Udforsk Folketinget

Søgeresultater

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.

73 resultater for emneord "uddannelse"

Folketinget konstaterer, at indsatsen fra partierne bag globaliseringsaftalen for at nå målet om, at 50 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse i 2015, virker. Andelen, der forventes at gennemføre en videregående uddannelse i 2009, er steget til godt 49 pct., hvilket er historisk højt. Samtidig kommer unge på de videregående uddannelser hurtigere i gang med deres uddannelse og har kortere uddannelsespause. I forhold til professionshøjskolernes økonomiske situation konstateres det, at optaget på de videregående uddannelser i 2010 har været det største optag nogensinde. Samlet set stiger professionshøjskolernes bevillinger fra 2010 til 2011. Taxameterbevillingerne til professionshøjskolerne forventes således at være næsten 90 mio. kr. højere i 2011, end de var i 2010. Dermed er de økonomiske betingelser for, at professionshøjskolerne fortsat leverer uddannelser af høj kvalitet, der lever op til arbejdsmarkedets behov, til stede.

Sag · V 41

Folketinget ønsker, at de videregående uddannelser på velfærdsområdet bliver mere attraktive, så flere søger mod uddannelserne og færre falder fra undervejs i studierne. Fra 2016 til 2023 er førsteprioritetsansøgningerne til uddannelserne til pædagog, sygeplejerske, lærer og socialrådgiver samlet set faldet med 33 pct. Samtidig er manglen på uddannet personale inden for centrale velfærdsområder kritisk flere steder i landet, og vi ser ind i en fremtid med flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder. Derfor opfordrer Folketinget regeringen til at fremlægge et udspil til en reform af professionsuddannelserne, som løfter kvaliteten af uddannelserne og understøtter, at flere fremover vælger en fremtid i velfærdsfagene. Folketinget noterer sig i den forbindelse de gode erfaringer med lokale uddannelsesudbud, som er med til at sikre den nødvendige arbejdskraft i lokalområdet og tilgængeligheden af gode velfærdstilbud i hele landet.

Sag · V 32

Forslag til lov om ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. (Ingen prækvalifikation af nye uddannelser ved sammenlægning af eksisterende uddannelser).

Sag · L 91

…Lovforslaget om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner giver de videregående uddannelsesinstitutioner mulighed for at sammenlægge eksisterende uddannelser, uden at der skal ske prækvalifikation af de nye sammenlagte uddannelser, hvilket kan give øget incitament til sammenlægning…

Mener ministeren fortsat, at det ikke er et problem, at unge overgår til en erhvervsuddannelse i forlængelse af en gymnasieuddannelse, og hvad mener ministeren i den forbindelse om Danske Gymnasier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier og Gymnasieskolernes Lærerforenings forslag om, at beregningerne af overgangsfrekvenser bredes ud til at omfatte alle typer uddannelse, så de fremover også medtager studenter, der påbegynder f.eks. erhvervsuddannelse, uddannelse i politi og forsvar samt uddannelse uden for Danmarks grænser?

Sag · S 441

Forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, lov om maritime uddannelser og lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. (Justering af fremdriftsreformen m.v.).

Sag · L 125

…udbetaling af tilskud i tilfælde af et universitets overskridelse af dimensionering. For de videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet foreslås det, at de centrale krav om tilmelding til fag og prøver svarende til 60 ECTS-point…

Hvad er ministerens holdning til, at unge med et karaktersnit på under 6 fra folkeskolen og med anden herkomst end dansk har bedre chancer for at gennemføre gymnasiet og læse videre, end de har for at gennemføre en erhvervsuddannelse, og bekymrer det ministeren, at det netop er særligt drenge med anden herkomst end dansk, som vil blive ramt af et øget karakterkrav til gymnasiet på f.eks. 6, og at denne gruppes chancer for at få en ungdomsuddannelse dermed risikerer at blive forringet samlet set, hvis karakterkravet til gymnasiet hæves, uden at der sikres et alternativt uddannelsestilbud, som giver disse unge mindst lige så gode chancer for at få en uddannelse, som de har i gymnasiet i dag?

Sag · S 1180

Viser 1-20 af 73 resultater