Om opdatering af det grønlandske arbejdsskadesystem m.v.
- Fremsat 5. feb. 2025
- 1. behandling 27. feb. 2025
- 2. behandling 22. apr. 2025
- 2. behandling 22. apr. 2025
- 3. behandling 24. apr. 2025
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland. (Harmonisering af regler om anmeldelse, en lempeligere vurdering af anerkendelsesspørgsmålet ved arbejdsulykker m.v.).
Resume
Lovforslaget indeholder ændringer, som svarer til lovændringer af den danske arbejdsskadesikringslov i 2019, 2020 og 2021, og medfører, at lov om arbejdsskadesikring i Grønland og det grønlandske arbejdsskadesystem i højere grad er opdateret, samtidig med at de grønlandske forhold i højere grad afspejles. Hovedelementerne i lovforslaget er: - Lempelse af ulykkesbegrebet, så arbejdsulykker, der medfører en forbigående skade, kan anerkendes som en arbejdsskade i et større omfang. - Hjemmel til, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan træffe selvstændig afgørelse om anerkendelse. - Ændring af reglerne om anmeldelse af arbejdsulykker. - Ny kapitaliseringsfaktor (dvs. faktorerne for omsætning af løbende erstatning til kapitalbeløb). - Såfremt en arbejdsskade skyldes et produkt, får arbejdsskadeforsikringsselskabet adgang til at rejse et regreskrav mod producenten eller mellemhandleren af det produkt, der har påført tilskadekomne en personskade. - Garantifonden for Skadesforsikringsselskaber overtager forsikringsselskabets forpligtelser i tilfælde, hvor et forsikringsselskab får inddraget tilladelsen til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed. - Afskaffelse af lovbestemte frister for behandling af arbejdsskadesager.
Behandlingshistorik
Behandlinger i Folketingssalen (3)
Der er stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.
Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.