Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
248 resultater for emneord "påvirkes"
Vil ministeren oplyse, hvorvidt formuleringen i ministerens svar på spørgsmål nr. S 1032 om, at 'kommunerne selv kan bestemme serviceniveauet internt i kommunen', skal forstås sådan, at den enkelte kommune suverænt kan beslutte serviceniveauet (mod at finansiere en betydelig del heraf), eller sådan, at kommunen gennem sine repræsentanter i trafikselskabets bestyrelse kan påvirke fastlæggelsen af serviceniveauet?
Vil ministeren oplyse, hvordan en studerende står, der eventuelt kommer bagud i studierne efter (ufrivilligt) at have været bevilget specialpædagogisk støtte (SPS), som led i denne nye tegnsprogstolkeordning, og vil det være muligt at få forlænget den periode, hvor den studerende kan få SPS, hvis ordningen på nogen måde påvirker den studerendes studie?
Hvilke interessenter forpligtes til at stille ressourcer til rådighed for udbudsprocessen, hvordan vil det påvirke interessenternes økonomi, og vil det ske ved tilførsel af ekstra midler til budgettet eller på bekostning af andre aktiviteter?
Hvor meget vil det påvirke DSB's regionaltogstrafik og IC-trafik, såfremt Kystbanen udliciteres som foreslået af ministeren, og den nye operatør med sine persontog eller placeringskørsel kører med forsinkelser eller bryder ned på strækningen København H - Østerport Station?
Hvordan vil det påvirke trafikken på en eventuel udliciteret Kystbane og trafikken til Skåne, såfremt DSB tog (regionaltog, IC-tog og placeringskørsel) kører med forsinkelser eller bryder ned på strækningen København H - Østerport/Helgoland?
Hvilken passagerfremgang forventes der på Grenåbanen, når den åbner i december, hvilken effekt forventes det at have på trafikmængden på Grenåvej, og hvordan vil nye tog og forbedrede køreplaner påvirke disse tal?
Kan ministeren opgøre, hvordan en parallel hævelse af den kommunale udskrivningsprocent på 0,02 procentpoint i alle kommuner og en stigning i den kommunale grundskyldspromille på 0,1 promillepoint og et merprovenu fra dækningsafgifterne på erhvervsejendomme på ca. 3,2 mio. kr kombineret med en reduktion i bundskatten på 151 mio. kr., som foretaget af regeringen, vil påvirke henholdsvis en person med en gæld på 1.000.000 kr. og en person uden gæld, hvis begge personer bor til leje og tjener 300.000 kr. årligt?
Kan ministeren oplyse, om regeringen har indgået bindende aftaler med andre lande om at foretage skattejusteringer, der forholder sig til, med hvilken hastighed forskellige alkoholprodukter påvirker den menneskelige organisme?
Vil ministeren, idet der henvises til ministerens svar på spørgsmål nr. S 625, uddybe, hvorledes de seneste ændringer i EU-landbrugsstøtten påvirker støtten til de enkelte landmænd, når man også inddrager forhøjelsen af støtten til permanente græsmarker m.v., og hvor meget den samlede ordning på denne baggrund koster sammenlignet med den tidligere model?
Vil ministeren redegøre for indholdet af det indgreb i EU-landbrugsstøtten især i forhold til kalveproducenter, som ministeren omtalte på delegeretmødet i Dansk Landbrug den 3. november 2004, og hvorledes påvirker det støtten til de enkelte landmænd?
Kan ministeren oplyse, hvor store omkostningerne bliver for den resterende del af den kollektive trafik i HUR, hvis ministeriet beslutter sig for at ændre metroens andel af taksterne til 8,16 kr. pr. passager, og hvordan det vil påvirke budgetterne for henholdsvis DSB S-tog og busdriften i HUR i 2005, og kan ministeren samtidig oplyse, hvor store omkostningerne bliver for DSB S-tog og busdriften, hvis en cityring besluttes med den samme prissætning for den nye metro?
Vil mnisteren kommentere, om det er korrekt, at ca. 40 pct. af et apoteks overskud i dag skyldes rabatter til apoteket fra medicinindustrien, og om ministerium eller styrelse har haft kendskab til rabatternes omfang, herunder at de i dag åbenbart har et omfang, som påvirker den rådgivning, ansatte farmaceuter udfører på apoteket?
Har Banedanmark forud for beslutningen om totalspærring af Thybanen beregnet, hvor meget mere det ville koste, hvis sporfornyelse og balastrensning i stedet skulle foregå om natten og eventuelt i weekenderne, hvor trafikken til og fra arbejde og uddannelser ikke ville blive påvirket?
Kan ministeren garantere, at den nuværende lovgivning omkring vandforsyning ikke påvirkes af servicedirektivet, således at hvile-i-sig-selv princippet kan opretholdes, og således at regler for forsyningspligt ikke ændres?
Vil ministeren redegøre for, hvordan vedtagelsen af et direktiv om tjenesteydelser i det indre marked, der rummer et »oprindelseslandsprincip«, vil påvirke mulighederne for selskaber fra WTO-medlemslande uden for EU, herunder om oprindelseslandsprincippet vil kunne tolkes så vidtgående, at også WTO-medlemslande uden for EU kan gøre krav på anvendelse af oprindelseslandsprincippet for virksomheder fra deres lande i sektorer, hvor EU har påtaget sig vidtgående forpligtelser, d.v.s. »national behandling«?
Vil ministeren redegøre for, hvordan vedtagelsen af et direktiv om tjenesteydelser i det indre marked påvirker de enkelte medlemslande og EU's forpligtelser under GATS-aftalen, herunder om udenlandske selskaber fremover kan regne med de samme og ændrede betingelser på EU’s marked som selskaber fra EU-medlemslande i sektorer, hvor EU har forpligtet sig til at give »national behandling« til udenlandske selskaber?
Vil ministeren oplyse, hvorledes de EU-lande, der har tropper i Irak og Afghanistan, aflønner deres personel, samt hvordan aflønningen eventuelt måtte blive påvirket af den fælles EU-udenrigs- og forsvarspolitik?
Hvilke undersøgelser har ministeren udført, og hvilke foranstaltninger agter ministeren at træffe for at sikre, at tranen, der er opført på fugledirektivets liste 1 over særligt beskyttelseskrævende arter, og som indgår i det reviderede udpegningsgrundlag for SPA 58, Hostrup Sø, Assendholm Mose og Felsted Vestermark, ikke påvirkes negativt af den foreslåede motorvej til Sønderborg?
Kan ministeren oplyse, hvad der gør UNICEF særligt »top-down« styret i forhold til andre multilaterale udviklingsorganisationer, samt hvorledes dette påvirker UNICEFs arbejde?
Viser 21-40 af 248 resultater