Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
24 resultater for emneord "politidirektør"
Kan ministeren leve med den viden, der er kommet frem om Fyns politidirektør?
Finder ministeren, at det er fremmende for retsbevidstheden, når politidirektøren for Midt- og Vestjyllands Politi, jf. Midtjyllands Avis den 8. april 2010, erkender, at efterforskning af sager om blandt andet økonomisk kriminalitet har været nedprioriteret på grund af ressourcemangel?
Vil ministeren kommentere kritikken fra Københavns politidirektør vedrørende beredskabet i København, som den bl.a. fremgår i artiklen på forsiden af Politiken den 10. januar 2005, herunder dels overvejelserne om hvorvidt der er behov for lovændringer, dels oplysningen om at trafikselskabet HUR ikke var indkaldt til møde i politiets kommandocentral?
Vil ministeren genoverveje at støtte et forsøg med ansættelse af socialrådgivere hos politiet på baggrund af udtalelser fra politidirektør i København, Hanne Bech Hansen?
Kan ministeren oplyse, hvor mange afgørelser politimestrene (politidirektøren) har truffet om henholdsvis bortvisning og tilhold, jf. §§ 2 og 3 i lov om bortvisning og beføjelse til at meddele tilhold m.v., siden loven trådte i kraft den 1. juli 2004, og hvilke oplysninger kan ministeren give om udviklingen i antallet af voldsramte kvinder, der søger tilflugt hos krisecentre siden lovens ikrafttræden?
Vil ministeren bekræfte, at en planlagt demonstration, arrangeret af bevægelsen »Stop Islamiseringen af Danmark«, som skulle have fundet sted på Nørrebro i juli måned, er blevet forbudt af Københavns politidirektør, og vil ministeren i den forbindelse skriftligt indskærpe overfor Københavns Politi, at Danmarks Riges Grundlov faktisk tillader borgerne at samles i fredelige demonstrationer for derved at gøre opmærksom på deres holdninger, og at politiet har til opgave at sørge for demonstranternes sikkerhed?
Vil ministeren redegøre for, hvem der kan træffe beslutning om anvendelse af militært udstyr og/eller militært personel i en politiaktion, herunder om en politidirektør eller rigspolitichefen kan træffe en sådan beslutning alene, eller om det kræver, at den samlede koncernledelse af politiet skal inddrages, eller om Justitsministeriet skal inddrages i en sådan beslutning?
Vil ministeren oplyse, hvem der kan træffe beslutning om indsættelse af aktionsstyrken, flere hundrede politifolk og en samlet indsats, der må formodes at have vidtrækkende konsekvenser for landet, ligesom der måtte formodes risiko for alvorlige personskader på såvel politifolk og unge, som tilfældige forbipasserende, herunder om en politidirektør eller rigspolitichefen kan træffe en sådan beslutning alene, eller om det kræver, at den samlede koncernledelse af politiet skal inddrages, eller om Justitsministeriet skal inddrages i en sådan beslutning?
Mener ministeren, at det er i orden at tale nedværdigende til anholdte samt nægte dem at ringe hjem, jf. artiklen i Ekstra Bladet »Aktion Ungdomshus: Ekstra Bladet i detentionen« den 3. marts 2007, og hvis ikke vil ministeren anmode Københavns politidirektør undersøge sagen og eventuelt indlede disciplinær sag mod de pågældende betjente?
Hvad er ministerens kommentar til redegørelsen fra politidirektøren for Østjyllands politi gengivet i endelig besvarelse af spørgsmål nr. S 1646 (samlingen 2006-07)?
Har ministeren en personlig holdning til, at udenlandske tricktyve nu igen hærger København og blandt andet på Strøget dagligt forsøger at franarre forbipasserende penge ved for eksempel kuglespil samt lommetyverier af folk, der standser op og kigger på, og vil ministeren bede politidirektøren for København om at tage fat i problemet?
Finder ministeren det rimeligt, at en politibetjent fra Herning pådrager sig en tjenestemandssag og andre bliver indkaldt til kammeratlig samtale hos politidirektøren, fordi de offentligt har berettet om de problemer, der vitterligt eksisterer i forbindelse med implementeringen af den nye politireform?
Mener ministeren, det er rimeligt at antage, som Københavns politidirektør Johan Reimann tilsyneladende gør, at de borgere, der samles ved Amalienborg for at hylde Dronning Margrethe på hendes fødselsdag, vil forulempe andre borgere, som fredeligt markerer deres ønske om, at Danmark bør være republik?
Har ministeren inddraget de lokale politidirektører eller politiforbundet i udredningsarbejdet, der ligger bag forslaget om at flytte politiets hovedstationer ud i ghettoerne?
Tror ministeren, at det ved at indføre lukkedage på flere sjællandske politistationer vil gøre det nemmere eller sværere at opklare kriminelle handlinger, når politidirektøren i politikredsen på sn.dk den 2. maj 2012 udtaler, »at hensigten med lukkedagene er at opnå en besparelse, der imidlertid ikke er sat beløb på«?
Kan ministeren – i forlængelse af sit svar på spørgsmål nr. S 1387 om en ansat ved Fyns Politi, som nægter at give hånd til mænd, hvor ministeren bl.a. svarede: »Jeg forudsætter derfor, at medarbejderne på ministeriets område udviser den fornødne respekt, for eksempel ved at give hånd i situationer, hvor det forekommer naturligt.« – oplyse, om han har orienteret politidirektøren ved Fyns Politi om den adfærdskodeks, som ministeren forventer, at medarbejderne på ministeriets område følger?
Hvordan forholder ministeren sig til de problemstillinger, der er beskrevet i artiklen »Sheriffen skyder med løst krudt: Betjente fjernes fra nattelivet« fra Ekstra Bladet den 15. marts 2016, hvor det på baggrund af et brev fra en tillidsmand til politidirektøren i København beskrives, at patruljer til at håndhæve den nye knivlov »bliver skåret ind til en nærmest ikkeeksisterende størrelse«?
Giver det anledning til overvejelser for ministeren, at Fyns Politis stabschef, økonomichefen og en projektkoordinator har søgt nye job, at chefpolitiinspektøren stopper og går på pension før planlagt, og at ledere søger væk?
Såfremt ministeren kan tiltræde sit eget svar af 7. juli 2003, hvor bemyndigelsen overfor politimestre/politidirektører beskrives, vil ministeren så oplyse, hvorvidt man agter at fremme brugen af denne bestemmelse, således at eksempelvis voldsramte kvinder fremover kan blive tilbudt en tilladelse til en peberspray eventuelt sammen med en af politiets tilkaldealarmer?
Viser 1-20 af 24 resultater