Udforsk Folketinget

Søgeresultater

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.

720 resultater for emneord "reduceres"

Folketinget konstaterer, at der ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste føres hybridkrig via droner mod Danmark, og at regeringen har været dårligt forberedt på at håndtere truslerne. Folketinget opfordrer regeringen til at styrke forsvaret og beredskabet med størst mulig inddragelse af Folketinget. Folketinget ser med bekymring på den fortsatte indvandring fra MENAPT-landene, der er sket på den nuværende statsministers vagt. Der opfordres til at stramme udlændingepolitikken og tage et opgør med konventioner, der begrænser Danmarks selvbestemmelse om statsborgerskab og udvisning af kriminelle udlændinge. Folketinget opfordrer regeringen til at sænke skatter og afgifter samt reducere bureaukratiet for at sikre vækst, frihed og borgernær velfærd og samtidig imødegå stigende fødevarepriser. Folketinget konstaterer, at regeringen er på et værdimæssigt sidespor, og opfordrer til at give danskerne store bededag tilbage og afskaffe koranloven. Folketinget konstaterer, at regeringen fastholder kernekraftforbuddet, selv om kernekraft kan styrke grøn omstilling og dansk forsyningssikkerhed, og opfordrer derfor regeringen til at ophæve forbuddet.

Sag · V 2

Folketinget noterer sig Erhvervsministeriets uafhængige »Undersøgelse af Søfartsstyrelsens rolle forud for branden på Scandinavian Star«, som blev offentliggjort den 5. september 2022, og som konkluderede, at »der skulle have været foretaget havnestatskontrol af Scandinavian Star inden første afgang med passagerer«. Folketinget noterer sig ligeledes Justitsministeriets uafhængige »Redegørelse vedrørende branden ombord på Scandinavian Star«, som blev offentliggjort den 13. september 2024, og som konkluderede, at hvis en kontrol var blevet gennemført, ville det »have medført som det sandsynligste udfald, af flere havde overlevet katastrofen« og »med til sikkerhed grænsende sandsynlighed have reduceret katastrofens omfang og givet passagererne bedre overlevelseschancer«. På den baggrund beklager og undskylder Folketinget forløbet over for de overlevende og efterladte og pålægger regeringen at sikre dem en kompensation for dette.

Sag · V 92

Folketinget konstaterer, at rigsfællesskabet trues udefra, og opfordrer regeringen til at sige klart og tydeligt fra. Dette kræver samtidigt, at dansk forsvar rustes til den internationale virkelighed. Folketinget opfordrer regeringen til at tilbagerulle stigningen i antallet af statsligt ansatte, der er kommet, siden Mette Frederiksen blev statsminister, samt at reducere offentligt bureaukrati med det formål at styrke den borgernære velfærd og give mulighed for skatte- og afgiftslettelser. Folketinget ønsker, at der føres en stram udlændingepolitik, og kræver, at regeringen tager et opgør med konventioner, der gør det umuligt at udvise kriminelle udlændinge. Folketinget ser med bekymring på regeringens værdimæssige skred ved indførslen af koranloven og regeringens ageren i abortspørgsmålet samt PET-lovforslaget. Folketinget opfordrer regeringen til at ophæve forbuddet mod kernekraft på dansk grund. Folketinget ønsker at prioritere sammenhængskraften i Danmark, herunder udviklingen i landdistrikterne. Folketinget opfordrer regeringen til at forbedre forholdene for danske familier og styrke arbejdet for dansk natur.

Sag · V 69

Folketinget konstaterer, at Danmark står over for en alvorlig og undervurderet risiko for ødelæggende konsekvenser i Norden på grund af ændringer i havcirkulationen. Folketinget noterer sig opråbet fra 43 klimaforskere i et åbent brev til Nordisk Ministerråd i oktober 2024 om det mulige kollaps af Golfstrømmen, som appellerer til, at de nordiske regeringer tager markant lederskab og internationalt presser mere på for at reducere drivhusgasudledningerne så hurtigt som muligt. Folketinget appellerer til, at et potentielt havstrømskollaps og en affødt fødevarekrise inkluderes i de nationale beredskabsplaner, og at Danmark tager lederskab for at sikre tilstrækkelig klimahandling for at afværge krisen. Dette indbefatter udarbejdelsen af en fælles nordisk tilbundsgående risikovurdering af fænomenet og handleplaner for forebyggelse og krisehåndtering, der på et beredskabsniveau forbereder de nordiske lande på de sandsynlige konsekvenser af et markant koldere klima. Folketinget understreger, at tidsrammen for handling er presserende, og regeringen opfordres til at igangsætte de nødvendige indsatser straks.

Sag · V 32

Viser 101-120 af 720 resultater