Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
90 resultater for emneord "prostitution"
Mener ministeren, at der i lyset af den nylige undersøgelse af danskernes sexliv, der viste, at mere end hver femte danske mand har betalt for sex, er behov for at øge oplysningsindsatsen om, hvilke skadevirkninger der er ved prostitution, samt hvilke sociale baggrunde prostituerede kan have med sig?
Vil ministeren forklare, om hun stadig står ved følgende citat fra 2017, eller om hun bare har skiftet holdning/standpunkt: »Som ordfører har min holdning været meget klar: At prostitution ikke er et almindeligt erhverv, ikke kan sidestilles, og det er sådan set også min holdning i dag som minister«?
Er det ministerens opfattelse, at det ligger inden for rammerne af servicelovens § 84, at kommunerne kan dække handicappedes udgifter til køb af seksuelle ydelser hos en prostitueret, og mener ministeren, at dette i bekræftende fald er i overensstemmelse med den indsats, der ydes for at hjælpe prostituerede ud af prostitution samt forebyggelse af prostitution?
Vil ministeren kommentere artiklen i 3 F's elektroniske nyhedsbrev Fagbladet den 27. september 2006, herunder redegøre for, hvorfor Flygtningenævnet kan afvise asyl til kvinder, der har været tvunget til prostitution, ved at henvise kvinden til »at tage ophold i en anden del af Nigeria«, hvis hun ikke »kunne få myndighedernes beskyttelse i det område, hun stammede fra«, når Dansk Flygtningehjælp i notatet Menneskerettighedssituationen for kvinder i Nigeria i spørgsmålet om såkaldt Internt Flugtalternativ kan referere Nigerias »nationale menneskerettighedskommission« for, »at kvinder, som forsøger at flytte fra det sydlige Nigeria til det nordlige, ikke har muligheder for reelt at overleve« bl.a. på grund af religiøse forskelle?
Hvad mener ministeren, der kan gøres for at sikre, at denne udsatte gruppe får den nødvendige uddannelse, sådan at de senere i livet har muligheden for at vælge alternative leveveje og ikke ender i prostitution?
Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringens ønske om at styrke det sociale arbejde i forbindelse med prostitution og øge støtten til prostituerede hænger sammen med, at rehabiliteringscenteret LivaRehab ikke har modtaget støtte fra satspuljen?
Mener ministeren, at det er i orden, at kvinder, der søger ud af prostitution, tilbydes nedværdigende løn- og ansættelsesvilkår, der ifølge kvinderne selv er ringere end de vilkår, de havde på bordellet, og hvad vil ministeren gøre for at sikre, at sådanne kvinder tilbydes ordentlige løn- og ansættelsesvilkår?
Hvad er ministerens holdning til programmet Exit Prostitution, og hvilke fremadrettede planer har ministeren for programmet?
Finder ministeren det hensigtsmæssigt, at det offentlige på den ene side bruger skattekroner på at forebygge og bekæmpe prostitution og handel med kvinder og på den anden side bruger skattekroner på at støtte køb af de prostitueredes ydelser?
Hvordan har ministeren tænkt sig at forhindre indsmugling af kvinder til prostitution, når ministeren ikke er indforstået med at ophæve Danmarks tiltrædelse af Schengen-aftalen og indføre grænsekontrollen igen?
Finder ministeren, at der, set i lyset af de stigende problemer med menneskehandel til prostitution, er behov for at skærpe strafferammerne for menneskehandel?
Vil ministeren oplyse, hvor mange gange i løbet af de sidste fem år der er foretaget anmeldelser mod prostituerede/tidligere prostituerede for socialbedrageri og/eller skattebedrageri, fordi de ikke har oplyst deres indkomst fra prostitution, og hvor ofte er der faldet dom i sådanne sager, og hvad ligger strafniveauet på, og kan ministeren fremskaffe statistik herom og vil hun tage initiativ til en undersøgelse af omfanget af rejste sager?
Hvad vil ministeren gøre for at imødegå stigningen i den organiserede kriminalitet, herunder særligt handlen med kvinder til prostitution?
Vil ministeren som opfølgning på spørgsmål nr. S 1390 oplyse, om alfonseri er at betragte som et strafbart forhold af en betydelig grovhed og derfor kan medføre en berettiget frakendelse af næringsbrev eller alkoholbevilling?
Vil ministeren sikre, at udenlandske prostituerede i Danmark, der er blevet uønskede gravide som følge af tvungen prostitution, kan få foretaget abort på lige vilkår med andre kvinder i Danmark?
Vil ministeren redegøre for, hvor mange kvinder (samt deres nationalitet), der er i prostitution uden gyldig opholdstilladelse, men som alligevel har fået bevilget abort i Danmark siden 2003?
Vil ministeren redegøre for alder og nationalitet for samtlige kvinder, der har søgt om hhv. asyl eller humanitær opholdstilladelse i Danmark, med henvisning til at de har været tvunget til prostitution i Danmark, og at de frygter for deres skæbne ved tilbagevenden til hjemlandet, og vil ministeren oplyse, hvad har været resultatet af ansøgningen i hvert tilfælde?
Har ministeren overvejet at finde andre løsninger på ældre mænds sexproblemer på plejehjem end at hjælpe dem med at købe sex, ved at afsætte ressourcer til sexologisk vejledning på plejehjem blandt andet i onani, og at forske i hvordan ældre kvinder er i stand til at få opfyldt deres behov for sex uden at købe sex?
Hvordan vil ministeren sikre kvinder, som er handlet til prostitution, samme offerbeskyttelse, som f.eks. Italien, Holland og Belgien tilbyder disse kvinder?
Viser 21-40 af 90 resultater