Udforsk Folketinget

Søgeresultater

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.

14 resultater for emneord "politisk aftale"

Danmarks historiske klimalov og ambitiøse klimamål har understøttet den grønne omstilling, der er nødvendig for at imødegå klimakrisen. Vi skal samles om en positiv grøn fremtid for alle. Klimaindsatsen skal fortsætte. Folketinget anerkender, at vejen til 2030-målet er vist med grønne resultater og politiske aftaler. Vi er langt med omstillingen af energisektoren, har vedtaget CO2-afgift på industrien, set store fremskridt i transportsektoren, og med den politiske aftale om den grønne trepart og en CO2-afgift er landbruget også med. Alle sektorer bidrager, og aftalerne skal realiseres, så vi når 2030-målet. Ambitiøs klimahandling i EU er en prioritet for regeringen, også under dansk EU-formandskab i 2025. Regeringen arbejder for et ambitiøst 2040-mål i EU på mindst 90 pct. og presser på for ambitiøs klimahandling globalt. Den danske klimaindsats skal pege frem mod de langsigtede mål i 2045 og 2050. Som næste skridt vil regeringen fremsætte et ambitiøst mål for 2035 i 2025.

Sag · V 12

Folketinget konstaterer, at det har været fast praksis i mange år, at et flertal i Folketinget i en politisk aftale har beskrevet de betingelser, der skal opfyldes, for at ansøgere kan optages direkte på lovforslag om indfødsrets meddelelse, samt de betingelser, der skal være opfyldt, for at en sag forelægges for Indfødsretsudvalget. Udlændinge- og Integrationsministeriet behandler naturalisationsansøgninger efter den politiske aftale, der er udmøntet i cirkulæreskrivelsen om naturalisation. Folketinget anerkender, at Udlændinge- og Integrationsministeriet det seneste år har håndteret fejl i sagsbehandlingen af naturalisationsansøgningerne, og at ministeriet er ved at afdække problemstillingen med håndhævelse af vandelskravet. Folketinget har fuld tillid til den nuværende praksis for tildeling af statsborgerskab, herunder at ansøgninger om naturalisation behandles med størst mulig grundighed og omhu efter den til enhver tid gældende cirkulæreskrivelse om naturalisation. Folketinget konstaterer derfor, at den nuværende praksis for behandling af ansøgninger om dansk statsborgerskab er tilfredsstillende og i overensstemmelse med grundloven.

Sag · V 50

Folketinget noterer sig, at der er forskning, der peger på, at fisk kan føle smerte og stress, og at visse hvirvelløse dyr, herunder f.eks. hummere, krebs og visse blæksprutter, kan føle smerte. Regeringen pålægges på baggrund af nuværende videngrundlag at vurdere eksisterende praksisser i forhold til dyrevelfærdsloven. Folketinget pålægger regeringen at arbejde for at udbygge videngrundlaget om de eksisterende praksisser inden for fiskeri og opdræt af fisk med henblik på at beskytte fisk bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Folketinget noterer sig desuden, at regeringen vil drøfte ny viden på området med aftalekredsen bag den politiske aftale om dyrevelfærd.

Sag · V 20

Folketinget noterer sig, at der løbende udkommer ny forskning om velfærd og habitat hos fisk og visse hvirvelløse dyr. Regeringen pålægges på baggrund af det nuværende videngrundlag at vurdere relevante praksisser i forhold til dyrevelfærdsloven. Folketinget pålægger regeringen at arbejde for at styrke videngrundlaget om praksisser inden for fiskeri og fiskeopdræt med henblik på at fremme hensigtsmæssig og bæredygtig udvikling og forbedring af praksisserne. Folketinget noterer sig desuden, at regeringen vil drøfte ny viden på området med aftalekredsen bag den politiske aftale om dyrevelfærd.

