater for emneord "opfattelse"
Mener ministeren, at der er behov for at stramme op på lovgivningen og kravene til kommunerne vedrørende data-/it-sikkerhed, idet flere danske kommuner har oplevet cyberangreb på det seneste, eller er ministeren af den opfattelse, at den nuværende lovgivning og de eksisterende aftaler på området er dækkende?
Er det ministerens opfattelse, at den indgåede overenskomst mellem COOP og 3F Transportgruppe vedrørende udbringning af varer fra COOP’s netbutik skaber ordnede forhold for medarbejderne i både COOP og de tilknyttede vognmænd?
Hvilke nye tanker eller opfattelser har høringen den 28. oktober 2021 om familieretssystemet givet anledning til for ministeren?
Vil ministeren tilkendegive, om det efter ministerens opfattelse er hensigtsmæssigt, at man i Justitsministeriet og i Statsministeriet fortsætter eller påbegynder en praksis med automatisk sletning af nøglepersoners sms’er efter nedsættelsen af den uvildige udredningsgruppe om håndteringen af covid-19 i Danmark?
Er det ministerens opfattelse, at ministerens svar på REU spørgsmål nr. 568 (Alm. del) af den 17. februar 2021, er korrekt og fyldestgørende, når det fremgår af besvarelsen, at identiteten på de forældre, der er i lejrene, er ukendt for ministeriet, mens det fremgår af DR’s artikel 6. oktober 2021 »Danske kvinder fra IS-fangelejr er i dybeste hemmelighed blevet sigtet før hjemrejse«, at politiet har efterforsket flere af kvinderne flere år før ministerens besvarelse af 17. februar 2021?
Vil statsministeren tilkendegive, om det efter statsministerens opfattelse er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, at der angiveligt »foregår masser af ting omkring [sic] [statsministerens] telefon, som [hun] ikke selv er involveret i som statsminister«?
Er det ministerens opfattelse, at danske diplomater i Tyrkiet opererer korrekt under Wienerkonventionens artikel 41, og vil regeringen fortsat bede ambassaden i Tyrkiet arbejde med menneskerettighedsaktiviteter som f.eks. den udtalelse, som den danske ambassade i Ankara kom med den 18. oktober 2021 ift. Osman Kavala?
Vil statsministeren forklare, hvorfor statsministeren ikke kan svare lige så klart på, om børnene, der af sine mødre blev taget med til Islamisk Stat i Syrien, efter statsministerens opfattelse bør tvangsanbringes, nu statsministeren klart og hævet over enhver tvivl konkluderer, at disse børn bliver omsorgssvigtet, da omsorgssvigt netop er en afgørende faktor for en tvangsanbringelse, særligt når det ikke handler om, at Folketinget eller statsministeren skal træffe afgørelse, men statsministeren blot bedes om at give udtryk for sin holdning til en tvangsanbringelse af disse børn på lige fod med statsministeren holdning til at børnene er blevet omsorgssvigtet?
Hvilken betydning vil det efter ministerens opfattelse få for effektiviteten af den eksisterende kemikalielovgivning og miljølovgivning og det kommende udvidede producentansvar, hvis alle netbutikker med salg af produkter fra tredjelande omlægges til onlinemarkedspladser, hvor produkterne fra tredjelande sælges »direkte« til forbrugerne i EU af leverandørerne i tredjelandene?
Er det regeringens opfattelse, at planloven bør ændres på området omkring opsætning af midlertidige telte i landzoner, således at reglerne bliver mere lempelige og dermed gør det nemmere for virksomheder og kommuner at etablere glamping?
Er det ministerens opfattelse, at hvis man udsteder en såkaldt muslimsk fatwa, der direkte eller indirekte opfordrer til drab, som det var tilfældet med det bestialske drab i Frankrig på en skolelærer, skal det have samme strafferetlige konsekvenser, som hvis man opfordrer til drab eller truer andre mennesker på livet?
Ministeren bedes kommentere det lave antal domme efter straffelovens § 210, stk. 1 og 3, om blodskam og svare på, om det er ministerens opfattelse, at tallene afspejler antallet af overgreb, der finder sted mod børn i Danmark?
Vil ministeren oplyse, hvilke forpligtelser for onlinemarkedspladser man efter ministerens opfattelse kunne indsætte i forslaget til en Digital Service Act artikel 22, hvis man ønskede at opnå en større sikkerhed for, at produkter, der sælges til danske og europæiske forbrugere fra sælgere i tredjelande på onlinemarkedspladser, var lovlige og sikre efter dansk og europæisk lovgivning, før de bliver tilbudt og solgt til europæiske og danske forbrugere?
Er det udenrigsministerens opfattelse, at de kurdisk dominerede selvstyremyndigheder i det nordlige og nordøstlige Syrien på nogen måde lægger hindringer i vejen for, at de internerede danske børn og deres mødre kan komme til Danmark, når de danske myndigheder måtte ønske det?
Er ministeren af den opfattelse, at der foreligger mulighed for at ligestille færøske banker med danske i visse anliggender, som f.eks. ved MobilePay?
Er det ministerens opfattelse, at det har en reel effekt at udvide strafferammen på en forbrydelse, hvis der fra anklagemyndighedens side ikke skeles til strafferammen, men udelukkende praksis og tidligere domme?
Er der efter ministerens opfattelse tilstrækkeligt med muligheder for at kunne give dispensation i lovgivningen, bekendtgørelser og regler om kompensationspakker for erhvervslivet, således at virksomheder, der har handlet i god tro, ikke ender med nul-coronakompensation som følge af teknikaliteter?
Deler ministeren Morten Jakobsens opfattelse af, at der muligvis eksisterer et ønske om ikke at blande offentlige og private aktører sammen?
Er det ministerens opfattelse, at det er farligere i smittesammenhæng at deltage i kirkelige handlinger end at være til superligafodbold med mange tusinder af tilskuere, og i benægtende fald hvad vil ministeren gøre for at afvikle restriktioner for menigheden på kirkelige handlinger, herunder de stadig gældende arealkrav?
Viser 181-200 af 1.570 resultater