Udforsk Folketinget

Søgeresultater

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.

4 resultater for emneord "seksuelle rettigheder"

Folketinget konstaterer, at indvandringen fra især ikkevestlige lande har medført store udfordringer. Disse udfordringer er blevet endnu tydeligere efter Hamas' terrorangreb på Israel den 7. oktober 2023, hvor udlændinge på gader og stræder i Danmark har støttet antisemitiske demonstrationer samt givet udtryk for foragt for vestlige værdier som f.eks. ytringsfriheden, ligestilling mellem kønnene og seksuelle minoriteters rettigheder. Samtidig konstaterer Folketinget, at fænomener som parallelle retssystemer, barnebrude og negativ social kontrol er et stort problem i ikkevestlige miljøer. Derfor ser Folketinget med alvor på regeringens udlændingepolitik, der på ingen måde tager et konsekvent opgør med disse udfordringer. Derfor opfordrer Folketinget regeringen til at føre en stram udlændingepolitik. Det er vigtigere end nogensinde før, at tilstrømningen er lav og integrationen styrkes, så parallelsamfundene i Danmark, hvor man lever efter andre værdier, der ikke er forenelige med værdierne, som demokratiske stater som Danmark bygger på, ikke vokser.

Sag · V 62

Folketinget noterer sig, at årtiers lempelig asylpolitik har resulteret i et meget stort antal indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere fra ikkevestlige lande i Danmark. Dette udgør et stort problem, da indvandrere og efterkommere fra en række af de største asyllande er massivt overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikker og underrepræsenteret i beskæftigelsesstatistikker. Meningsmålinger om holdninger hos udlændinge og efterkommere viser desuden, at fundamentale danske værdier er under pres. Det er f.eks. opbakningen til ytringsfriheden, et frit kvindesyn og opbakning til seksuelle minoriteters rettigheder. Folketinget ser på den udfordring med stor bekymring og opfordrer regeringen til mere konsekvent at kæmpe for danske værdier i stedet for at give efter for et ydre og indre pres fra islamiske lande, som tilfældet var det med koranloven.

Sag · V 47

Folketinget finder, at det skal være trygt, sikkert og sundt at gå på arbejde. Reglerne i arbejdsmiljøloven er klare. Ingen ansatte må udsættes for seksuel chikane. Et flertal af Folketingets partier (V, S, DF, KF og RV) blev i 2011 enige om en strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020. Et af de prioriterede områder i strategien er psykisk arbejdsmiljø, herunder seksuel chikane. Folketinget noterer sig, at - der er taget en række initiativer for et forbedret psykisk arbejdsmiljø, herunder forebyggelse af seksuel chikane, f.eks. er der vedtaget en ændring af arbejdsmiljøloven om forebyggelse af arbejdsrelateret vold, trusler og chikane uden for arbejdstiden, Arbejdstilsynets særlige tilsynsindsatser rettet mod psykisk arbejdsmiljø er forlænget, og der er oprettet en hotline om mobning og seksuel chikane, - beskæftigelsesministeren følger udviklingen i andelen af kvinder og mænd, der udsættes for seksuel chikane på arbejdspladsen, og - ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold generelt vil sætte fokus på seksuel chikane i det offentlige rum.

Sag · V 34