Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
1.252 resultater for emneord "opfattelse"
Er det ministerens opfattelse, at Socialdemokraternes valgoplæg i 2011, »Fair Løsning«, var udtryk for økonomisk ansvarlighed?
Er det ministerens opfattelse, at den fremtidige aftale om tilskud til lokalbaner, hvor antallet af indbyggere og ikke antallet af kilometer lokalbane i regionen afgør tilskuddet, er rimelig?
Hvad er ministerens holdning til et bredt politisk ønske om at undersøge muligheden for opløsning af den islamistiske organisation Hizb ut-Tahrir, der ud over at påstå, at de danske politikere selv bærer en stor del af ansvaret for terrorhandlingen i København for nylig, målrettet går efter at afskaffe demokratiet og indføre et islamisk kalifat og også går efter at øve indflydelse på samfundet, hvilket konkret er eksemplificeret ved, at et fremtrædende medlem af organisationen har sat sig på formandsposten for afdelingsbestyrelsen i Islandshøjparken i Nivå – efter fleres opfattelse efter et kup – hvor man som en af de første handlinger har opsagt en lejekontrakt med Frelsens Hær, der ellers har udført et tilfredsstillende arbejde i bebyggelsen?
Kan ministeren – i lyset af at han i Fyens Stiftstidende den 3. marts 2015 udtalte: »Venstre i deres finanslovsudspil vil skære mere end 300 millioner kroner om året på den kollektive trafik og bruge dem til skattelettelser. Så kan vi jo ikke opretholde togdriften i Danmark« – bekræfte, at regeringen selv sparede 310 mio. kr. på DSB med finanloven for 2013, og førte det efter ministerens opfattelse til, at det var umuligt at opretholde togdriften i Danmark?
Er det ministerens opfattelse, at der er et aktuelt behov for en hurtig og effektiv proces og styring af det stigende antal af indrejsende i Danmark?
I lyset af at det ifølge artiklen »Når myndigheder kommer på besøg – 10 år med retssikkerhedsloven« bragt i Juristen nr. 6, 2014, s. 219, i afsnit 6.2. fremgår, at langt de fleste kontrolundersøgelser gennemføres uden forudgående varsel, udgør det så efter ministerens opfattelse et retssikkerhedsmæssigt problem, når det følger af retssikkerhedslovens § 5, at kontrolundersøgelser skal varsles, hvis det er muligt?
I lyset af at det i artiklen bragt i Juristen nr. 6, 2014, s. 219, »Når myndigheder kommer på besøg – 10 år med retssikkerhedsloven« kritiseres, at der i lovbemærkningerne til langt de fleste lovbestemmelser, som hjemler kontrolundersøgelser, ikke er beskrevet, hvorfor hjemlen anses for nødvendig, eller hvilke hensyn man fra lovgivers side har ønsket at forfølge med bestemmelsen, udgør det så efter ministerens opfattelse et retssikkerhedsmæssigt problem, når det fremgår af Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet, at en sådan bestemmelse bør gives en begrundelse for, hvorfor bestemmelsen er nødvendig?
Er det efter ministerens opfattelse god regeringsførelse først at udsætte besvarelsen af spørgsmål 792, SAU, alm. del (2013-14) stillet den 9. september 2014 flere gange for så derefter at give et svar, der slet ikke besvarer det stillede spørgsmål?
Er det ministerens opfattelse, at profilskoler er med til at sikre lige adgang til ungdomsuddannelserne?
Er det efter ministerens opfattelse god regeringsførelse, at ministeren endnu ikke har besvaret spørgsmål nr. 792 og 793, SAU alm. del (2013-14) selv om Skatteministeriet den 31. oktober 2014 oplyste, at ministeren forventede at kunne svare inden for 2 uger, og hvad er ministerens forklaring på, at ministeren ikke har kunnet besvare spørgsmålene i mere end 4 måneder?
Er det efter ministerens opfattelse god regeringsførelse, at ministeren endnu ikke har svaret på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246, alm. del, folketingsåret 2013-14, selv om Finansministeriet i september 2014 kunne oplyse, at svaret var lige på trapperne og ville komme i løbet af 1-2 dage, og hvad er forklaringen på, at ministeren ikke har kunnet svare på spørgsmålet efter nu mere end 9 måneder, også set i lyset af at daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen kunne besvare et tilsvarende spørgsmål om S-SF-planen »Fair løsning« i løbet af 5 uger?
Er det ministerens opfattelse, at et menneske med handicap, der mister retten til merudgiftsydelse efter servicelovens § 100 ved folkepensionsalderen, ikke længere har behov for at leve et liv på lige fod med sine jævnaldrende alene af den årsag, at vedkommende er blevet folkepensionist?
Er det efter ministerens opfattelse acceptabelt, at man kan risikere at vente i halvanden måned eller længere på behandling af en klagesag vedrørende vandplaner?
Når Danmarks ambassadør i Tel Aviv i en offentlig debat i Jerusalem argumenterer for, at Israel må acceptere fra Danmark og andre europæiske lande at blive afkrævet »dobbelt standard« i modsætning til de arabiske lande, skyldes det så efter udenrigsministerens og ambassadørens opfattelse, at araberne har en mindreværdig kultur, er mere barnlige, dårligere begavede eller dårligt uddannede end israelerne, eller har udenrigsministeren og ambassadøren andre forklaringer?
Er det ministerens opfattelse, at regeringen i forbindelse med dimensioneringen af de videregående uddannelser på noget tidspunkt har talt om at ændre ved det nuværende retskrav, siden Annette Vilhelmsen i Fyns Stiftstidende den 13. december 2014 siger om partiets forhandlinger med regeringen i forbindelse med dimensioneringsaftalen, at SF har »...sikret retskravet til en kandidatuddannelse for de optagne bachelorer«?
Er det ministerens opfattelse, at regeringen i forbindelse med dimensioneringen af de videregående uddannelser på noget tidspunkt har talt om at ændre ved det nuværende retskrav?
Er ministeren enig med økonomi- og indenrigsministeren, der har udtalt følgende på et spørgsmål om, hvordan ministeren vurderer udviklingen i kommunernes serviceniveau efter tre år med minusvækst i kommunernes økonomi »Samlet set er det ikke min vurdering, at det kommunale servicetilbud er blevet ringere. Tværtimod er det min opfattelse, at det er lykkedes kommunerne at komme igennem en nødvendig økonomisk tilpasning samtidig med, at servicetilbuddet er forbedret på højt prioriterede områder«?
Er der efter ministerens opfattelse tale om udelukkende national transport eller også internationale transporter på dansk område, når der i Aftale om Styrket indsats mod social dumping står, at godskørselsloven præciseres, så der ikke er tvivl om, at de chauffører, der lovligt kan udføre godskørsel for en dansk etableret virksomhed i dansk indregistreret køretøjer på dansk område, er omfattet af krav i godskørselsloven i relation til løn- og arbejdsvilkår?
Deler ministeren den opfattelse, som Ulla Astman (S), formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, giver udtryk for i den i begrundelsen nævnte udtalelse til Ritzau i relation til regeringens reservation af 50 mio. kr. til overbelagte sygehusafdelinger i 2015, og mener ministeren, at midlerne er tilstrækkelige til at få bugt med f.eks. overbelægningsprocenter på henholdsvis 175,9 og 131,8, som er fremgået af pressen i relation til Svendborg Sygehus i løbet af 2014?
Viser 1.061-1.080 af 1.252 resultater