Udforsk Folketinget

Søgeresultater

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.

158 resultater for emneord "unge under 18 år"

I forlængelse af ministerens svar på § 20-spørgsmål S 240, vil ministeren da samle op på beretningsteksten fra Social- og Ældreudvalgets beretning af 15. juni 2022 over beslutningsforslag nr. B 114 om forslag til folketingsbeslutning om mere fleksibel hjælp til borgere med handicap i forbindelse med flytning mellem kommuner og efter det fyldte 18. år (folketingsåret 2021-22) og dermed indkalde til forhandlinger om, hvordan der kan skabes bedre rammer for overgangen til voksen-tilværelsen for unge med handicap efter der fyldte 18. år, herunder forhandlinger om, hvordan det kan undgås, at borgere med handicap oplever markante brud i den tildelte praktiske hjælp og pleje efter flytning til en ny kommune med et nyt serviceniveau?

Sag · S 282

Når statsministeren indledte sin orientering om alkoholsalg, der i fremtiden kun kan sælges til unge over 18 år, på pressemødet den 23. marts 2010 med at sige, at »med dette forslag markerer vi, hvor vi synes, at grænsen mellem ungdomslivet og voksenlivet går«, hvad synes statsministeren så det sender af signaler, at regeringen hæver alderen for, hvornår man kan købe alkohol, men sænker alderen for børn, der kan puttes i fængsel, således at børn fremover kan fængsles, fire år før regeringen vurderer, at de er gamle nok til selv at købe alkohol?

Sag · S 1682

Vil ministeren i forlængelse af ministerens svar på samrådsspørgsmål V SOU, Alm. del, den 19. marts 2019 vedrørende den manglende mulighed for tilskud til overvågning i medfør af § 95 i lov om social service til unge over 18 år med svære fysiske og psykiske handicap oplyse, hvornår forhandlingerne mellem regeringen og KL forventes tilendebragt, og om regeringen som følge af Venstreregeringens klare løfte helt tilbage fra 2016 og ministerens enighed på samrådet om, at vi har et stort problem, der bør løses, vil løfte sagen op i årets økonomiforhandlinger med KL, hvis ikke man har fundet en løsning inden da?

Sag · S 769

Hvordan forholder ministeren sig til, at der sideløbende med en markant stigning i antallet af hjemløse unge i alderen 18-24 år inden for de seneste år (fra 633 i 2009 til 1278 i 2017, jf. »Hjemløshed i Danmark 2017 – National Kortlægning« fra VIVE – Viden til Velfærd, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, s. 97-98) er sket et fald i antallet af unge, der er anbragt i efterværn, på 9 pct. fra 2014 til 2017 for aldersgruppen 18 år og derover (fra 2327 i 2014 til 2118 i 2017, jf. »Antallet af udsatte børn og unge er steget«, Nyt Fra Danmarks Statistik den 5. december 2018), når vi samtidig ved, at mange unge hjemløse tidligere har været anbragt (jf. f.eks. «Hvad kendetegner de unge hjemløse?«, Socialstyrelsen), og hvad agter regeringen at gøre ved problematikken?

Sag · S 333

Viser 41-60 af 158 resultater