Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
Skal lovprogrammet for folketingsåret 2024-2025, ifølge ministeren, forstås sådan, at regeringen ikke forventer at udmønte regeringsgrundlaget, hvor regeringen skriver, at den vil »indføre en ny ordning med lavere beløbsgrænser for certificerede virksomheder, der er omfattet af ordnede løn- og arbejdsvilkår«?
Er ministeren enig i, at man skal udarbejde en national råstofplan, som der står i regeringsgrundlaget?
Forslag til lov om ændring af lov om et indkomstregister, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love. (Terminaladgang for skatteforvaltningen i Grønland til visse oplysninger i indkomstregisteret, sanering og modernisering af sanktionsbestemmelser på skatteområdet, indhentelse af kontroloplysninger hos visse tredjemænd til brug for indberetningskontrol og kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat m.v.).
…lovforslaget udmøntes de dele af regeringsgrundlaget "Ansvar for Danmark" fra december 2022, som handler om at styrke samarbejdet i rigsfællesskabet. Det foreslås således at give skatteforvaltningen i Grønland terminaladgang til visse oplysninger i indkomstregistret…
Er ministeren enig i, at der snarest muligt skal nedsættes den aftalte task-force om håndteringen af USA's ”Most Favoured Nation” med henblik på at sikre, at Danmark og life science-industrien er rustet til at håndtere det, selv om den står i regeringsgrundlaget under øvrige initiativer frem for tiltag nu og her?
Mener ministeren, at regeringen lever op til hensigten i regeringsgrundlaget om, at »regeringen sammen med andre EU-medlemslande fortsat vil arbejde for at styrke rammerne for tilbagesendelser og se på konkrete muligheder for udrejse- og modtagecentre i tredjelande med respekt for EU-retten og internationale konventioner«, når to af regeringens partier i Europa-Parlamentet stemmer nej til den udlændingepakke, som skal muliggøre, at der kan etableres udrejsecentre i udlandet?
Mener ministeren, at det vil være i overensstemmelse med regeringsgrundlagets formulering om, at EU-lovgivning skal implementeres efter et princip om administrativ byrdebegrænsning, hvis det danske lovforslag om løngennemsigtighedsdirektivet ikke udnytter alle de muligheder for undtagelse, som direktivet giver mulighed for?
Klimaforandringer er vor generations største udfordring og kræver en gennemgribende omstilling af samfundet på tværs af sektorer. Folketinget anerkender, at med regeringsgrundlaget og de seneste års aftaler er Danmark rykket tættere på at indfri sine klimamål, og at regeringen har præsenteret politik, der kan lukke den nuværende 2025-manko. Folketinget pålægger regeringen at sikre hastighed i klimaindsatsen og den grønne omstilling, så der træffes yderligere beslutninger de kommende år. Folketinget noterer, at regeringen bl.a. har indledt forhandlinger om udbudsbetingelser for 6 GW havvind og Energiø Bornholm samt igangsat ptx-udbuddet på 1,25 mia. kr. Folketinget noterer, at første udbud af CCUS-puljen vil sikre CO2-reduktioner på mindst 0,4 mio. t i 2026, og at regeringen har nedsat en national energikrisestab (NEKST), der skal identificere løsninger på grønne udfordringer. Folketinget pålægger regeringen at fremme danske grønne løsninger i EU og global samt arbejde for ambitiøs og omkostningseffektiv klima- og energiregulering i EU.
Er ministeren enig med Sammenslutningen af Danske Småøer, der kalder den nye postordning, hvor småøerne ikke længere skal modtage post som det øvrige Danmark, men i stedet søge midler fra en statslig pulje, for »en væsentlig forringelse, der giver stor usikkerhed for borgerne på øerne«, og mener ministeren, at den nye postordning lever op til regeringsgrundlaget, hvor det på side 41 bl.a. fremgår, at »Regeringen ønsker et Danmark i geografisk balance«, og at »Det er vigtigt, at Danmark hænger sammen. Det handler om en stærk infrastruktur på tværs af Danmark [...] Og at der er gode muligheder til stede for at arbejde og bo i hele landet«?
Folketinget anerkender det store arbejde og samfundsansvar, som civilsamfundet løfter, og at et stærkt civilsamfund er en af grundpillerne i et stærkt velfærdssamfund. Folketinget noterer sig, at regeringen i sit eget regeringsgrundlag forpligter sig på at »igangsætte et arbejde om en ny model for en stabil grundfinansiering af civilsamfundsorganisationerne på social- og sundhedsområdet ud fra transparente kriterier, så det bliver muligt at planlægge langsigtet«. Ligeledes indgik samme hensigtserklæring i sidste års aftaletekst for SSA-reserven, uden at der er blevet indkaldt til forhandlinger i det efterfølgende år. Folketinget opfordrer derfor regeringen til at indkalde til forhandlinger om en ny model for en stabil grundfinansiering af civilsamfundsorganisationerne inden udgangen af 2024. Folketinget opfordrer desuden regeringen til at udarbejde en langsigtet strategi, der sikrer en stabil infrastruktur for civilsamfundet. Folketingets partier samt relevante aktører fra bl.a. civilsamfundet skal inddrages i udarbejdelsen af en langsigtet strategi for civilsamfundets rolle i velfærdssamfundet.
