Udforsk Folketinget

Søgeresultater

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.

26 resultater for emneord "principper"

Klimasikring er en vital national samfundsopgave, som kræver storskalainvesteringer, principper for finansiering og klare prioriteringer med stor betydning for fremtidens Danmark. Behovet for klimasikring vil kun vokse på grund af stigende vandstande og hyppigere skybrud. Derfor skal vi have en national 100-årsplan for klimasikring, der balancerer forebyggelse og tilpasning, hvor principperne for sikring og myndighedsansvaret gøres klart. Løbende mindre aftaler er utilstrækkelige og svarer ikke på de grundlæggende spørgsmål: Hvordan, af hvem og efter hvilke principper skal Danmark og danskerne klimasikres, når vandet kommer? En national plan bør indbefatte fokus på naturbaserede forebyggende løsninger, beskyttelse af natur og kultur, mekanismer for hjælp til klimaudsatte borgere, virksomheder og fødevareproducenter, beskyttelse af kritisk infrastruktur, samt klimasikring af eksisterende infrastruktur, demokratisk forankring og videndeling samt principper for finansiering og placering af myndighedsopgaven/-erne. Et politisk udpeget nationalt klimasikringsråd vil få et år til at udvikle sine anbefalinger og fremlægge arbejdet for regeringen og Folketinget.

Sag · V 58

Hvordan ser ministeren på spørgsmålet om Danmarks forpligtelser efter Genèvekonventionernes civilbeskyttelsesregler og folkerettens princip om at minimere risiko for civilbefolkningen, i lyset af at Delaftale 2 af 16. oktober 2025 mellem naalakkersuisut og den danske regering indebærer placering af nye militære installationer, herunder radarer, overvågnings- og sensorinfrastruktur og øvrige militære enheder, midt i og tæt op ad grønlandske lokalsamfund, hvor civile bor, arbejder og går i skole, på trods af at folkeretten foreskriver, at sådanne anlæg så ikke bør placeres i tætbefolkede områder?

Sag · S 294

Hvordan er det efter ministerens opfattelse foreneligt med god forvaltningsskik og rigsfællesskabets egne demokratiske principper, at Danmark med Delaftale 2 af 16. oktober 2025, som er indgået mellem Danmark og Grønland og omfatter nye militære installationer, radarer og overvågningskapaciteter i Grønland, hverken gennemførte en forudgående bred inddragelse af den grønlandske befolkning eller sikrede en grundig, reel og rettidig inddragelse af Grønlands folkevalgte beslutningstagere, før aftalen blev indgået?

Sag · S 293

Med henvisning til ministerens udtalelser i det fælles debatindlæg i Altinget den 18. september 2025, »Fremtrædende Venstre-kvinder: LA taler igen og igen kvinder ned. Det hører hjemme i 1950'erne«, samt i sit opslag herom på Facebook, kan ministeren så selv se det ironiske i, at hun i sit debatindlæg kalder Liberal Alliances barselspolitik for »u-liberal« og »et tilbageskridt for ligestillingen«, når Struer Kommunes Venstre-borgmester i en kommentar til ministeren skriver, at i Struer »[…] arbejder vi efter principperne »pengene bør følge barnet« og »størst mulig frihed til den enkelte familie« i fuld tillid til at den enkelte familie er de bedste til at vurdere hvad der passer bedst til dem og deres børn - og den livsstil man nu hver især ønsker at leve« og fortsætter: »Det kalder jeg liberalt - og det troede jeg ærlig talt også var det generelle synspunkt i Venstre!«, hvorefter Struers Venstre-borgmester skriver, at hun bliver »ærligt talt lidt provokeret over retorikken om at presse »kvinderne tilbage til kødgryderne««?

Sag · S 49

Folketinget pålægger regeringen at igangsætte en uvildig juridisk undersøgelse, der afdækker danske myndigheders og adoptionsbureauers kendskab til og ansvar for uretmæssige og ulovlige adoptioner til Danmark. Undersøgelsen skal vurdere, om danske systemer, praksisser og procedurer, inklusive tilsynet og formidlingen, har været forsvarlige, tilstrækkelige og i overensstemmelse med dansk lovgivning og forpligtelser i forhold til internationale konventioner, samt om danske myndigheder og bureauer har levet op til deres ansvar og opretholdt principperne om barnets tarv.

Sag · V 89

Folketinget konstaterer, at der skal føres en udlændingepolitik, så integrationsopgaven kan håndteres og der ikke opstår parallelsamfund. Alle borgere i Danmark skal respektere frihedsrettigheder, ligestilling mellem kønnene og demokratiske principper, som er nedfældet i lov. Folketinget konstaterer endvidere, at regeringen og Folketinget skal arbejde for at oprette fællesskaber, der underbygger demokratiske værdier som alternativ til de antidemokratiske og ekstremistiske miljøer, der forsøger at undergrave demokratiet. Folketinget konstaterer, at der skal tages et opgør med de skøre regler i udlændingepolitikken.

Sag · V 37

Viser 1-20 af 26 resultater