Udforsk Folketinget

Søgeresultater

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.

4 resultater for emneord "præcisering"

Hvordan vil ministeren på baggrund af beretningen fra Folketingets Socialudvalg fra september 2025 og ministerens tilkendegivelse i januar 2026 sikre børns ret til »særlig støtte« efter de generelle principper i lov om social service og den tilhørende vejledning, hvis krisecentre efter gældende fortolkning er afskåret fra at iværksætte andre indsatser end psykologbehandling uanset barnets dokumenterede behov, mener ministeren, at den gældende praksis indebærer, at børn på krisecentre reelt stilles ringere end andre børn i udsatte positioner, hvad er i den forbindelse ministerens overvejelser om Danmarks forpligtelser efter børnekonventionen, og finder ministeren, at der er behov for en præcisering af § 109 i lov om social service eller af den tilhørende vejledning med henblik på at sikre, at børn på krisecentre anerkendes som selvstændige rettighedsbærere og kan modtage den nødvendige børnefaglige støtte i overensstemmelse med gældende børneretlige principper?

Ubesvaret Spørgsmål

Mener ministeren, at kommunernes dobbeltrolle som almene boligselskaber og driftsherrer af botilbud på samme matrikel er betryggende for beboernes retssikkerhed og behov for beskyttelse, herunder om der – med henvisning til Frihedsbrevets artikler om de uretmæssige opkrævede ejendomsskatter for et sundhedscenter blandt beboere med handicap i et botilbud i Vordingborg Kommune – er behov for en præcisering af kommunernes roller og ansvar, i de tilfælde hvor kommunerne både er alment boligselskab og driver botilbud på samme matrikel?

Ubesvaret Spørgsmål