Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
1.570 resultater for emneord "opfattelse"
Er der efter ministerens opfattelse ikke tale om ulovlig diskrimination, når virksomheder helt generelt aflønner rygere »som gruppe« med f.eks. 3 kr. mindre i timen end ikke rygere, og hvis ministeren mener, det er lovligt at diskriminere rygere med lavere lønninger end ikke rygere, vil ministeren da oplyse, om det tilsvarende vil være tale om »lovlig diskrimination« f.eks. »som gruppe« at lønne københavnere lavere end vendelboere, såfremt det kan påvises, at virksomheder, der har ansat københavnere, har større sygefravær, end virksomheder der har ansat vendelboere?
Kan ministeren oplyse det samlede frafald på erhvervsuddannelserne og samtidig udarbejde en liste over frafaldet på de enkelte erhvervsuddannelser, og kan ministeren kommentere på det forholdsvis store frafald og samtidig redegøre for, hvad der efter ministerens opfattelse er årsagen til frafaldet?
Kan statsministeren bekræfte, at hvis regeringen har givet skattelettelser for ca. 10 mia. kr., som angivet i statsministerens nytårstale 2006, og hvis en ”typisk familie” har fået årlige skattelettelser på over 10.000 kr. - igen angivet i nytårstalen - så kan det kun være omkring en tredjedel af landets familier, der efter statsministerens opfattelse er »typiske«?
Kan ministeren oplyse, hvor mange folkeskoler der i dag har udarbejdet en politik imod mobning, og er det ministerens opfattelse, at der skal en ny og bedre lovgivning til for at bekæmpe mobning effektivt?
Vil ministeren redegøre for, om hun deler Udlændingestyrelsens opfattelse af, at en herboende dansk statsborger, som har giftet sig med en irakisk flygtning, kan henvises til at optage familielivet i Irak, når Udenrigsministeriet i deres rejsevejledning skriver, at »Alle rejser til Irak frarådes. Danskere i Irak opfordres til at forlade landet«?
Er det ministerens opfattelse, at muslimske grupper på danske uddannelsesinstitutioner udgør en trussel imod folkestyret, ikke mindst set i lyset af PETs samarbejde med bl.a. danske universiteter med henblik på at kunne udpege ekstreme individer og grupper?
Er det regeringens opfattelse, at en »korrekt gennemførelse af protokollerne om varers oprindelse under den paneuropæiske kumulationsordning« kan »sikres«, så længe Israel vedbliver med at lade associeringsaftalen og dens tillægsprotokoller gælde for illegale bosættelser på besat territorium?
Er demokrati-intentionerne fra »Det Arabiske Initiativ« efter udenrigsministerens opfattelse slået igennem i Ægypten, når fremtrædende personer fra såvel det politiske liv som fra universiteterne raser mod Jyllands-Posten for at bringe nogle tegninger?
Er det ministerens opfattelse, at den indsats, som regimentchefen for Varde Kaserne har gjort for at ændre den kønskrænkende kultur blandt befalingsmænd på kasernen, har været tilstrækkelig, sådan som det er beskrevet i Politiken dags dato?
Hvorfor er Valby ikke en del af den nye metrocityring, og er det ministerens opfattelse, at Valby i de kommende år har mulighed for at komme i betragtning til at blive en del af den nye cityring?
Hvad opfatter ministeren som en »rimelig« ventetid i forbindelse med at opnå behandling for torturtraumer?
Såfremt kristendomsundervisningen ikke bliver til et forkyndende fag og fortsat er et fag, der skal oplyse om den protestantiske kristendom og dennes indflydelse på det danske samfund, er det så ministerens opfattelse, at Folketinget uden at krænke religionsfriheden kan indføre kristendomsundervisningen som et obligatorisk fag i folkeskolen?
Hvilke overvejelser giver oplysningen om, at en bilist nu er taget 125 gange uden kørekort efter i 1983 at have mistet førerbeviset for bestandigt anledning til, og i forlængelse heraf er det ministerens opfattelse, at den justering af straffeloven, som blev gennemført i foråret, er tilstrækkelig til at kunne håndtere sådanne voldsomme overtrædelser af lovgivningen?
I forbindelse med episoden den 19. november i Kastrup Lufthavn, hvor to mistænkelige mænd, som havde barberblade, foldekniv samt pistolattrap på sig, blev bedt om at forlade et fly, som på passagerlisten bl.a. havde den hollandske politiker, Ayaan Hirsi Ali, vil ministeren da svare på, om det efter hendes opfattelse er tilfredsstillende, at det lader sig gøre at smugle barberblade igennem lufthavnskontrollen, og hvilke konsekvenser denne alvorlige sikkerhedsbrist bør have for lufthavnsledelsen?
Er det ministerens opfattelse, at de muslimske friskoler bidrager til integration eller modvirker integration?
Finder ministeren, at det er rimeligt, at asylansøgere sammen med deres familie tager på sommer- og juleferie i de lande, hvor de angiveligt er flygtet fra, og er ministeren ikke af den opfattelse, at en sådan »ferie« bør få konsekvenser for behandlingen af de pågældendes anmodning om asyl i Danmark, herunder om ministeren er indstillet på, såfremt der ikke måtte være hjemmel til at afbryde behandlingen af de pågældendes ansøgning, at tilvejebringe en sådan mulighed?
Er det ministerens opfattelse, at indvandrerkvindernes mulighed for at bryde ud af et undertrykkende ægteskab – sådan som ministeren har opfordret dem til - bliver bedre eller ringere af regeringens forslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik om bortfald af kontanthjælp til en hjemmegående ægtefælle og afskaffelse af ægtefælletillægget?
Er det efter ministerens opfattelse tilfredsstillende, at Sundhedsstyrelsen har måtte beslutte at afskære amterne fra telefonisk support og afslå oprettelsen af nye brugere, der kan rapportere om utilsigtede hændelser på landets sygehuse?
Kan udenrigsministeren oplyse, hvilken status de godt 600 fanger fra Gaza i israelske fængsler har ifølge udenrigsministerens opfattelse, og om udenrigsministeren agter at påtale en evt. overtrædelse af konventioner på dette punkt over for Israel?
Viser 521-540 af 1.570 resultater