Udforsk Folketinget

Søgeresultater

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.

14 resultater for emneord "praksisændring"

Mener ministeren, at der er tale om en praksisændring for tildeling af asyl, jf. forsiden på Kristeligt Dagblad den 23. oktober 2012 »Ny afgørelse varsler ændret dansk asylpraksis for konvertitter«, er regeringen i så fald enig i den praksisændring, og hvilke konsekvenser vil en sådan praksisændring have i forhold til antallet?

Vil ministeren redegøre for, om der er sket en praksisændring i afvejningen af tilknytning i forbindelse med familiesammenføring, siden spørgeren fik tilsendt et notat af 26. november 2002 (j.nr. 2002/4109-1), og om Folketingets Udvalg for Udlændinge og Integration er blevet informeret om denne praksisændring?

Vil ministeren forklare, hvad begrundelsen er for, at den aktuelle praksisændring i familiesammenføringssager ikke gælder for personer med fast opholdstilladelse i Danmark, og om det efter ministerens opfattelse er fuldstændig risikofrit for personer, der har et stempel med dansk opholdstilladelse i deres pas, at blive sendt til lande, som er betegnet som usikre af Udenrigsministeriet?

Vil ministeren kommentere Integrationsministeriets bemærkninger om usikkerheden ved fortolkningen af rækkevidden af Singh- og Akrich-dommene i relation til studerende og restgruppen, og vil ministeren herunder oplyse, hvem der tog initiativ til praksisændringen i 2004, samt hvem der konkluderede, at praksisændringen skete »på sikker grund«, når Integrationsministeriet ikke var sikker på rækkevidden af dommene?

Om information om praksisændringer i forhold til skatteligning.

Er det korrekt forstået, at sagen vedrørende den udviste kosovo-albanske slagteriarbejder Nexhemedin Gashi har betydet, at ministeren vil overveje en praksisændring for fremtiden, som ikke vil få betydning for Nexhemedin Gashi?

Hvorledes har man oplyst danske statsborgere, som oprindeligt har været flygtninge, om at de har mulighed for at få genoptaget deres ansøgning om familiesammenføring efter den nye praksisændring?

Hvilke beviser havde Integrationsministeriet for, at en enkeltpersons udsagn om, at han ville sprænge »udlændingeloven i atomer«, reelt havde eller ville få nogen effekt på effektiviteten af udlændingeloven eller på borgernes udnyttelse af EU-reglerne, og er det normalt, at Integrationsministeriet bruger enkeltpersoners udsagn som anledning til at gennemføre praksisændringer?

Idet Jyllandsposten den 17. november 2006 har offentliggjort, at der endnu en gang har været en hemmelig lempelse af udlændingelovgivningen, vil ministeren da redegøre for, hvad hun siden sidste efterår har gjort for at sikre, at samtlige praksisændringer på udlændingeområdet offentliggøres og annonceres på ministeriets hjemmeside og generelt?

Vil ministeren, på baggrund af svaret på spørgsmål nr. S 1636, redegøre for, hvorledes den beskrevne praksis er i overensstemmelse med notatpligten, samt oplyse, hvorledes det forhold, at Integrationsministeriet og Justitsministeriet gik over til at diskutere den danske tolkning af EU-retten mundtligt, er normal praksis, når det juridiske grundlag for en praksisændring skal på plads?

Hvordan kan man hævde, at danske borgeres fortsatte udnyttelse af EU-rettigheder, som eksisterede inden en danske lovændring, er et udefrakommende element i forhold til lovændringen og dermed hjemler en praksisændring?

Vil ministeren vedrørende forløbet af Camilla Vest-sagen redegøre for, 1) om der har været kommunikation mellem SKAT Nordsjælland og SKAT København i forbindelse med ønsket fra forsvaret for Camilla Vest om at se afgørelsen i Kinnocksagen, 2) om der mellem de to myndigheder var enighed om, at dette ikke kunne komme på tale, samt begrundelsen herfor, 3) om det er i overensstemmelse med SKATs retssikkerhedspolitik at træffe beslutning om en praksisændring uden at offentliggøre den, og endelig 4) hvordan ministeren og hans forgængere konkret har varetaget den tilsynsforpligtelse, ministeren har med SKATs arbejde i denne sag?

Kan ministeren bekræfte, at Energitilsynets ændrede metode til benchmarking af fjernaflæste målere i sig selv medfører større effektivitetskrav til elnetselskaberne i forhold til hidtidig praksis, og i bekræftende fald hvorfor der netop i år sker en praksisændring på området, som udgør en betydelig barriere for opsætningen af fjernaflæste målere og straffer selskaber, der allerede har foretaget investering i fjernaflæste målere?

Vil ministeren uddybe, hvorvidt ministeren fortsat finder, at der er usikkerhed om fortolkningen af rækkevidden af Singh- og Akrich-dommene i forhold til studerende og restgruppen og hvis ikke, hvad har så fået ministeriet til at ændre opfattelse på dette punkt?