Udforsk Folketinget

Søgeresultater

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.

266 resultater for emneord "religion"

Under henvisning til udsagnet i bogen »Danmarks kulturmøder med Mellemøsten – fra vikingetiden til krigen mod terror«, i afsnittet om Jyllands-Postens Muhammed-tegninger hvori det fremgår, at Jyllands-Posten trykte tegningerne med den begrundelse, at muslimerne »må acceptere at deres religiøse følelser bliver udsat for hån, spot og latterliggørelse«, mener ministeren da ikke, at der i virkeligheden er tale om det stik modsatte, dvs., at man med tegningerne ville gøre muslimer til en del af fællesskabet, fordi vi i Danmark også udsætter religioner for latterliggørelse og satire?

Sag · S 1162

Vil ministeren redegøre for statsministerens kommentarer i statsministerens brev af 7. december d.å. til partiformand Pia Kjærsgaard vedrørende islam i gymnasiet, idet spørgeren tidligere har rejst spørgsmålet om, hvorvidt det er relevant at have islam i læreplanerne, og om man kunne tage islam ud, fordi det ikke skulle være obligatorisk, og hvortil ministeren har kundgjort, at islam ikke skulle være obligatorisk, men jf. statsministerens udtalelse i ovenstående skrivelse om, at 'islam er ikke obligatorisk på samme måde som kristendom, men skal som nævnt vælges som én af to yderligere verdensreligioner. I praksis betyder det, at begge religioner er obligatorisk – men der stilles større krav til de faglige mål og kernestoffet i kristendom, og kristendom vil få mere uddannelsestid

Sag · S 1493

Føler statsministeren sig tryg ved, at det fremover, såfremt EU-forfatningen vedtages, bliver et gældende retsprincip, at man, jf. art. 81, ikke må forskelsbehandle på grund af bl.a. religion, fødsel, handicap, alder eller »ethvert andet forhold«, idet dette må anses som værende i konflikt med en del danske love, der for eksempel tilgodeser religiøse mindretal, børn, ældre og handicappede med ydelser og regler, som andre befolkningsgrupper ikke kan benytte sig af?

Sag · S 1588

Hvad er statsministerens kommentar til Søren Krarups udtalelser om, at »Problemet er, at landet ulykkeligvis er blevet overfyldt med muslimsk, såkaldt kultur, og i islam er det jo mandens ret at slå sine børn og sin kone gule og blå. Den form for vold de udøver er jo af en sadistisk og brutal karakter« (Politiken 5. november 2005), og »[Jeg] pegede … på de såkaldte »æresdrab«, hvor muslimske fædre og familier myrder deres egne børn, som eksempel på en kultur, der er væsensforskellig fra den danske, hvor børnemishandling aldrig har været tilladt« (pressemeddelelse fra Dansk Folkeparti 13. maj 2006), og kan statsministeren bekræfte, at disse udtalelser ikke er forenelige med statsministerens udsagn om, at han »… fordømmer enhver udtalelse, handling eller tilkendegivelse, som forsøger at dæmonisere grupper af mennesker på baggrund af deres religion eller etniske baggrund« (statsministerens nytårstale 1. januar 2006)?

Sag · S 4929

Er ministeren i forlængelse af spørgsmål nr. S 3576 enig i, at de 15 integrationsforslag udsprunget af dialogmødet i Århus Kommune i februar 2007 er et eksempel på imamers forsøg på at manipulere sig frem til at få religion (dvs. islam) i centrum i det offentlige rum på bekostning af demokratiske værdier som ytringsfrihed, ligestilling og den personlige frihed, og at denne manipulation skal bekæmpes og ikke imødekommes gennem samarbejde med imamerne, der ikke er repræsentative for alle muslimer?

Sag · S 5277

Viser 41-60 af 266 resultater