Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
Folketinget konstaterer, at indsatsen fra partierne bag globaliseringsaftalen for at nå målet om, at 50 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse i 2015, virker. Andelen, der forventes at gennemføre en videregående uddannelse i 2009, er steget til godt 49 pct., hvilket er historisk højt. Samtidig kommer unge på de videregående uddannelser hurtigere i gang med deres uddannelse og har kortere uddannelsespause. I forhold til professionshøjskolernes økonomiske situation konstateres det, at optaget på de videregående uddannelser i 2010 har været det største optag nogensinde. Samlet set stiger professionshøjskolernes bevillinger fra 2010 til 2011. Taxameterbevillingerne til professionshøjskolerne forventes således at være næsten 90 mio. kr. højere i 2011, end de var i 2010. Dermed er de økonomiske betingelser for, at professionshøjskolerne fortsat leverer uddannelser af høj kvalitet, der lever op til arbejdsmarkedets behov, til stede.
Folketinget ønsker, at de videregående uddannelser på velfærdsområdet bliver mere attraktive, så flere søger mod uddannelserne og færre falder fra undervejs i studierne. Fra 2016 til 2023 er førsteprioritetsansøgningerne til uddannelserne til pædagog, sygeplejerske, lærer og socialrådgiver samlet set faldet med 33 pct. Samtidig er manglen på uddannet personale inden for centrale velfærdsområder kritisk flere steder i landet, og vi ser ind i en fremtid med flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder. Derfor opfordrer Folketinget regeringen til at fremlægge et udspil til en reform af professionsuddannelserne, som løfter kvaliteten af uddannelserne og understøtter, at flere fremover vælger en fremtid i velfærdsfagene. Folketinget noterer sig i den forbindelse de gode erfaringer med lokale uddannelsesudbud, som er med til at sikre den nødvendige arbejdskraft i lokalområdet og tilgængeligheden af gode velfærdstilbud i hele landet.
Formålet med de gymnasiale uddannelser er at forberede til videregående uddannelse, herunder at være alment dannende. Færre studenter begynder imidlertid på en videregående uddannelse kort efter deres studentereksamen. Folketinget ønsker at fastholde gymnasiets formål og ønsker derfor, at uddannelserne skal være præget af et højt fagligt niveau, der forbereder eleverne til at kunne studere på en videregående uddannelse. I forlængelse af det støtter Folketinget, at vi ser på at skærpe adgangskravene til gymnasiet. Folketinget ønsker, at der er attraktive ungdomsuddannelsesmiljøer i hele landet og støtter derfor op om regeringens ambitioner om at understøtte campusdannelser og indrette økonomien på ungdomsuddannelserne således, at det understøtter attraktive ungdomsuddannelsesmiljøer uden for de større byer.
Hvad mener ministeren om, at en person med et handicap, der betyder, at hun/han kun kan arbejde 20-28 timer om ugen baseret på en lægeerklæring, under sin uddannelse kan få såvel handicaptillæg som SPS, men ved uddannelsens afslutning af a-kassen får at vide, at hun/han ikke er berettiget til dagpenge, men skal søge om kontanthjælp, som kan føre til en arbejdsprøvning?
Vil ministeren kommentere artiklen »Østjyske rektorer og borgmester: Reform må gøre op med den geografiske ulighed på STEM-uddannelserne« bragt på altinget.dk den 3. februar 2025 og i den forbindelse særligt svare på, om ministeren er enig med rektorerne for VIA University College, AU og formanden for Business Region Aarhus i, at antallet af internationale studerende på korte og mellemlange videregående uddannelser bør øges yderligere, og at der bør være et særligt fokus både på STEM-uddannelserne såsom diplomingeniøruddannelsen og den geografiske ubalance, så man sikrer, at en væsentlig del af disse pladser oprettes i Østjylland, som i dag oplever et markant efterslæb?
Forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser, lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser m.v. og udlændingeloven. (Initiativer vedrørende visse udenlandske studerende, adgang til ph.d.-uddannelse, specialpædagogisk støtte til studerende på erhvervskandidatuddannelser m.v.).
…medtage familie til Danmark, og at jobsøgningsophold, der i dag gives til udlændinge, der afslutter visse danske uddannelser, forkortes fra tre til et år. Forslaget udvider samtidig adgangen til ph.d.-uddannelse og adgangen…
Rådsmøde nr. 4171 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 11.-12. maj 2026
Forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser, lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser m.v. og udlændingeloven. (Initiativer vedrørende visse udenlandske studerende, adgang til ph.d.-uddannelse, specialpædagogisk støtte til studerende på erhvervskandidatuddannelser m.v.).
…udlændingeområdet, så visse udenlandske studerende ikke længere kan medbringe familie til Danmark, og jobsøgningsophold efter endt uddannelse forkortes fra tre til ét år. Forslaget følger også op på universitetsreformen, bl.a. om adgang til ph.d.-uddannelse…
Forslag til lov om ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. (Ingen prækvalifikation af nye uddannelser ved sammenlægning af eksisterende uddannelser).
…Lovforslaget om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner giver de videregående uddannelsesinstitutioner mulighed for at sammenlægge eksisterende uddannelser, uden at der skal ske prækvalifikation af de nye sammenlagte uddannelser, hvilket kan give øget incitament til sammenlægning…
Mener ministeren, at unge med handicap eller andre særlige behov i højere grad skal have mulighed for at gennemføre en uddannelse på lige fod med unge uden særlige behov, og vil ministeren i den forbindelse redegøre for, om det er ministerens vurdering, at der er brug for, at vi forbedrer mulighederne for, at unge med et handicap eller andre særlige behov kan få dispensation til at forlænge deres uddannelse, f.eks. i de tilfælde, hvor en lægefaglig vurdering viser, at en forlængelse med al sandsynlighed vil medføre, at den unge gennemfører sin uddannelse?
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 19.-20. november 2026
Rådsmøde nr. 4136 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 27.-28. november 2025
Rådsmøde nr. 4093 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 12.-13. maj 2025
Rådsmøde nr. 4061 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 25.-26. november 2024
Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser. (Ungdomsorganisationers adgang på ungdomsuddannelsesinstitutioner).
…form ungdomsorganisationer efter anmodning kan få adgang til institutionerne. Forslaget indfører desuden, at tilskud til private gymnasiale uddannelser betinges af, at samfundsengagerende ungdomsorganisationer efter anmodning får adgang til at udøve oplysende virksomhed for eleverne…
Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk undervisning i håndtering af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol på relevante uddannelser.
…Forslaget gør undervisning i håndtering af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol obligatorisk på relevante uddannelser, f.eks. for pædagoger, lærere, socialrådgivere, sundhedspersonale og politiet m.v., og iværksætter et eftersyn af de eksisterende undervisningstilbud i håndtering…
Rådsmøde nr. 4022 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 13.-14. maj 2024
Mener ministeren fortsat, at det ikke er et problem, at unge overgår til en erhvervsuddannelse i forlængelse af en gymnasieuddannelse, og hvad mener ministeren i den forbindelse om Danske Gymnasier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier og Gymnasieskolernes Lærerforenings forslag om, at beregningerne af overgangsfrekvenser bredes ud til at omfatte alle typer uddannelse, så de fremover også medtager studenter, der påbegynder f.eks. erhvervsuddannelse, uddannelse i politi og forsvar samt uddannelse uden for Danmarks grænser?
Hvad er ministerens tanker om at sikre en bred repræsentation af videregående uddannelse i de større byer på Sjælland, hvor eksempelvis Ringsted i øjeblikket ikke kan tilbyde en videregående uddannelse, men de omkringliggende byer kan?
Viser 1-20 af 233 resultater