Sag · V 21

Folketinget konstaterer, at domstolene i dag ekspederer flere sager end før domstolsreformen. Imidlertid har der været en stigende sagstilgang. Sammen med den sagspukkel, der opstod i reformens første år, har det betydet en ophobning af sager ved domstolene. Folketinget noterer sig derfor med tilfredshed, at domstolene ud over den 3-årige tilførsel på i alt 88 mio. kr., som er indeholdt på finansloven for 2009, nu tilføres yderligere en merbevilling på 110 mio. kr. i 2009 til bl.a. administrative medarbejdere, som kan sikre en hurtigere sagsbehandling og frigøre dommere og øvrige jurister til det egentlige retsarbejde. Folketinget noterer sig ligeledes, at justitsministeren til efteråret vil tage initiativ til indgåelse af en flerårig politisk aftale om domstolenes økonomi.

Sag · V 88

- Folketinget konstaterer, at retsreformen har medført, at domstolenes medarbejdere på trods af deres dygtige arbejdsindsats ikke har kunnet behandle sagerne tilfredsstillende hurtigt. De længe sagsbehandlingstiderne på op til flere år har sat retsikkerheden under pres. Borgere har ikke kunnet få sager behandlet, og der har været bortfald af straf på grund af forældelse. Situationen har været uacceptabel for borgere såvel som ansatte. - Folketingt konstaterer derfor med tilfredshed, at der endelig er afsat en midlertidig ekstra bevilling til domstolene og pålægger regeringen til efteråret at indgå en flerårig politisk aftale om domstolenes økonomi, så sager ved domstolene fremover vil blive behandlet tilfredsstillende. - Folketinget pålægger desuden regeringen at intensivere arbejdet med at nytænke arbejdsgange ved domstolene, så faggrænser flyttes, og HK-personalets kompetencer bedre anvendes, så flere sager kan komme hurtigere gennem systemet, fordi dommere og jurister frigøres for administrative opgaver. Desuden skal domstolene sikres moderne teknologi.

Sag · V 87

Forslag til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og udlændingeloven. (Krav om fremvisning af legitimation og flere oplysningskrav i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT)).

Sag · L 15

Lovforslaget udmønter dele af den politiske aftale fra den 23. maj 2024, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) har indgået med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet, om en »Styrket indsats

Forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere. (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne).

Sag · L 160

vedrørende Efterretningstjenesterne (UET) og en ekstern whistleblowerordning i PET. Forslaget har til formål at gennemføre den politiske aftaleAftale om styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne” fra den 28. februar 2024. Det foreslås, at loven træder

Forslag til lov om ændring af vandsektorloven, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og lov om kommuners afståelse af vandselskaber. (Styrkelse af økonomisk tilsyn og takstkontrol m.v. i vandsektoren).

Sag · L 106

formål at styrke det økonomiske tilsyn og takstkontrol m.v. i vandsektoren. Forslaget implementerer dele af den politiske aftale om justeret økonomisk regulering af vandsektoren af 22. november 2018 af den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance

Er ministeren enig med spørgeren i, at udfasning af natur-negative subsidier samt styrkelse af positive incitamenter til at tage vare på naturen er helt afgørende for dels at vende naturkrisen til en positiv udvikling, og dels for at sikre at der ikke vil være »tabere« ved at vende udviklingen, og vil ministeren i bekræftende fald give sin politiske holdning til, hvad der bør være regeringens nationale mål som bidrag til det globale delmål 18 i Kunming-Montreal aftalen om at fjerne subsidier, der er negative for biodiversitet, og fremme positive subsidier?

Sag · S 413

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer, arveloven og databeskyttelsesloven. (Forhøjelse af antallet af dommere, revision af reglerne om Advokatsamfundets organer, udvidelse af adgangen til at opnå møderet for landsret, værgers betaling af sagsomkostninger, digital behandling af sager om skifte af dødsboer og ophævelse af krav om tilladelse fra Datatilsynet til visse behandlinger).

Sag · L 22

Lovforslaget indeholder en række ændringer som led i "Aftale om domstolenes økonomi 2024-2027", herunder forslag om opnormering af antallet af byretsdommere. Dernæst indeholder lovforslaget supplerende forenklinger i forlængelse af de ændringer, der blev gennemført