Udforsk Folketinget

Søgeresultater

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.

658 resultater for emneord "samarbejde"

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne på det 18. møde i Komitéen af Kontraherende Parter i Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, til vedtagelsen af henstillinger og konklusioner rettet til ti deltagende stater om deres implementering af nævnte konvention for så vidt angår spørgsmål vedrørende retligt samarbejde i straffesager, asyl og non-refoulement

Sag · KOM 246

Folketinget opfordrer regeringen til at iværksætte en uvildig undersøgelse af adoptionsformidlingen. Det skal særlig ske af hensyn til de adopterede og for at understøtte deres krav på viden om egen historie og det system, de er adopteret igennem. Undersøgelsen skal omfatte alle 70 lande/områder, hvorfra der gennem adoptionsformidlende organisationer er adopteret børn til Danmark i perioden 1964-2016. Undersøgelsens afsæt skal være barnets bedste i adoptionsprocessen. Den skal belyse det danske formidlingssystem og danske formidlingsprocedurer i perioden, herunder statslige myndigheders, tilsyns og organisationers rolle og praksis, i samarbejdet med udenlandske samarbejdspartnere. Endvidere skal de økonomiske aspekter i samarbejdet belyses. Undersøgelsen skal beskrive dagældende lovgivning og internationale forpligtelser og gennemføres under hensyn til samtidens normer samt adoptionsområdets udvikling. Herudover skal hjælpen til adopterede, der ønsker indsigt i og forståelse af deres sagsforløb i oprindelseslandene og her i landet, styrkes. Det omfatter også etablering af tilbud om juridisk rådgivning i forhold til adoptionssagen.

Sag · V 90

Folketinget udtrykker bekymring over det øgede spændingsniveau over Taiwanstrædet og det kinesiske pres på Taiwan, herunder i forbindelse med Taiwans mulighed for internationalt samarbejde. Folketinget noterer sin fortsatte tilslutning til en uændret etkinapolitik, hvoraf følger, at Danmark ikke har diplomatiske relationer med Taiwan. Til gengæld har Danmark et værdsat økonomisk og kulturelt samarbejde med Taiwan. Folketinget opfordrer regeringen til bilateralt og sammen med EU over for Kina fortsat at presse på for meningsfuld teknisk inddragelse af Taiwan i internationale organisationer, hvor det er relevant, og at understrege betydningen af deeskalering og stabilitet over Taiwanstrædet, og at Kina ikke via tvang, trusler eller våbenmagt ændrer status quo. Folketinget tillægger det strategiske partnerskab med Kina stor betydning og hilser velkommen, at regeringen med den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi på linje med EU og allierede har skærpet tilgangen til Kina, herunder også i lyset af Kinas forhold til Rusland.

Sag · V 76

Viser 61-80 af 658 resultater