Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
844 resultater for emneord "retningslinjerne"
Hvad er ministerens holdning til, at antallet af dispensationer til udlændinges køb af sommerhus i Danmark er stigende og er steget fra omkring 10 i 2010 til omkring 90 dispensationer i dag, og vil regeringen efterleve beretningen til B 19, folketingsåret 2018-19, 1. samling, hvor et flertal bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti pålagde den daværende regering »hurtigst muligt at sikre, at der sker et væsentligt fald i antallet af dispensationer, f.eks. ved at indføre retningslinjer og kriterier, der ikke fraviger sommerhusprotokollens krav om reel, fast og varig bopæl i Danmark som forudsætning for at give dispensation til udlændinges køb af danske sommerhuse«?
Vil ministeren tage initiativ til, at reglerne i bekendtgørelsen om forbud mod større forsamlinger og mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter i forbindelse med håndtering af covid-19 bliver mere fleksible, så fortolkningen korrigeres hurtigt til hidtil gældende praksis, hvor retningslinjer for restaurationer gælder for førkampsarrangementer?
Deler ministeren Rigspolitiets vurdering af, at en generalforsamling i en samfundsengagerende og idébestemt forening under Dansk Ungdoms Fællesråd, ikke kan betragtes som meningsbefordrende aktivitet?
Hvad er ministerens holdning til, at størstedelen af grundforløbseleverne på landets landbrugsskoler og mange andre eud-uddannelser bor så langt væk fra deres uddannelse, at de er nødt til at anvende skolernes kostafdelinger for at kunne passe undervisningen, men at de har ikke mulighed for at anvende kostafdelingerne som følge af retningslinjerne og derfor ikke kan vende tilbage optimalt?
Hvad er ministerens holdning til, at andre europæiske lande som Holland, Tyskland og Norge har krav om mundbind eller afstand i forlystelser i kraftig bevægelse som led i sikringen mod coronavirus, mens vi i Danmark regulerer på andre parametre såsom benyttelse og antal gæster i forlystelser, der alt andet lige er mere hindrende for normal drift end andre krav i Europa?
Hvad er ministerens holdning til, at der er forskellige retningslinjer på tværs af politikredse i forhold til afholdelse af kræmmermarkeder under coronakrisen, f.eks. har politiet den 14. juni 2020 lukket kræmmermarkedet i Bork Havn, mens andre kræmmermarkeder har kunnet holde åbent?
Mener ministeren, at der med de seneste retningslinjer for genåbning af plejehjem og sygehuse tages hensyn til lokale og regionale forskelle i antal smittede, således at der kan tillades mere normale besøgsforhold i kommuner og regioner, hvor der ikke er konstateret coronasmittede i en periode?
Hvad er ministerens holdning til, at europæiske (med undtagelse af borgere fra Tyskland, Norge og Island) ægtefæller og kærester af danskere bosat i udlandet ikke har mulighed for at rejse ind i Danmark på familiebesøg med deres danske ægtefælle eller kæreste som følge af regeringens nuværende retningslinjer?
Mener ministeren, at alle dele af folkekirken bør åbne, herunder også det forkyndende arbejde i missionshuse?
Mener ministeren, at det er acceptabelt, at særlig de private dagtilbud, der lige nu har store udlæg grundet genåbningens retningslinjer, ikke ved, hvad de økonomisk har at gøre med i forhold til den aftalte statslige kompensation til afholdelse af merudgifter til rengøring, idet der af aktstykket, som endnu ikke er fremsat til behandling i Finansudvalget, skulle fremgå de nærmere detaljer om fordelingen af dette rengøringstilskud til de selvejende og private uddannelsesinstitutioner?
Vil ministeren indkalde partierne, sundhedsmyndighederne og interessenterne på foreningsområdet, bl.a. DIF, DGI, DUF, Firmaidrætten, Dansk Skoleidræt, udsattesporten og e-sporten, til et fælles møde med henblik på en diskussion af og fastsættelse af retningslinjer for, hvordan Foreningsdanmark kan genåbnes, og hvornår påtænker ministeren i givet fald at indkalde til et sådant møde?
Mener ministeren, at det er rimeligt, at der er mange kommuner, som nu står med en økonomisk ekstraregning, fordi regeringen har bedt om, at dagtilbud genåbnes, men dagtilbuddene som følge af de meget stramme sundhedsfaglige retningslinjer oplever pladsmangel og derfor må se sig nødsaget til at bede forældrene om at holde deres børn hjemme, mod at deres forældrebetaling til dagtilbud kompenseres, hvorved kommunerne bliver pålagt en yderligere økonomisk udgift?
Vil ministeren garantere, at både kommunerne og de private pasningstilbud, de frie grundskoler og ungdomsuddannelserne kompenseres økonomisk fuldt og helt for de ekstra omkostninger, de har til ekstra rengøring, ekstra personale, håndsprit, opsætning af flere håndvaske og andre hygiejnefaciliteter grundet de sundhedsfaglige retningslinjer, og hvornår vil institutionerne i givet fald få overført pengene til dækning af ekstraregningen?
Hvad er ministerens holdning til afhjælpning og forebyggelse af de aktuelle voldsomme oversvømmelser langs Gudenåen og andre vandløb, herunder med hensyn til at give kommunerne klare retningslinjer og konkrete virkemidler – såsom grødeskæring, fjernelse af aflejringer i åløbet og etablering af højere diger – med henblik på mere effektiv afvanding til havet og dermed forebyggelse af fremtidige ødelæggende oversvømmelser i lyset af øget nedbørsmængde i vandløbene, generelt højere grundvandsstand og udbredelsen af vandremuslingen?
Hvordan vil regeringen i regi af Menneskerettighedsrådet konkret bakke op om OHCHR's arbejde på området, herunder offentliggørelse af en database over virksomheder, der har aktiviteter i eller til gavn for de ulovlige bosættelser, og dennes løbende opdatering og relevans?
Har regeringen til hensigt at formulere faste retningslinjer for, hvad der i lovgivning og anden retlig regulering skal forstås ved stedlige henvisninger som »her i landet« og »her i riget«?
Hvad er ministerens reaktion på undersøgelsen »A systematic review into the incidence, severity and duration of antidepressant withdrawal effects: Are guidelines evidence-based?« (2018) og dens resultater, der viser, at 56 pct. af dem, der forsøger at komme af SSRI og SSNI, oplever abstinenser, at 46 pct. beskriver abstinenserne som alvorlige, og at mange oplever, at abstinenserne varer flere uger og måneder, og hvad vil regeringen gøre for at sikre, at de danske retningslinjer for brug af SSRI og SSNI imødegår undersøgelsens resultater?
Mener ministeren, at Danmark bør implementere regler, der strækker sig længere end og lovpligtiggør f.eks. European Feed Manufacturers Federations retningslinjer, og som eksempelvis sikrer, at overtrædelser af oprindelige folks rettigheder og oprindeligt skov ikke krænkes på bekostning af den importerede soja?
Hvad vil regeringen gøre for at sikre, at færøske bankers boligudlån på Færøerne sker på et forsvarligt og holdbart grundlag, herunder efter de retningslinjer, som findes på området, og bør Finanstilsynet efter regeringens opfattelse prioritere at undersøge de færøske bankers udlånspraksis set i lyset af de senere års økonomiske udvikling og markante stigninger i huspriserne på Færøerne?
Viser 281-300 af 844 resultater