Mener ministeren, at man midlertidigt kan hæve skatter uden tilsvarende at lette andre skatter uden at bryde med det skattestop, som beskrives i regeringsgrundlaget?
Er ministeren enig i, at hævelsen af dieselafgiften er et klokkeklart brud på regeringsgrundlagets løfte om, at det ikke skal være dyrere at drive virksomhed, når det gælder busbranchen?
Hvad mener ministeren om, at regeringen endnu ikke har udpeget en ambassadør til at sikre Danmarks engagement i arbejdet med at ændre konventionerne som lovet i regeringsgrundlaget?
Er ministeren enig i Søren Gades udtalelse »Jeg forholder mig bare til regeringsgrundlaget. Der står, hvad afgiften må og ikke må«, som han kom med i Jyllands-Posten den 20. marts 2024, da han blev spurgt, om han fortsat er imod en CO2-afgift på landbruget?
Mener ministeren, at en CO2-afgift på landbruget, som vil koste arbejdspladser i landdistrikterne, lever op til regeringsgrundlaget om »at arbejde for et Danmark i geografisk balance«?
Hvorfor har ministeren ikke undersøgt, hvor mange studieskiftere der rammes af regeringens nye SU-nedskæringer, og hvad det vil koste at friholde dem, i det år der er gået, siden reformen blev beskrevet i regeringsgrundlaget?
Klimakrisen nødvendiggør en omstilling af vores samfund. Det er samfundsændringer, der har stor betydning for danskernes hverdag. Folketinget anerkender, at Danmark med regeringsgrundlaget og de seneste års aftaler om f.eks. danmarkshistoriens største havvindsudbud, aftalen om energiparker på land, styrkelse af rammevilkårene for ccs og afholdelse af Danmarks første ptx-udbud er rykket tættere på at indfri klimamålene og skabe et grønnere Danmark, der er mindre afhængig af fossile brændsler. Regeringen vil indfri klimamålene og har præsenteret politik, der kan lukke den nuværende 2025-manko, bl.a. ved at hæve dieselafgiften fra 2025. 2030-målet skal bl.a. nås ved at realisere reduktionsmålet for land- og skovbrugssektoren. Regeringen vil fremlægge et forslag til en klimaafgift på landbruget på baggrund af anbefalingerne fra ekspertgruppen for en grøn skattereform og grøn trepart. Regeringen arbejder desuden for et ambitiøst 2040-klimamål i EU og for at fremme danske grønne løsninger i EU og globalt.
Mener ministeren, at Miljøstyrelsens praksis med gentagne dispensationer – som formentlig er i strid med EU-retten – for brug af det forbudte aktivstof Diquat i pesticidet Reglone er rimelig og i overensstemmelse med regeringens egne målsætninger i regeringsgrundlaget om øget økologi?
Hvordan forholder ministeren sig til, at de su-besparelser, der fremgår af regeringsgrundlaget, især vil ramme helt almindelige studieskiftere og gøre det dyrere for fremtidens unge at vælge om?
Folketinget konstaterer, at regeringen i regeringsgrundlaget har tilkendegivet at ville styrke forebyggelsesindsatsen og sikre, at mennesker med svær overvægt kan få bedre hjælp til et varigt vægttab. Folketinget konstaterer endvidere, at regeringen ønsker, at flere får adgang til forebyggelse og behandling af svær overvægt. Folketinget opfordrer regeringen til at identificere og igangsætte egnede tiltag i den forbindelse. Folketinget noterer, at tildeling af medicintilskud beror på faglige vurderinger inden for de lovgivningsmæssige rammer. Et af hovedkriterierne er, om lægemidlets behandlingsmæssige værdi står i et rimeligt forhold til prisen. Folketinget konstaterer i den forbindelse, at Lægemiddelstyrelsen aktuelt vurderer en ansøgning om tilskud til vægttabspræparatet Wegovy. Ansøgningen behandles som en del af forsøgsordningen med risikodeling i medicintilskudssystemet, som blev vedtaget af Folketinget den 21. april 2022. Såfremt Lægemiddelstyrelsen godkender ansøgningen, vil patienter inden for målgruppen kunne få offentligt tilskud til køb af Wegovy.
Viser 1-20 af 52 resultater